Ansattes navne sløres kun i farlige patienters journaler

Sygeplejerskers navne kan snart sløres i patientjournaler, hvis patienten opfører sig truende, chikanerende eller voldeligt over for medarbejderen.

Trusler og chikane. I indbakken, på de sociale medier eller i privaten. Sygeplejersker risikerer hver dag at modtage ubehagelige eller grænseoverskridende henvendelser fra patienter. I dag er det nemlig nemt for patienterne at finde frem til personlige oplysninger om de sundhedsansatte, der har behandlet dem, i journaler og logs.

Det vil Danske Regioner nu ændre på. De vil gøre det muligt for regionerne at sløre enkelte sundhedsansattes navne i systemerne. Det gælder dog kun, hvis den ansatte er blevet udsat for truende, chikanerende eller voldelig adfærd af en patient.

I stedet for behandlerens fulde navn vil patienten se en kode. Dermed bliver den konkrete ansatte pseudonymiseret i den konkrete patients journaler og logs på sundhed.dk og i appen MinSundhed.
Sådan lød meldingen fra Danske Regioner i midt oktober.

Den endelige udformning skal være klar til anvendelse i marts 2024. Hvordan det konkret skal besluttes, hvornår en patients adfærd er ’slem’ nok, til at behandleren skal pseudonymiseres, er op til de enkelte regioner.

Nem adgang skaber utryghed
Pseudonymisering har i længere tid været til debat bl.a. i sundhedsvæsenet. Danske Regioners tiltag med en kode skal dog ikke forveksles med tjenestenummeret, som Dansk Sygeplejeråd (DSR) og flere faglige organisationer kæmper for at få indført. Tjenestenummeret vil nemlig gælde for alle medarbejdere og ikke kun for medarbejdere, der er blevet truet, chikaneret eller overfaldet – som Danske Regioner lægger op til.

Forkvinde i DSR Dorthe Boe Danbjørg er glad for, at Danske Regioner tilkendegiver, at medarbejderne skal beskyttes bedre. Det er et vigtigt skridt, men ikke et stort nok skridt, siger hun:

”Der er nogle ting ved regionernes tiltag, der bekymrer mig. Vi mener, at alle som udgangspunkt skal pseudonymiseres.”

En repræsentativ undersøgelse fra DSR foretaget i marts 2023 viser, at halvdelen af medlemmerne er bekymret for, at patienter har nem adgang til deres fulde navn via journalen.

”Sygeplejerskerne er utrygge, og det er ikke blot sygeplejersker på én slags afdeling,” siger Dorthe Boe Danbjørg og fortsætter:

”Derfor skal vi sikre, at man er tryg, når man går på arbejde i den offentlige sektor. Så medarbejderne har lyst til at være ansatte der.”

Frygt for at blive opsøgt
I undersøgelsen fremgår det også, at knap hvert tredje medlem frygter, at de eller deres familie bliver opsøgt privat af patienter eller pårørende.

”Danske Regioner skal forholde sig til den utryghed, medarbejderne oplever. Regionerne burde desuden kigge på, at nogle patienter tager kontakt på måder, der f.eks. ikke er truende – det forholder de sig ikke til med dette tiltag. Man har ret til privatliv, også som offentligt ansat, det er jo grænseoverskridende at blive opsøgt i sin fritid,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Anders Kühnau, skal regionerne ikke være bedre til at lytte til medarbejderne, når de fortæller, de er utrygge pga. deres arbejde?

”Jo, det skal vi. Det er derfor, vi arbejder på en pseudonymiseringsløsning, der gør, at de medarbejdere, der bliver udsat for truende, chikanerende eller voldelig adfærd, kan få deres fulde navn fjernet fra journaler og logs. Den løsning arbejder vi på for netop at imødekomme medarbejderne,” siger formand i Danske Regioner, Anders Kühnau (S), og uddyber:

”Vi har arbejdet på at finde den rigtige balance. En balance, der både tager hensyn til borgernes muligheder for at se, hvem der har behandlet dem, og samtidig beskytter personale mod trusler og overfald. Den balance mener vi at have fundet her.”

”For vidtgående”
Udover sløring på individniveau vil Danske Regioners bestyrelse på sigt gøre det muligt at pseudonymisere hele afdelinger. Det kan f.eks. være særligt udsatte afdelinger, der generelt har udfordringer med udadreagerende patienter. Det kræver lidt længere tid at udvikle den løsning, så det implementeres først i 2025, oplyser Anders Kühnau.

Modellen med et tjenestenummer til alle, som DSR ønsker, bliver altså ikke en realitet for landets regioner. Det ville være i strid med sundhedsloven, hvis alle patienter mister muligheden for at se behandlerens fulde navn i journalen.

Derfor er det op til Folketingets medlemmer at foreslå en sådan ændring af sundhedsloven.
Danske Regioner har ikke beføjelse til at indføre tjenestenummer. Men hvorfor er det vigtigt, at patienter kan se behandlerens fulde navn?

”Det er en vigtig del af sundhedsloven, at borgerne har adgang til oplysninger om deres patientforløb, og at man kan se, hvem der har behandlet en. Vurderingen er, at det vil være for vidtgående at indføre tjenestenummer. Den samme vurdering har vi fået fra Kammeradvokaten (repræsenterer den danske stat i civile retssager og yder juridisk rådgivning til statslige myndigheder, red.),” siger Anders Kühnau og fastslår:

”Vi kommer ikke til at lave en generel pseudonymisering. Det gør vi altså ikke.”

DSR kæmper videre
Forkvinden Dorthe Boe Danbjørg mener, at man forebygger på bagkant med det nye tiltag. Hun siger, at ”det svarer til at tage sikkerhedssele på, når man er kørt galt,” da man ikke på forhånd kan vide, om en patient potentielt bliver truende eller voldelig.

”Vi er også optaget af patienternes rettigheder. De skal vide, hvem der har behandlet, ydet pleje osv. Ingen tvivl om det. Men det kan man jo også vide, uden man har behandlerens fulde navn,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

I yderste konsekvens kan den patient, der har fået behandlerens navn sløret, tale sammen med en anden patient, der har adgang til navnet, og dermed kan patienten med sløring alligevel finde frem til den konkrete behandlers personlige oplysninger.

Dorthe Boe Danbjørg er bekymret for stigmatisering af patienterne, ”at man slører pga. dig og dig,” i stedet for at pseudonymisere som udgangspunkt:

”Det kan være konfliktoptrappende, når man fjerner retten fra den enkelte patient. Derfor synes jeg, man skal tage det fulde skridt. Man har nemmere ved at acceptere det, hvis det er ens for alle. På den måde beskytter vi ikke kun personale, men også patienter mod f.eks. at reagere i afmagt og sende en grim besked. I sidste ende begrænses personalet i deres adfærd, det går ikke. Selvfølgelig skal sygeplejersker kunne være på sociale medier, ligesom alle andre.”