Mentorer sikrer god start på karrieren

Sygeplejerske Camille Brøndum Christensen skifter perifert venekateter på en patient sammen med sin fungerende mentor, specialeansvarlig sygeplejerske Kirstine Ommen.

Foto: Michael Drost-Hansen

Nyuddannede sygeplejerske Camille Brøndum Christensen havde allerede som studerende hørt skræk-historier om, hvor hårdt det er at starte i job som nyuddannet.

”Vi hørte, at det var lige på og hårdt uden introduktion til, hvordan vi klarer overgangen fra studerende til at være i job med et ansvar. Jeg kender flere, der har været nødt til at stoppe igen, og de skrækscenarier har sat sig i mig,” fortæller Camille Brøndum Christensen.

Hun blev derfor glad, da hun blev præsenteret for en mentorordning for nyuddannede og nyansatte på sin nye arbejdsplads på Neurologisk Afsnit på Viborg Regionshospital. Ordningen bygger på resultaterne af et kandidatspeciale udført på afsnittet: Et observationsstudie, der undersøgte, hvordan nyuddannede oplever at starte i job.

Sideløbende med afsnittets introduktionsforløb fik Camille Brøndum Christensen tilknyttet en mentor, der i løbet af de første to år skulle sikre en god start på karrieren og et fagligt sikkerhedsnet. Hun fortæller efter syv måneders ansættelse, hvad ordningen har betydet for hende.

”Min mentor har været mit anker, hvor jeg i en tryg ramme har haft mulighed for at tale i dybden om de ting, som har været svære at håndtere som nyuddannet. Det er overvældende og angstprovokerende at starte i job som nyuddannet, fordi du føler ansvaret hvile på dine skuldre på en helt ny måde overfor patienter og pårørende,” forklarer hun.

Kastet for løverne
Julie Øeby Mikkelsen er cand. cur. og APN-sygeplejerske, og sammen med specialemakkeren Vinni Boxill Lindgaard står hun bag det kandidatspeciale, der danner baggrund for mentorordningen på Neurologisk Afsnit på Viborg Regionshospital. Hun er også den mentor, som Camille Brøndum Christensen fik tilknyttet ved ansættelsen på afsnittet.

Julie Øeby Mikkelsen fortæller, hvorfor hun kastede sig over at skrive om overgangen til arbejdslivet:

”Da min specialemakker og jeg selv startede i job som nyuddannede, havde vi en opfattelse af at blive ’kastet for løverne’, hvor der ingen overgang var til at stå som sygeplejersker med et stort ansvar. Derfor fandt vi det interessant at dykke ned i overgangen til arbejdslivet.”

Fem opmærksomhedsområder
De to kandidatstuderende fulgte tre nyuddannede sygeplejersker i deres første job både i dagvagt, aftenvagt og nattevagt og lavede efterfølgende et fokusgruppeinterview med sygeplejerskerne. De fandt frem til, på hvilke områder man med fordel kan have en særlig opmærksomhed overfor de nyuddannede.

”Det handler om at gøre overgangen til arbejdslivet lettere, at give de nyuddannede den nødvendige vejledning og støtte, at fremme socialisering og relationen til kollegaerne, at hjælpe med at afstemme deres forventninger til professionen som sygeplejersker og at fremme læring og selvudvikling,” forklarer hun.

Julie Øeby Mikkelsen gik til sin ledelse og fik hjælp til at omsætte resultaterne af specialet til klinisk praksis.

Det mundede ud i mentorordningen, og at hun udarbejdede en model, hun kalder ’Stjerne-
modellen’. Den er et reflektionsredskab, der beskriver fem opmærksomhedsområder, som mentor og den nyuddannede kan tage udgangspunkt i til deres samtaler.

Følte sig som en pestilens
Der er ingen tvivl hos Camille Brøndum Christensen om, at mentorordningen har gjort overgangen til hendes arbejdsliv lettere. Hun fortæller, hvordan mentorsamtalerne – hvor hun med sin mentor taler ud fra Stjernemodellens fem opmærksomhedsområder – har givet hende mulighed for at tage svære emner op.

”Nogle gange har jeg følt mig som en pestilens, fordi jeg har stillet mange spørgsmål til kollegerne. Min mentor forsikrede mig om, at det var helt i orden og normalt at stille spørgsmål, når man var ny. Det gav mig mod på igen at spørge de mere erfarne kollegaer til råds,” siger hun.

