Mangler der viden, forsker vi selv

Eksempel på et lille device (i udfoldet tilstand), som PFO-patienter får indsat i lokalbedøvelse ved et mindre indgreb gennem lysken.

Foto: Marcus Emil Christensen

På Afdeling for Hjertesygdomme deler klinisk sygeplejespecialist og ph.d. Mette Wagner kontor med klinisk sygeplejespecialist og ph.d.-studerende, Birgitte Lykkeberg, der er tilknyttet patienter med medfødt hjertefejl. Kontoret ligger i afsnit 3143, tæt på kolleger og patienter, og begge sygeplejersker ser patienter hver uge.

Birgitte Lykkeberg har arbejdet i kardiologien i 25 år. Hun har en master i klinisk sygepleje og har suppleret med uddannelse svarende til en kandidat i klinisk sygepleje.

”Vi har landsdelsfunktion og tilbyder højt specialiseret behandling. Der findes rigtig meget forskning, og det er vigtigt, det bliver integreret i klinisk praksis. Men nogle gange mangler der viden, og derfor igangsætter vi forskningsprojekter,” fortæller hun.

I sin egen ph.d. undersøger Birgitte Lykkeberg nogle af de udfordringer, patienter møder i deres liv med medfødt hjertesygdom, f.eks. transitionen fra ung til voksen og graviditetskomplikationer hos kvinder med medfødt hjertesygdom.

”Overlevelsen blandt patienterne er øget betydeligt. Mens forskning hidtil har haft fokus på overlevelse, er der en stigende interesse for, hvordan patienterne lever med deres medfødte hjertesygdom,” forklarer Birgitte Lykkeberg, der samarbejder med forskere fra Belgien.

Ny funktion skaber tryghed
Mette Wagner og Birgitte Lykkeberg har også etableret et nyt tilbud til en mindre patientgruppe, de såkaldte PFO- (Persisterende Foramen Ovale)-patienter, der har et medfødt hul mellem hjertes to forkamre. Det kan behandles ved indsættelse af et lille net, et såkaldt device, hvilket sker i lokalbedøvelse ved et mindre indgreb gennem lysken.

Selvom indgrebet er lille, oplevede sygeplejerskerne gang på gang, at både patienter og pårørende mødte op meget nervøse. De har derfor etableret en ny funktion, hvor to erfarne kardiologiske sygeplejersker systematisk tilbyder henviste patienter og pårørende information både før og efter indgrebet, enten over telefonen eller ved fysisk fremmøde. De har også en informations-app på vej, hvor indgrebet også bliver gennemgået i en animationsfilm, fortæller Birgitte Lykkeberg:

”PFO-patienter er ofte unge, og der findes ikke meget evidens på området. Sygdommen opdages tit kun fordi, patienten får en blodprop i hjernen. Med funktionen ønsker vi også at følge op på patientforløbene og evt. følgevirkninger. Patienterne kan godt få kognitive udfordringer, selvom de bliver udskrevet uden fysiske mén.”

Læs også artiklen "Højtuddannede gør en forskel i klinikken" i dette nummer af Sygeplejersken