For de unge er det et valg, ikke et kald

Billedtekst: Zoomers, Curling-generationen, Snowflakes eller Digitalt indfødte. Kært barn har mange navne. Generation Z indbefatter den del af befolkningen, der er født mellem 1995 og 2012.
(Billede er opstillet).

Foto: Kasper Løftgaard

Vi har at gøre med en generation, der insisterer på at have et fuldt liv. Det er ikke arbejdet, der definerer dem. Arbejdet er vigtigt, og det skal give mening. De vil føle, at de gør en forskel. Men det skal hænge sammen med deres privatliv.”

Sådan siger ledelsesrådgiver Karen Christina Spuur om Generation Z, der består af den del af befolkningen, der er mellem 11 og 28 år gamle.

Tal fra Danmarks Statistik har tidligere vist, at hver fjerde danske medarbejder i 2023 ville tilhøre Generation Z, og i disse år stormer de ind på både uddannelser og arbejdspladser.
På trods af det falder ansøgertallet til sygeplejeuddannelsen, og der er udfordringer med både rekruttering og fastholdelse. Derfor bør man interessere sig for, hvad generationen er for en størrelse, mener Karen Christina Spuur, som netop nu er aktuel med en bog om ledelse af unge.

Fritid før arbejde
”Hvor man førhen har snakket om work/life balance, vender de unge begrebet om. Fritid og alt det andet kommer først. De er i gang med at redefinere arbejdets rolle i livet,” forklarer Karen Christina Spuur.

De unge efterspørger i stigende grad fleksibilitet i arbejdslivet. Noget, der kan være svært at imødekomme i sundhedsvæsenet, hvor vagterne skal dækkes døgnet rundt alle årets dage, og hvor hybrid- og hjemmearbejde ikke så let finder plads.

Samtidig er de opdraget til at være individualister, forklarer Karen Christina Spuur:

”De vil gerne være en del af stærke fællesskaber, men fællesskaberne skal gerne tilgodese deres individuelle behov.”

Det kan Trine Løvenskjold Nielsen nikke genkendende til. Hun er forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), og med sine 23 år er hun klokkeklar Generation Z'er, og de har ikke den samme følelse af forpligtelse over for fællesskabet som tidligere generationer.

Det afføder f.eks. massiv vrede, når politikerne kollektivt beder sygeplejerskerne ’tage én for holdet’, og især kalds-tanken og idéen om sygepleje ’af et godt hjerte’ får mange unge til at stejle:

”For mig fjerner ordet ’kald’ al faglighed fra mit uddannelsesvalg. Som om det er noget, der bare var i mig ved fødslen. Jeg blev sygeplejerske, fordi jeg ville være sygeplejerske. Det var ikke et kald, det var et valg.

Og sådan ved jeg, at rigtig mange andre også har det,” siger Trine Løvenskjold Nielsen.

Hun tænker sig lidt om, og fortsætter så:

”Kaldstanken er også pakket ind i dårlig samvittighed. Du skal bare gøre og finde dig i hvad som helst, for det er jo et kald, ikke? Jeg vil gerne gøre mit bedste på arbejdet. Men det skal være inden for rammer, der er gode for mig.”

Længsel og oprørstrang
Trine Løvenskjold Nielsens udtalelser vækker genklang hos Noemi Katznelson, der er ungdomsforsker og centerleder i Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet:

”De unge har en søgende længsel efter mening og at gøre en forskel for andre. Samtidig har de en meget klar holdning til, hvad de vil og ikke vil levere ind arbejdsmæssigt,” forklarer hun.

Hun fornemmer et spirende oprør mod det grænseløse arbejde og arbejdet som det eneste identitetsbærende. De er vokset op i et uddannelsessystem med relativt lavt til loftet og med et stort fokus på præstationsmål og på, hvordan man klarer sig.

Det står i stærk kontrast til 90’erne, hvor man groft sagt ikke behøvede at tænke på, hvad man ville med sin karriere, før man var færdig med sit speciale.

”Det ville være utænkeligt i dag. I dag starter beslutningsprocessen og fokus på fremtid og karriere langt tidligere, og for nogle allerede i grundskolen,” forklarer Noemi Katznelson.

Ændringen skyldes i høj grad accelerationssamfundets udvikling. Internettet, teknologien og de sociale mediers fremmarch. Et stigende samfundsfokus på udvikling, vækst og hurtighed har bl.a. vist sig ved nationale tests, fremdriftsreformer og karakterbonus for at komme hurtigt gennem uddannelsessystemet.

Unge i dag er vokset op med smartphones i hånden og en følelse af massivt pres. De forventes konstant at skulle være på og i bevægelse, og samtidig har de fra sidelinjen set deres forældre halse mellem institution og arbejde og skynde sig alle steder hen:

”Det, vi ser i dag, kan forstås som en modreaktion på alt dét,” siger Noemi Katznelson.

Et stille opgør
”Jeg føler, at vi værner mere om vores fritid, end tidligere generationer har gjort. Den vil vi gerne passe på, og den skal helst ikke spoleres af f.eks. opringninger om pålagte vagter,” siger Trine Løvenskjold Nielsen.

