De ville bare væk

Med Isabella Julie Boline Christensens farvel til jobbet som sygeplejerske på urologisk afdeling kom overskuddet tilbage. Ikke mindst til sønnen Milas.

Foto: Nikolai Linares 

Hospitalsafdelingen var konstant overbelagt, og aftenvagten havde ofte eneansvar for 10-14 patienter.

”Vi havde operationspatienter og kritisk syge, og hvis en af dem fik det dårligt, var resten overladt til sig selv. Vi havde svært ved at få lægehjælp, fordi lægerne havde travlt med akutte patienter, så vi stod meget alene med et kæmpeansvar og skulle til tider redde liv.

Jeg vågnede midt om natten og tænkte: ’Nej, jeg har glemt at give en patient medicin!’ Ingen kan holde til det arbejdspres i længden. Jeg var dødtræt og led konstant under en følelse af utilstrækkelighed. Jeg ville jo gerne gøre mit bedste.

Familien kunne slet ikke kende mig til sidst. De sagde, at jeg lignede et lig.”

Sådan husker Isabella Julie Boline Christensen sit job som sygeplejerske på en urologisk afdeling på et offentligt hospital. Hun var der i seks år, efter at hun blev uddannet i 2016. Men til sidst blev det for meget.

Flugten fra sygehusene
Derfor er hun nu en af de 4.600 sygeplejersker, der sidste år forlod deres job i det offentlige sygehusvæsen.

Det svarer til 13,3 pct. af alle ansatte sygeplejersker. Til sammenligning forlod 10,8 pct. sygehuse årene før, viser en undersøgelse fra juni fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har undersøgt regionernes og sygehusenes evne til at fastholde sygeplejersker.

Den peger på flere mulige årsager: Covid-19-pandemien, manglen på sundhedsfagligt personale og utilfredsheden, som mundede ud i sygeplejestrejken i 2021.

På Københavns Professionshøjskole har docent Nana Katrine Vaaben, som også er ekstern lektor i økonomisk antropologi på Københavns Universitet, sammen med andre forskere undersøgt årsagerne nærmere. De står bag rapporten ’Hvorfor stopper sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen?’, der også udkom i juni.

Her fortæller 435 sygeplejersker om baggrunden for, at de har forladt det offentlige sygehusvæsen. Det fremgår af svarene, at sygeplejerskerne egentlig ikke søgte til et andet job, men bare ville væk fra sygehusene.

”Man taler om en pull-faktor, når et job er så lækkert, at man simpelthen bare må søge det. Men pull-faktoren ser vi slet ikke hos sygeplejersker. Her er der derimod tale om en push-faktor. Sygeplejerskerne bliver nærmest skubbet ud af jobbet, fordi de ikke kan eksistere i det mere. Vilkårene er simpelthen for dårlige,” forklarer Nana Katrine Vaaben og fortsætter:

”Mange har fortalt, at de følte sig utilstrækkelige både på jobbet og derhjemme, da de var i det offentlige sygehusvæsen.”

Behov for bedre vilkår
I rapporten fortæller sygeplejerskerne, at de var udmattede, bange for at lave fejl og ramt af moralsk stress.

Flere havde tankemylder, højt blodtryk og problemer med at sove.

”Der er ingen tvivl om, at der er behov for et lønløft, men det er ikke nok. Sygeplejerskerne skal også kunne stå inde for deres arbejde, hvis de skal blive på sygehusene, og det kræver ændringer af flere vilkår end lønnen,” understreger Nana Katrine Vaaben.

Sygeplejerskerne fortæller i rapporten, at de bl.a. ønsker fleksible vagtplaner og mindre uforudsigelighed som tvungne ekstravagter, der får dem til at føle sig som brikker, ledelsen bare kan flytte rundt på.

”Der er en usund topstyring på sygehusene, hvor de, som har størst indflydelse på sygeplejerskernes arbejdsliv, sidder længst væk fra praksis. Mens de nærmeste ledere, som ofte også er sygeplejersker, næsten ikke har nogen indflydelse på det, der betyder noget for sygeplejerskerne, altså vagtplaner, løn m.m.,” siger forskeren.

Arbejder i privat sektor
I en ny undersøgelse fra september fra Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Danske Regioner er mange tusinde sygeplejersker blevet spurgt – og 3.834 har svaret – hvad der har fået dem til at forlade sundhedsvæsenet.

Den afspejler de to øvrige undersøgelser. To tredjedele svarer, at arbejdsmiljøet herunder stress og arbejdsbelastning var en af årsagerne. Den næstvigtigste grund var arbejdsforhold som løn og arbejdstider.

