Sygeplejersken
Fra ventetid til virksomhedsområde
Efter mange års kamp får sygeplejerskerne nu flere muligheder for at udføre sygepleje og behandling uden at skulle vente på grønt lys fra en læge. Det vækker stor glæde i både Danske Sygeplejeråd og Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne.
Sygeplejersken 2022 nr. 7, s. 34-36
Af:
Andreas Rasmussen, journalist
600 årsværk.
Så meget tid bruger kommunale sygeplejersker samlet om året på at henvende sig til borgernes egen læge eller anden læge for at få tilladelse til at løse en opgave for borgeren. Med et selvstændigt virksomhedsområde, kan en stor del af disse henvendelser undlades. Undersøgelsen viste også, at ventetiden på at få svar fra læger betød, at sygeplejerskerne i forbindelse med hver fjerde henvendelse til en læge var nødt til at besøge borgeren igen.
Jeg synes det ser rigtigt fornuftigt ud!”
Sådan siger Inge Jekes, formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne, til nyheden om, at der langt om længe bliver etableret selvstændigt virksomhedsområde for sygeplejersker. Bag det lidt tørre begreb ligger mere frihed, flere muligheder og mere ansvar til sygeplejerskerne.
”Det er noget vi har kæmpet for rigtigt længe. Sygeplejersker varetager mange opgaver, som de løser på trods af lovgivningen, og de har krav på den anerkendelse, at loven laves om. Derfor skal det være forbeholdt (selvstændigt red.) virksomhedsområde, så vi ikke skal ud og spørge lægerne om lov. Der er jo sygeplejersker, der skal måle blodsukker, men reelt ikke må gøre det uden at spørge en læge om lov først. I sidste ende kan den slags få fatale konsekvenser,” forklarer Inge Jekes.
I februar i år sendte Dansk Sygeplejeråd 13 konkrete anbefalinger til politikerne som indspark til forhandlingerne om den nye sundheds-reform. Det er en af de anbefalinger, der nu er blevet til virkelighed.
Forslaget lød konkret sådan her:
"Sygeplejersker skal i dag have tilladelse fra en læge til at udføre en række opgaver, som de ellers er uddannet til og har stor erfaring i at udføre. Det giver et unødvendigt tidsforbrug for både sygeplejersker og læger, og det giver øget ventetid og mulig sygdomsforværring for borgerne. Derfor bør Autorisationsloven moderniseres, så sygeplejersker kan sætte hurtigt ind i tilfælde af f.eks. dehydrering, forstoppelse, urinvejsinfektioner eller lette smerter, som er nogle af de tilstande og behov, der opstår ofte. Det vil især være en fordel i det nære sundhedsvæsen, men forslaget har positiv indvirkning på hele sundhedsvæsenet.”
De nye muligheder er en konsekvens af den brede politiske aftale om en ny sundhedsreform, og det vil få direkte konsekvenser for sygeplejerskerne. I aftaleteksten lyder det:
”Aftalepartierne er enige om allerede nu at give sygeplejerskerne mulighed for selvstændigt at udføre bestemte opgaver, som i dag er forbeholdt læger. (...) Tiltagene skal ses som et skridt mod at sikre personale nok og mere tid til patienten gennem mere fleksibel brug af kompetencer.”
Det betyder, at sygeplejersker fremover kan sætte konkrete undersøgelser i gang uden at få det godkendt af lægen. Det kan være blodprøver, visse vaccinationer, væske i drop eller syning af mindre sår. Det vil betyde mindre ventetid for både sygeplejersker og patienter, men vil også give lægerne mere tid til andre opgaver.
Inge Jekes vurderer, at det vil få stor betydning for sygeplejerskerne:
”For det første kommer der mere ro på. I stedet for at stresse og tænke ”Åh, jeg skal nå at huske at ringe til lægen”, så kan de sige ”nej, jeg gør det bare med det samme”. Det kommer til at fjerne nervøsiteten.”
