Jeg kunne spejle mig i patienterne

Illustration: Thomas Thorhauge

Min praktikperiode i psykiatrien på 4. semester var en oplevelse, jeg havde set frem til med stor spænding. Jeg har altid været dybt interesseret i dannelsen af relationer og kommunikation, og praktikperioden på psykiatrisk børne- og ungeambulatorium gav mig chancen for at udforske aspekterne i praksis.

En af de mest givende aspekter i min praktik var, at min vejleder tildelte mig egne patienter. Et ansvar, som gav mig en følelse af kompetence og tillid, og det var utroligt givende at kunne følge mine patienters udvikling og hjælpe dem på deres vej mod bedre mental sundhed.

Samtidig blev jeg også udfordret personligt under praktikperioden. Det var en øjenåbner at opleve, hvordan nogle af patienterne kun var få år yngre end mig selv. Det gjorde det muligt for mig at spejle mig i deres oplevelser og udfordringer og tænke tilbage på, hvordan jeg selv havde haft det i den alder.

En af mine patienter, som kun var få år yngre end mig selv, delte sin historie, som berørte mig dybt. Patienten var i begyndelsen af tyverne og havde haft en udfordrende tid i gymnasiet. Patienten beskrev, hvordan mobning og mindreværdsfølelse i forhold til klassekammeraterne havde medført udvikling af en intens angst, der gjorde hverdagssituationer til en kamp.

Det svære i dagligdagen var især deltagelse i samtaler eller fremlæggelser i skolen, hvor alle andre kiggede og ventede på forkerte eller dumme svar.

Sygeplejen i relation til patienten var en øjenåbner for mig, fordi jeg pludselig kunne relatere til de følelser og oplevelser, som patienten fortalte om.

Jeg kunne huske tilbage på min egen tid i gymnasiet og de usikkerheder, jeg havde følt dengang. Selvom vores erfaringer ikke var identiske, kunne jeg forstå, hvorfor patienten havde udviklet sin angst.

Min tid på det psykiatriske børne- og ungeambulatorium blev både en berigende og lærerig oplevelse.

Jeg udviklede mine sygeplejefaglige færdigheder og indsigt i relationer og kommunikation, samtidig med at jeg fik en dybere forståelse for mig selv og mine egne livserfaringer.

Det var en praktikperiode, der satte dybe spor i mig og endnu engang bekræftede min interesse i at arbejde med mennesker. Men det var også en periode, hvor jeg lærte utroligt meget om mig selv, og hvordan jeg som person har gemt oplevelser væk, som er sket i mit liv. Oplevelser, der bliver bragt op i mødet med andre, som har haft lignende oplevelser.

Derfor fandt jeg ud af, at for at jeg kan yde den bedst tænkelige omsorg for andre, er det væsentligt, at jeg kigger på mine egne problematikker først og får styr på dem, inden jeg kan hjælpe andre.