Den tredjevigtigste grund var problemer med at kombinere arbejde og familieliv.

Undersøgelsen viser også, at næsten halvdelen af dem, der har forladt sundhedsvæsenet, nu arbejder i den del af den private sektor, som ligger uden for sundhedsvæsenet. Isabella Julie Boline Christensen er en af dem.

For hende blev konsekvensen af de dårlige arbejdsvilkår, at hun sidste år sagde farvel til jobbet som hospitalssygeplejerske. Og det har hun ikke fortrudt. For uden for hospitalernes mure venter der sygeplejerskerne en anden virkelighed, og den er ofte forbavsende meget bedre end den, de har været vant til.

Højere løn
Ifølge undersøgelsen fra DSR og Danske Regioner siger flere end syv ud af 10 sygeplejersker, at deres løn steg meget (42 pct.) eller noget (30 pct.), da de forlod sundhedsvæsenet.

Det kan Isabella Julie Boline Christensen nikke genkendende til. Da hun sagde op på sygehuset, anbefalede et familiemedlem, der arbejdede på Novo Nordisk, at hun søgte job der. Så i dag producerer Isabella Julie Boline Christensen diabetesmedicin sammen med andre sygeplejersker og ambulancereddere, der også har fravalgt deres oprindelige fag og taget job som ufaglært.

”Det er helt andre arbejdsvilkår,” fortæller Isabella Julie Boline Christensen og fortsætter:

”Jeg får meget, meget bedre løn som ufaglært, end jeg gjorde som sygeplejerske. Jeg har bedre pensionsvilkår og har fået en sundhedsforsikring, hvilket jeg ironisk nok ikke havde i det offentlige sundhedsvæsen.”

Mindre presset
Sygeplejerskerne i rapporten fra Københavns Professionshøjskole begrunder også deres fravalg af sygehusene med færre vagter og mindre ansvar. Det betyder, at sygeplejerskerne ikke på samme måde som på sygehuset skal frygte at lave fejl eller overse vigtige symptomer i farten.

Isabella Julie Boline Christensen har stadig skiftende vagter og arbejder hver tredje weekend, men føler sig slet ikke presset som før.

”I det private holder man 11-timers reglen, så hvis jeg får fri kl. 23, skal jeg i hvert fald ikke møde kl. 7. Sådan var det ikke på hospitalet. Desuden har jeg meget mindre ansvar nu, og jeg føler mig værdsat på en helt anden måde,” fortæller hun.

Stærk faglig identitet
Selvom der er stor tilfredshed med arbejdsvilkårene udenfor hospitalsmurene, er der også nogle, der kan se sig selv vende tilbage til det offentlige sundhedsvæsen. Ifølge undersøgelsen fra DSR og Danske Regioner svarer syv pct. ’bestemt’, 30 pct. ’måske’, og 48 pct. ’nej, slet ikke’.

Forsker Nana Katrine Vaaben mener, det handler om en stærk faglig identitet og en stor kærlighed til faget:

”Mange fortæller, at de ærgrede sig over, at de havde været nødt til at stoppe. De havde forsøgt flere forskellige job i det offentlige, før de kastede håndklædet i ringen. Og de savnede stadig det meningsfulde i at redde liv og være en del af vores fælles offentlige sundhedsvæsen,” fortæller hun.

Isabella Julie Boline Christensen har heller ikke helt sluppet sygeplejen. Hun har f.eks. altid en hovedpinepille i sit skab på Novo Nordisk, i tilfælde af at en kollega får brug for smertelindring.

”Jeg holder også øje med de interne jobopslag, for Novo Nordisk bruger sygeplejersker til forskning, og jeg vil gerne bruge min sygeplejefaglige baggrund, men det skal ikke være i hospitalsvæsenet igen,” understreger hun.

Ingen markedslogik
Ca. 55 pct. af sygeplejerskerne svarer i undersøgelsen fra DSR og Danske Regioner, at lønnen i forhold til arbejdsmængden var helt afgørende eller af stor betydning for deres beslutning om at forlade sundhedsvæsenet.

Nana Katrine Vaaben mener, at ’markedslogikken er sat ud af spil, når det kommer til sygeplejersker’.

”Sygeplejersker er en utrolig attraktiv og efterspurgt arbejdskraft i rigtig mange brancher. Normalt, når der er stor efterspørgsel på en faggruppe, kappes arbejdsgiverne om at tilbyde højere løn og bedre arbejdsvilkår. Se bare, når der skal ansættes en ny bankdirektør eller it-specialist. Men nej, sådan er det ikke for sygeplejersker i det offentlige sygehusvæsen,” påpeger hun.