En væsentlig hjørnesten
Også hos Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, er der stor tilfredshed med aftalen:
”Det er godt, at aftalen indfører selvstændigt virksomhedsområde for sygeplejersker. Vi får endnu bedre forudsætninger for at hjælpe borgere med den sygepleje og behandling, de har behov for, i den kommunale sygepleje. Det er en anerkendelse af vores kompetencer og en naturlig udvikling af vores profession, og det er en væsentlig hjørnesten i udviklingen af det nære sundhedsvæsen.”
Grete Christensen anerkender også den politiske indsats på Christiansborg:
”Det er godt set af de ansvarlige politikere bag sundhedsreformen, at et selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker er en tiltrængt udvikling.”
Selvom Inge Jekes er meget tilfreds med etablering af det selvstændige virksomhedsområde, så har hun et konkret håb om endnu en forandring:
”Jeg kunne i fremtiden godt tænke mig, at man tager stilling til, hvem der skal lave sygeplejefaglige udredninger. I dag må alle faggrupper gøre det, uden at der bliver stillet spørgsmålstegn ved det. Det er problematisk, at det varetages af mange forskellige fagligheder ude i kommunerne, når det nu er sygeplejerskerne, der har den faglighed. Det skal være et forbeholdt område.”
Der skal nu fremsættes et konkret forslag til ændringer i autorisationsloven før den politiske aftale om etablering af selvstændigt virksomhedsområde for sygeplejersker kan blive til virkelighed.
Det siger fire politikere:
(Fotograf: Steen Brogaard)
Rasmus Horn Langhoff (Socialdemokratiet)
”Det kan frigive op mod flere hundrede årsværk i en tid, hvor vi mangler sundhedspersonale, også selvom vi mangler flere og flere. Det kommer kun til at blive en større udfordring i fremtiden. Så vi skal se på at gøre tingene smartere. Det her er en lavthængende frugt i forhold til at sætte sygeplejerskerne mere fri. Det vil også give bedre patienttilfredshed, og også styrke medarbejdertilfredsheden, at de ikke skal sidde i telefonkø og vente på at komme igennem til en læge, der så kan bekræfte det, som sygeplejerskerne allerede ved. Det vil hjælpe os med at løse de udfordringer, der følger med, at vi som helhed lever længere. Det har mange positive gevinster.”
Kirsten Normann Andersen (SF)
”Vi skal rykke sammen, og gøre vores bedste for at bruge ressourcerne klogt. Derfor er jeg glad for beslutningen om at give sygeplejersker selvstændigt virksomhedsområde, så vi undgår at involvere en læge i situationer, hvor sygeplejersker sagtens selv kan træffe beslutninger. De nuværende regler tager ikke højde for fagenes udvikling og specialisering. Det letter arbejdet for sygeplejersker, når de selvstændigt kan tage den oplagte blodprøve, uden først at skulle bruge tid på at få fat på en læge. Jeg ser det som et startskud for mere tværfaglighed, hvor vi bruger kompetencer klogt – til gavn for patienterne.”
Martin Geertsen (Venstre)
”Jeg synes egentlig, at vi ved at udvide virksomhedsområdet for sygeplejersker, håndterer to ting. For det første, så giver vi sygeplejerskerne den anerkendelse, der ligger i, at man fremover kan løse opgaver, som man faktisk er kvalificeret til. For det andet bliver vi simpelthen nødt til i et presset sundhedsvæsen, hvor medarbejderne har susende travlt, at få set på, om der er stive og uhensigtsmæssige faggrænser, som forhindrer, at opgaverne bliver løst smidigt og ubureaukratisk. Udvidelsen af sygeplejerskernes virksomhedsområde er en forholdsvist lavthængende frugt, som sagt på nydansk var en ‘no-brainer’.”
Per Larsen (Det Konservative Folkeparti)
”Vi skal undgå spild af tid, og det gør vi ved at få fjernet noget af bureaukratiet. Vi står i en situation, hvor vi mangler man power, og her kan vi frigive ressourcer ved at smidiggøre nogle procedurer. Det skal selvfølgelig ske på en sundhedsfaglig forsvarlig måde, men jeg er sikker på, at de relevante myndigheder nok skal kunne fastsætte rammerne.”