Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

På mit natbord: Patienter er faktisk mennesker

"Det er noget særligt at høre dem selv fortælle om, hvordan hele deres liv er påvirket af forløbet.

Sygeplejersken 2022 nr. 7, s. 45

Af:

Michael Holbek, journalist

Helle Haslund-Thomsen
Helle Haslund-Thomsen
Helle Haslund- Thomsen
Sygeplejerske, medicinsk antropolog, ph.d.,
lektor i klinisk sygepleje, Klinik ABK Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut Aalborg Universitet

Hvad læser du lige nu?
Rakel Haslund-Gjerrilds roman ’Adam i paradis’ om maleren Kristian Zahrtmanns liv.

Hvordan har den inspireret dig?
At læse en bog, der er skrevet i så sanseligt, billedligt og subjektivt et sprog, er en kæmpe kontrast til de akademiske tekster, jeg arbejder med til hverdag. Det er enormt fascinerende at se sproget blive brugt på den måde. En meget rig, anderledes og uforudsigelig bog at dykke ned i.

Hvilken bog burde alle sygeplejersker læse – og hvorfor?
Jeg har altid været optaget af forældreskabet, så jeg vil anbefale ’Mit barn døde’ (red. Birgit Madsen, Johan Zimsen Kristiansen og Peter Olesen), hvor 25 forældre skriver om at miste et barn. Det er noget særligt at høre dem selv fortælle om, hvordan hele deres liv er påvirket af forløbet. Der er også nogle pointer til sundhedsvæsenet om den rolle og betydning, vi har for dem, både mens vi har dem, og når de bagefter er uden for sygehusvæggene. De patienter er jo faktisk mennesker, og det er en pointe, som kan blive udfordret i en hverdag, hvor der er travlt, og man hele tiden taler om omsorgs-fatigue.

Hvilken bog fik du aldrig læst helt til ende?
Jeg gik død i Katrine Engbergs krimi ’Krokodillevogteren’. Den var for langsom fra starten af.