Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Afdelinger mangler 19 sygeplejersker

Sygeplejersken 2023 nr. 10, s. 8

Af:

Helle Lindberg Emarati, Journalist

Sygeplejersker og andet sundhedspersonale flygter fra afdelingerne N5 og N6 på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Ifølge Nordjyske mangler bl.a. 19 sygeplejersker på N5 og N6, der modtager de mest syge psykiatriske patienter.

Flere medarbejdere fortæller til mediet om ansatte, der siger op pga. et presset arbejdsmiljø, hvor de ofte bliver pålagt dobbeltvagter pga. mangel på personale.

Situationens alvor bekræftes af Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland:

”Vi hører om store problemer med arbejdsmiljøet, og vores tillidsfolk har i øjeblikket travlt med at snakke med ledelsen om tiltag, der skal løse det her,” siger formand Christina Lund til Nordjyske.

N6 og N5 er lukkede afdelinger med hhv. akutmodtagelse og intensiv sengeafdeling.