Og det er netop, hvad resultaterne af Julie Øeby Mikkelsens speciale pegede på. At den rette vejledning og støtte kan hjælpe den nyuddannede til at finde sig til rette i jobbet.

”Når du starter som nyuddannet, kan det være svært at finde sig til rette i sin nye rolle, fordi du let føler dig utilstrækkelig og ikke klædt godt nok på til at varetage opgaverne. Hvis du ikke får den nødvendige hjælp, vejledning og støtte, kan du blive stresset, fordi du bliver bange for at begå fejl,” siger Julie Øeby Mikkelsen.

Camille Brøndum Christensen følte sig da også utilstrækkelig i starten af sin ansættelse.
”Især ved opgaver, hvor jeg skulle have mange bolde i luften, blev det tydeligt, at jeg ikke var lige så god som de mere erfarne sygeplejersker,” fortæller hun og tilføjer:

”Her var det en stor lettelse at høre fra min mentor, at der går mindst et år, før det sidder på rygraden, hvordan man går stuegang eller booker prøver. Og at der ikke er nogen, der har en forventning om, at jeg skal kunne det samme som de mere erfarne.”

Inkluderende kultur
Camille Brøndum Christensen oplever sig selv som en person, der har brug for tid til at åbne op og lære folk at kende. Hun fortæller, hvordan presset for at skulle være social lettede med mentorordningen.

”Min mentor præsenterede hver dag overfor mine kollegaer, hvad mine opgaver var, og hvem jeg skulle gå sammen med. Så jeg ikke var hende den nye, der stod ovre i hjørnet og ikke vidste, hvor hun hørte hjemme,” forklarer Camille Brøndum Christensen og fortæller, hvordan en inkluderende kultur på afsnittet også hjalp:

”Mentorordningen åbnede op for en kultur, hvor det blev en naturlighed at hjælpe os nyuddannede til at komme ind i fællesskabet. Det betød, at alle var åbne overfor at hjælpe og spørge ind til os.”

Start flere nye sammen
I Julie Øeby Mikkelsens kandidatspeciale gav de nyuddannede, som hun fulgte i observationsstudiet, udtryk for, at det sociale var afgørende for en god start på jobbet.

”De lagde vægt på nødvendigheden af at få opbygget relationer, opleve et kollegialt samvær på den nye arbejdsplads og blive taget godt imod - også af andre kollegaer end mentoren og de lederansvarlige,” siger hun og fortsætter:

”I den forbindelse viste observationsstudiet også, at det kan være en hjælp at starte flere nyansatte sammen, så man kan støtte sig til hinanden. Det kan gøre det lettere at komme ind i det sociale fællesskab og finde ind i de nye roller.”

Blev nøgleperson
De nyuddannede i Julie Øeby Mikkelsens observationsstudie gav udtryk for at savne faglig sparring, supervision og vejledning på linje med det, man som studerende får fra sin vejleder. Derfor er et af opmærksomhedsområderne i stjernemodellen ’læring og selvudvikling’, hvor mentoren med den rette vejledning sikrer en stejl læringskurve for den nyuddannede.

Støtte til at udvikle sig fagligt var netop det, der gav Camille Brøndum Christensen mod til at blive kastet ud i nye opgaver og ansvarsområder.

”Vi lærer meget på kort tid, så når jeg har stået overfor en ny udfordring, har det føltes godt, fordi jeg har haft opbakning fra min mentor. F.eks. er jeg her efter syv måneder blevet ansvarlig nøgleperson for vores samarbejde med hovedpineklinikken. Det havde jeg ikke turdet, hvis ikke min mentor havde sagt god for, at jeg var klar til det ansvar,” siger hun.

Tid til patienterne
Som nyuddannet sygeplejerske skal man ud at gøre sig sine egne erfaringer.

”Her er det vigtigt at holde fast i, at man stadigvæk er ny og skal have lov til at lære faget og dannes som sygeplejerske. Der kan nemlig let opstå et krydspres mellem ens egne forventninger til hvilken sygeplejerske, man gerne vil være, og omgivelsernes forventninger,” siger Julie Øeby Mikkelsen.

I den forbindelse har mentorsamtalerne hjulpet Camille Brøndum Christensen til at finde ind til, hvordan hun gerne vil være som sygeplejerske og at justere hendes egne forventninger til faget:

”Det er kommet bag på mig, hvor mange administrative ting vores profession indebærer. Her har mentorsamtalerne hjulpet mig til at holde fast i at være den sygeplejerske, jeg gerne vil være, så jeg får tid med patienter og pårørende, og så det hele ikke går op i administration.”