Sygeplejersken
På mit natbord: OK at være fandenivoldsk
"Vi kvinder kan det samme som mændene, og jeg ville ønske, bogen var udkommet, da jeg var helt ung."
Sygeplejersken 2023 nr. 1, s. 41
Cand.cur. og sygeplejerske,
Aasiaat Regionssygehus.
Medlem af Sygeplejeetisk Råd.
Hvad læser du lige nu?
”På mit natbord har jeg Gry Jexens ’Kvinde
kend din historie’. En bog om betydningsfulde kvinder, som mangler i vores historie.”
Hvordan har den inspireret dig?
”Den måde, vi italesætter kvinder
på i fortiden, har jo betydning for, hvordan vi opfatter kvinder i nutiden og kvinders betydning i
samfundet. Bogen inspirerer, fordi den illustrerer, at vi kvinder kan det samme som mændene, og jeg ville
ønske, den var udkommet, da jeg var helt ung. Den viser, at vi kvinder gerne må vise noget mere
fandenivoldskhed, for vi har faktisk noget at have det i.”
Hvilken bog burde alle sygeplejersker læse – og hvorfor?
”’Har
døden taget noget fra dig så giv det tilbage’ af Naja Marie Aidt. Det var en fysisk knugende oplevelse at
læse den. Aidt mistede sin 25-årige søn ved en pludselig ulykke, og bogen er så frygtelig i den måde, hun
beskriver at være i sorg. Alt i hende er kaos. Selv sproget mister hun. Den er relevant, fordi vi
sygeplejersker i langt de fleste specialer møder mennesker i sorg, som har svært ved at være i sorgen. Bogen
er ikke en guide til ”sådan gør du i sorgen”, men hun beskriver sorgens kaos så ufattelig godt.”
Hvilken bog fik du aldrig læst helt til ende?
”En kæmpe bestseller,
som alle siger, man skal læse: ’Hvor flodkrebsene synger’ af Delia Owens. Den fanger mig simpelthen ikke.”