Skiftedag: "Jeg kan se mig selv undervise i 20 år"

“Jeg havde brug for en pause fra hele patientræset. Derfor søgte jeg arbejde i et vaccinationscenter, hvor jeg kun skulle være kortvarigt og derfor havde mulighed for at tænke mig om. Der mødte jeg sygeplejersker med erfaring i at undervise, og det lød virkelig spændende. Det var noget, jeg gerne ville prøve af. 

I dag er jeg underviser og ansat i et fast fuldtidsvikariat, som jeg håber kan blive mere permanent. Inden jeg startede, var jeg i tvivl om, om jeg havde nok viden og erfaring til at undervise efter kun 10 års tid på arbejdsmarkedet. Men med hjælp fra gode kolleger har det ikke været svært at undervise. Jeg er tværtimod blevet klogere på mig selv og har fundet ud af, at det kan jeg godt.

Jeg underviser primært på grundforløbet, men også på hovedforløbet. Jeg er med til at formidle det sundhedsfaglige aspekt til de studerende, som enten skal ud at arbejde som SOSU-hjælper eller SOSU-assistent. Det handler både om, hvordan sundhedssystemet er, om anatomi og fysiologi, og der er lidt sygdomslære. Der er et stort aldersspænd blandt de studerende - nogle har ingen erfaring, andre har en del, så man skal kunne spænde bredt i undervisningen, der foregår som en blanding af powerpoint, simulationsundervisning og opgaver.

Jobbet har åbnet nye døre for mig. Jeg kan nemmere se mig selv undervise i 20 år, end jeg kan se mig selv arbejde som sygeplejerske på en hospitalsafdeling i mange år frem. For i undervisningsmiljøet er der masser af faglig udvikling for mig, og der er en helt anden arbejdsbyrde. Man har måske ikke direkte med patienter at gøre, men de studerende kræver min opmærksomhed. Så det her hjælpegen, som er centralt for mange sygeplejersker, oplever jeg stadig, jeg bruger. Bare på en anden måde. 

Det er et givende arbejde og meget anderledes pludselig at videregive min viden og erfaring om det spændende job, de studerende skal ud til - et job, som også har mange små brister hist og her. For man kører meget på tid, og der er ikke altid den tid og ro til at være der for patienten eller borgeren, som der er brug for. 

Derfor er det vigtigt for mig, at de også lærer at sige fra. Ellers tror jeg ikke, man kan blive ved med at arbejde inden for det her fag i et helt liv. Jeg vil gerne give dem det råd, at de skal råbe op ad i systemet og sige fra i stedet for bare tage imod og tage imod. På den måde håber jeg, at jeg gennem min undervisning måske kan være med til at forandre vores pressede sundhedssystem.”