Sygeplejersken
Tænk, tænk, tænk - og så del
TEMA: SOCIALE MEDIER To eksperter belyser, hvad hospitalsafdelinger skal være opmærksomme på, når de er aktive på sociale medier. Alle eksempler tager udgangspunkt i opslag, der er set i flere hospitalsafdelingers Instagram-feed.
Sygeplejersken 2023 nr. 10, s. 20-21
Af:
Caroline Schønberg, Journalist
Illustrationer: Rasmus Meisler
Tags
Når man på afdelingsprofiler tagger sygeplejersker og andre ansattes private profiler, udsætter man sig selv for unødvendig fare og opmærksomhed, fortæller Pernille Tranberg.
Det er problematisk, da det gør det nemt for folk med onde hensigter at finde personlige oplysninger om eller kontakte ansatte. Af sikkerhedsmæssige årsager burde sygeplejerskerne passe bedre på sig selv online, understreger hun:
”Sygeplejerskerne er ikke bevidste om, hvad det kan betyde, hvis man gør sine private informationer lettilgængelige på sociale medier. Når de tagger sig selv, kan folk finde ud af rigtig mange ting om dem gennem deres navn og sociale medier. Debatten går ofte på, at sygeplejersker vil anonymiseres på navneskilte og i journaler, og så duer det ikke, at de selv linker til deres fulde identitet på en afdelingsprofil.”
Søde sager
Slik, kager og andre søde sager signalerer hygge, og at man prioriterer samvær i hverdagen, fortæller Katrine Emme Thielke. Men det kan også være en udfordring.
”Der er en stor debat om sygeplejerskers arbejdsvilkår, og når man viser slik og kager, siger man indirekte, ’vi hygger os rigtig meget og holder pauser’. Og de to budskaber passer ikke ret godt sammen,” siger hun og uddyber:
”Det kan måske føles uretfærdigt, for selvfølgelig spiser travle mennesker også kage, men når folk kigger på Instagram, kæder de hurtigt tingene sammen.”
Patienter
Selvom det kan virke ufarligt at inddrage patienter, når man har fået samtykke, er der en vis risiko forbundet med patientopslag. Det kan nemlig være svært at styre, så snart informationerne ligger på SoMe.
”Patienter er ikke kun særligt sårbare – de færreste kan gennemskue, hvad prisen er. Måske ønsker en patient, der er blevet helbredt for kræft, ikke, at den viden er offentligt tilgængeligt 10 år senere, når vedkommende f.eks. søger et job eller banklån. Vi har ret til privatliv, som er retten til at bestemme, hvem der ved hvad om os hvornår,” siger Pernille Tranberg.
Hun fraråder brug af patienter. Hvis man alligevel gør det, anbefaler hun, at man gør patienten ugenkendelig ved at censurere ansigtet eller tage fotos bagfra. Videoer med patienter er no go, da bevægelsesmønstre nemt kan genkendes og ikke kan censureres som et foto.
Katrine Emme Thielke minder i øvrigt om, at der kan være udfordringer forbundet med patientbilleder grundet GDPR.
Til fest
Alle kan se med på sociale medier, og derfor bør man ikke poste, at afdelingen holder fest. Det hører til privatsfæren og er ikke en naturlig del af den eksterne kommunikation, pointerer Katrine Emme Thielke:
”Billeder med diskokugler og festtøj hører til privatlivet, selvom det er noget, man gør på arbejdet. Men der kan sagtens være et billede med tre sygeplejersker, der er i gang med at lukke ned, fordi de skal til fest, eller et opslag der handler om, hvordan afdelingen er dækket ind, mens resten holder afdelingsfest.”
Inden man deler, skal alle på fotoet være indforstået med, at det bliver offentliggjort og give samtykke hertil, tilføjer hun.
Ømtåleligt indhold
Nåle, blod og levende organer kan give anledning til faglige opslag, men på den anden side skal man huske, at de fleste er på Instagram for at have det rart.
”Hvis målgruppen er andre sygeplejersker og fagpersoner, ser jeg ikke noget problem ved det. Men man skal være opmærksom på, at opslagene også kan dukke op i andres feed, og at alle ikke er vant til at se den slags,” siger Katrine Emme Thielke.
Vil man fortælle den faglige historie og samtidigt tage hensyn til andre, kan man i stedet vise en anden del af processen end den ømtålelige, fortæller hun.
Pernille Tranberg
Dataetisk rådgiver
Medstifter af tænkehandletanken DataEthics.eu
Forfatter til flere bøgerom dataetik
Foto: Camilla Schiøler
Katrine Emme Thielke
Digital rådgiver, hun rådgiver bl.a. i kommunikation og sociale medier
Forfatter til tre bøger om sociale medier
Ekstern underviser på Københavns Universitet og Danmarks Medie-
og Journalisthøjskole.
Foto: Lars Krogsgaard