Flere unge har et ønske om at stå af, afgrænse og skærme sig fra det grænseløse arbejde og følelsen af at skulle præstere konstant. Om at mindske belastningen og tillægge andre dele af livet værdi, forklarer Noemi Katznelson:

”Hvor det kan aflæses som usolidarisk og forkælet, at man insisterer på at gå klokken 16, kan det omvendt også aflæses som et ønske om at realisere andre dele af livet end blot arbejdet eller som en kommentar til urimelige arbejdsforhold. Og som en sund beskyttelse imod overbelastning.”

Og der er god grund til at mindske belastningen. Undersøgelsen ’2022 Gen Z and Millenial Survey’, udgivet af Deloitte og baseret på 23.000 respondenter i 46 lande viser, at op mod halvdelen af danske unge under 28 år har været hjemme fra arbejde på grund af stress eller angst.

Næsten 40 pct. føler sig udbrændte som følge af krav på arbejdspladsen, og cirka samme antal har forladt en arbejdsplads af samme årsag. 41 pct. føler sig stressede det meste af tiden.

Internationalt associeres Generation Z med tendenser som ’quiet quitting’, som er et fænomen, hvor man stopper med at gå den ekstra mil for arbejdspladsen. Man gør, hvad man bliver betalt for. Ikke mere, ikke mindre.

Som en slags stille opgør med tidligere generationers giftige arbejdskultur; en respons på urealistiske forventninger, dårligt arbejdsmiljø og for stort arbejdspres.

Bløde kompetencer i høj kurs
Tallene i Deloittes rapport afspejler også, at Generation Z har et stort behov for psykologisk tryghed på arbejdspladsen. Hvis den er for travl og stresset, og tonen er for hård, så vender de unge pilen ind mod sig selv. De føler lynhurtigt, at de ikke er gode nok.

De har behov for feedback, anerkendelse og nærværende ledere, der engagerer sig i dem. Hvor de ældre generationer har set arbejdet som et sted, hvor man først og fremmest var professionel, vil de unge ifølge Karen Christina Spuur ses som hele mennesker:

”De vil ses og høres for dem, de er. De vil have en leder, der husker at spørge ind til kattene og privatlivet. Derfor slår de sig på ledere, der ikke mestrer de her bløde og relationelle kompetencer, som spiller en helt afgørende rolle for, om man kan holde på sine yngre medarbejdere,” siger hun.

På flere hospitalsafdelinger har man også fået øjnene op for, at de unge stiller nye krav til arbejdsgiverne. Det gælder bl.a. Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet, som du kan læse mere om på side 20. Her ved man godt, at Generation Z ikke bliver for enhver pris.

Tværtimod. Karen Christina Spuur har interviewet et hav af dem, og ikke én kunne se sig selv det samme sted et helt liv. Fortjenstmedaljens tid er forbi. De unge er skolet til at være i konstant bevægelse, og for dem er dét at blive et sted for længe et udtryk for, at man ikke er villig til at udvikle sig og prøve nye ting, forklarer hun:

”De unge er opvokset i et samfund, der hele tiden har bedt dem om at skynde sig, og de er opdraget af forældre, der har bedt om at mærke efter og vælge dét, som gør dem glade. De har en høj grad af FOMO (fear of missing out, red.), så hvis de er et sted, der ikke er attraktivt, hvor de ikke kan udvikle sig, så smutter de.”

De vil gerne bidrage
SLS-forperson Trine Løvenskjold Nielsen oplever, at hun og hendes jævnaldrende tit bliver misforstået af især ældre generationer, der er rundet af andre værdier. Ønsket om konstant udvikling ses som krævementalitet og kravene til fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø som svaghed eller forkælelse.

Især beklagelser over vagtarbejdet eller ønsker om at tilrettelægge arbejdslivet på en måde, så både arbejds- og privatliv kan hænge sammen, mødes næsten altid med skepsis af udenforstående eller ældre kolleger, fortæller hun:

”Man bliver tit mødt med f.eks. ’Hvorfor er du så blevet sygeplejerske?’ eller ’Vi havde det meget værre end jer i sin tid.”

Men de negative prædikater er en grov misforståelse af generationen, mener Karen Christina Spuur. Den nye generation er et kæmpe arbejdsmæssigt aktiv. De er nysgerrige, de er målrettede og de er læringsparate:

”De vil gerne bidrage. Og så gælder det altså om ikke at slukke lyset i øjnene på dem,” siger hun og kommer med en klar opfordring til de ledere, der lige nu kæmper for at få fat i de yngste medarbejdere:

”Som arbejdsplads skal man gøre sig lidt attraktiv og lækker. Man skal sørge for, at man kan tilbyde et godt fællesskab, høj faglighed og mulighed for ansvar og udvikling. Dét er i høj kurs blandt de unge. Og så finder de sig simpelthen ikke et dårligt arbejdsmiljø. Hvorfor skulle de også de? De kan jo vælge og vrage.”