"Man kan godt blive syg på en pålagt vagt"

”Følelsen af, at de ikke troede på, at jeg var syg … det var det værste,” siger sygeplejerske Annette Elise Beck, der blev bortvist fra sit arbejde efter at have meldt sig syg på en pålagt vagt.

At hendes ansættelse på et ambulatorium i hendes drømmespeciale skulle ende på den måde, havde hun ikke forestillet sig, da hun blev ansat i august 2019.

”Det var rigtig spændende, og jeg var megaglad for at være der,” fortæller hun.

Men der var også travlt. Og til tider var det hårdt. For ligesom mange andre steder i sundhedsvæsenet manglede der sygeplejersker. Derfor skulle ambulatoriesygeplejerskerne aflaste kollegaerne på sengeafsnittet ved at tage weekendvagter hver ottende weekend. Med tiden blev det hver sjette weekend. Plus det løse.

”Jeg har tit hjulpet og taget en ekstra vagt,” fortæller hun.

Arbejdet på sengeafsnittet var hårdere end i ambulatoriet pga. de mange tunge patientforflytninger. Det kunne Annette Elise Beck godt mærke i hendes 54 år gamle ryg. 

Lodtrækning om ekstra vagt

Fredag den 17. december 2021 er Annette Elise Beck på arbejde. Kl. 15 har hun fri og ser frem til en privat aftale. Derfor skynder hun sig ud i køkkenet med sin tekop og videre ned for at klæde om. Da hun kommer ud på gangen efter omklædning, ser hun en kollega, der stikker hånden ned i en pose og trækker en seddel op. Hun når kun kort at undre sig, inden kollegaen siger: ”Du har vagten på søndag”.

”Jeg er træt. Det har været travlt, og der har været en periode med mange syge kollegaer. Jeg synes selv, at jeg har hjulpet rigtig meget og taget mange ekstra vagter på afdelingen og sengeafsnittet. Denne weekend har jeg andre planer, så jeg siger bare:

”Nej, det har jeg ikke”.”

Hun synes, at det er ”uprofessionelt”, at der bliver trukket lod blandt sygeplejerskerne, i stedet for at lederen ”bedriver ledelse” og pålægger en af dem vagten. 

Da hun kommer hjem fra sin aftale den fredag, er der en mail fra en HR-konsulent i Region Sjælland, hvor der står, at Anette Elise Beck har afvist at tage en vagt, og at såfremt hun ikke møder ind om søndagen, vil det blive betragtet som ulovlig arbejdsvægring og ulovlig udeblivelse, og der vil blive påbegyndt en sag om bortvisning. 

Akut ondt i ryggen

Da vagten på den måde nu uomtvisteligt er blevet hende pålagt, forbereder hun sig på alligevel at skulle på arbejde søndag.

Men da hun vågner søndag morgen, har hun så ondt i ryggen, at hun ikke kan holde ud at gå rundt eller sidde op og er nødt til at ligge ned. Derfor ringer hun ind og melder sig syg. 

Samtidig bestiller hun en tid på den praktiserende læges internetside til mandag morgen. Her bliver hun undersøgt og henvist til fysioterapi og røntgen. Hun får recept på både smertestillende og muskelafslappende, bl.a. Klorzoxazon, og bliver sygemeldt i to uger. 

Da hun ikke kan få kontakt til sine to ledere mandag og også har mailens ordlyd i baghovedet, fornemmer hun, at der er noget galt, og tager kontakt til sin lokale kreds i Dansk Sygeplejeråd (DSR).

Fornemmelsen holder stik. Region Sjælland beder ikke selv om en læge-erklæring, men indleder i stedet en bortvisning for ulovlig udeblivelse.

Oprejsning vigtigst

Det gør Dansk Sygeplejeråd indsigelse overfor, og sagen ender i en faglig voldgift, som Dansk Sygeplejeråd vinder for Annette Elise Beck. Den meget udførlige lægeerklæring dokumenterer, at hendes fravær var lovligt.

Selvom Annette Elise Beck får en økonomisk kompensation på 50.000 kr., er det selve oprejsningen, der er det vigtigste.

”Indtil den dag i december havde jeg i løbet af 2021 haft i alt fem sygedage. Jeg har aldrig været arbejdssky eller arbejdsløs, selv når jeg har været under uddannelse, har jeg arbejdet.”

”Derfor var det rart at få en dom, der slog fast, at jeg var en ok person, og at den måde, jeg blev behandlet på, ikke var rimelig. Og at jeg havde handlet, som jeg skulle, og fulgt retningslinjerne.”

”Jeg synes, at dommen er en sejr, ikke bare for mig, men også for mange andre. En sejr for at man godt kan blive syg på en pålagt vagt,” siger Annette Elise Beck.

Selvom hun var glad for sit arbejde i ambulatoriet, har fyringen sat sine spor.

 ”Lige nu har jeg ikke lyst til at arbejde i det danske system igen,” fortæller Annette Elise Beck, som siden bortvisningen har haft vikariater i Grønland og på Færøerne, hvor hun oplever, at tempoet er lavere, normeringerne bliver fulgt, og der ikke er overbelægninger.