Læserbrev: Hjemmesygeplejen kræver specialviden og dømmekraft

At arbejde i et kommunalt sygeplejersketeam kalder på en bred vifte af både faglige og personlige kompetencer, som ofte er i spil samtidigt hos den komplekse borger i eget hjem.

Ligesom fra den praktiserende læge forventes der, at hjemmesygeplejersken kan håndtere alt mellem himmel og jord – ofte hen over en enkelt arbejdsdag.

Sårbehandling, terminal fysisk og psykisk pleje, tolkning af blodprøvesvar, svær psykisk sygdom, demens, kompleks medicinhåndtering, misbrug, angst og utryghed hos pårørende, selvmordstrusler eller svære sociale problemstillinger.

Alt sammen opgaver, der hver især kalder på en form for specialviden.

Dertil kommer, at hjemmesygeplejersken arbejder alene i mange timer om dagen. Sygeplejersken må i høj grad stole på egen faglig dømmekraft, når der ofte skal tages beslutninger inden for få minutter ude i borgers eget hjem.

Som ekstern supervisor og sygeplejerske møder jeg ofte disse dedikerede hverdagshelte, der dagligt gør en stor indsats hos ressourcesvage borgere.

Samtidig skal de være sparringspartnere for sosu-medarbejdere, der kommer i hjemmene samt kriseberedskab og vejledere for pårørende.

Dette kunne være et billede af en typisk arbejdsdag – på en god dag – for en vilkårlig sygeplejerske i hjemmeplejen et sted i Danmark.

Jævnligt skal sygeplejersken også håndtere mistroiske borgere, utilfredse og krævende ægtefæller, borgere, der ikke forstår de fagligt begrundede beslutninger og anvisninger eller ligefrem et truende, utrygt og alene-præget arbejdsmiljø.

Der er ikke meget tid til faglig sparring i hverdagen, så afstemning af kommunikation og information til borgeren og refleksion over faglige dilemmaer samt svære etiske valg må ofte ske skriftligt.

Hjemmesygeplejerskerne er bolværk mod indlæggelser på både somatiske og psykiatriske afdelinger og gør en kæmpe samfundstjeneste hver eneste dag.

Bente Hangaard er sygeplejerske, underviser, ekstern supervisor, proceskonsulent og Master i Organisatorisk Coaching