Det nye regeringsgrundlag - fem udvalgte punkter med særlig relevans for sygeplejersker:
1 Akutpakke her og nu
Regeringen vil afsætte 2 mia.
kr. til kortere ventelister frem mod 2024. Konkret går midlerne til merarbejde, løntillæg og midlertidige
indsatser på sygehusene.
2 Flere penge til sundhedsmedarbejdere – på den lange bane
Forøget lønramme på 3 mia. kr. til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.
3 Penge til at gennemføre psykiatriplan
Psykiatriplanen finansieres med yderligere 3 mia. kr. i den samlede 10-årige periode til i alt 4 mia. kr.
4 Ældreområdet skal sættes fri
Regeringen vil
frisætte den offentlige sektor, der starter på ældreområdet. Det kræver en afskaffelse af “alt unødvendigt
bureaukrati” – et opgør med nulfejlskultur, rettigheder, særhensyn og millimeterdemokrati.
5 Bedre samarbejde på tværs
Regeringen vil
nedsætte en Strukturkommission, der bl.a. skal se på sammenhængen på tværs af sektorer, faggrupper og
geografi, og nedbringe uligheden i sundhed.
Kilde: Statsministeriet
Andreas Vestergaard Kjær, gastroenterologisk
sygeplejerske ved Medicinsk Afdeling M2, Sjællands Universitetshospital, Køge
“Under valgkampen blev der lovet penge direkte til sygeplejerskerne. I regeringsgrundlaget bliver
der lagt op til en forøget ramme på 3 mia. til løn og arbejdsvilkår “i den offentlige velfærd”. Der er med
andre ord ikke penge, der går specifikt til os. Jeg kan ikke se det som andet end valgflæsk. Jeg kan også
være bekymret for, hvordan pengene bliver brugt. Da vi i 2022 fik en coronapakke på 15 mio. kroner i Region
Sjælland, gik alle pengene til overarbejdstimer. Vil vi se samme tendens med de ekstra milliarder, vi får
tildelt? Der står sort på hvidt i regeringsgrundlaget, at den forøgede ramme skal modsvares af bl.a. “øget
fleksibilitet” eller “færre muligheder for deltid”. Med andre ord: Vi skal være fleksible over for
arbejdspladsen, ikke omvendt.
På nuværende tidspunkt er 50 pct. af sygeplejerskerne på deltid, men i stedet for at anerkende, at
sygeplejerskerne har et presset arbejdsliv, så vil regeringen have, at vi skal arbejde mere. Hvordan
rekrutterer vi med de vilkår, vi har nu? Hvorfor skal et ungt menneske vælge det her fag til? På medicinsk
afdeling burde vi være 100 sygeplejersker. Lige nu er vi 70. Så vi er nede med 30 pct. På Holbæk Sygehus har
de lukket gastromedicinsk afdeling. De kan ikke rekruttere. Og det løser regeringsgrundlaget ikke.
Tværtimod. Vi kommer aldrig til at fastholde eller rekruttere til det her fag, hvis ikke pengene går til et
reelt grundlønsløft.”
Foto: Privat
Mette Sofie Haulrich, sygeplejerske og leder af Hundested
Plejecenter
“Der er elementer af frisætningstanken, som har positive takter: At et plejehjem skal være et hjem
og ikke en institution. At ressourcerne skal være tættere på beboerne, og vi skal have færre regler og
mindre kontrol. At der skal være frihed til at præge lokalt. Der er dog også et stort men – ældreområdet
reguleres af to love: servicelov og sundhedslov, og den indbyggede kompleksitet tager regeringsgrundlaget
ikke livtag med. Plejehjemsforløb i dag er ofte præget af comorbiditet og polyfarmaci. En ny ældrelov ses i
relation til serviceområdet, men man kan ikke frisætte sig ud af multisygdom og sundhedsfaglig
kompleksitet.
Man ønsker sammenhængende forløb, og jeg er helt enig. Men udfordringen er, at accelerationen på
hospitalerne medfører større behandlings- og plejeopgaver i kommunerne, og det er helt nødvendigt, at
ressourcer, kompetencer og handlemuligheder følger med. Der er eksempelvis ikke akutmedicin til rådighed på
plejehjem, hvor vi jævnligt oplever beboere, som bliver akut dårlige. Så selvom der er sygeplejersker til
stede, har de ingen handlemuligheder. En situation, der aldrig ville opstå på et hospital. Den forskel kan
blive en barriere for rekruttering og fastholdelse, hvis sundhedspersonale ikke får lige mulighed for at
udvikle og anvende deres faglige kompetencer i begge sektorer. Anerkendelsen af, at løn og arbejdsvilkår er
vigtige faktorer, er positiv, men hvis man kun fokuserer på hospitalerne, risikerer man at dræne kommunerne
for sundhedsfaglige kompetencer, og det rimer ikke på et nært sundhedsvæsen.
Foto: Claus Bech
Joachim Ritchie Vaughan, klinisk sygeplejespecialist.
Arbejder på et intensivt sengeafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup
“Det er rart, at man fra regeringens side ønsker at styrke indsatsen i psykiatrien og har afsat
flere midler. Men det er ikke nok. Det er helt fair, at der tales specifikt om et boost af børne- og
ungepsykiatrien, udsatte unge og retspsykiatrien. Men så er de ekstra milliarder også brugt. Problemet er,
at psykiatrien har været udsultet i så mange år, at der er brug for et seriøst løft af hele området. Hvilket
kræver et helt andet beløb. Det handler også om at gøre det interessant at være i psykiatrien. Lige nu
vælger sygeplejerskerne feltet fra, fordi der ikke er tid eller ressourcer til hverken efteruddannelse,
forskning eller kurser.
Lige nu udøver mine kolleger og jeg akut brandslukning. Der er ikke faglig udvikling eller faglig
sparring. Vi lever ikke efter Safewards (Safewards er en metode til at nedbringe risikoen for konflikter og
tvang på psykiatriske afdelinger, red.), som vi burde. Vi har ikke tid til kognitiv adfærdsterapi. Vi er
gode til at minimere brugen af bælter, men al anden tvang stiger. I januar 2022 citererede I (fagbladet
Sygeplejersken, red.) mig for at sige, at vi havde otte ubesatte sygeplejerskestillinger, og at jeg ikke
synes, det var sikkert at gå på arbejde. Det synes jeg stadig ikke. Og jeg ser det ikke løst, før man
seriøst pumper flere penge i psykiatrien.”
Foto: Bax Lindhardt