Bo bringer humor ind i klasselokalet

Bo Meier klæder sig gerne ud i undervisningen, da det skaber et åbent rum med plads til at fejle.

Det vigtigste for mig er at engagere de studerende. At de får noget ud af undervisningen og er med fra start til slut. Hele målet med mit job er deres læring. Det, de skal tage med sig ud i den virkelige verden.

Sygeplejefaget er presset på mange områder. Vi skal rekruttere og fastholde. Som uddannelsesinstitution har vi et stort ansvar for at facilitere undervisning, der giver de studerende lyst til at lære og komme igen dagen efter.

UC SYD er Danmarks mindste professionshøjskole, og vi har brug for at kunne uddanne lokalt. Hvis vi på længere sigt vil bevare et velfungerende sundhedsvæsen og rekruttere dygtige sygeplejersker i Syd- og Sønderjylland, er vi nødt til at have en god og spændende uddannelse.

Forkærlighed for at undervise
I marts 2021 blev jeg ansat som adjunkt på sygeplejerskeuddannelsen UC SYD Aabenraa. Her underviser jeg i akutsygepleje, anatomi, fysiologi og sygdomslære. Som adjunkt er man i et fireårigt forløb, hvor man lærer at undervise og kvalificerer sig til at blive lektor. Det kræver en uddannelse på minimum masterniveau at undervise, derfor blev jeg sidste år færdig med en master i IKT (informations- og kommunikationsteknologi, red.) og Læring.

Lige fra jeg blev færdiguddannet sygeplejerske i 2003, har jeg tænkt, at jeg ville arbejde med studerende på et tidspunkt. Jeg er uddannet intensivsygeplejerske og klinisk vejleder og har arbejdet på modtage- og intensivafdelingen på Sygehus Sønderjylland i mange år. I vejlederrollen fik jeg smag for at øse ud af min erfaring og facilitere læring.

Efter 18 år i praksis var det tid til at prøve noget nyt. Jeg syntes, det var enormt spændende og udfordrende at kunne få lov til at uddanne den næste generation af sygeplejersker og sætte mit eget præg på uddannelsen.

Kropslig læring
Simulationsundervisning er min ting. De studerende er med i nogle scenarier, hvor vi arbejder med dukker eller figuranter. I simulation kommer de ud i nogle situationer, der er så praksisnære som muligt, uden at der er patienter involveret.

Vi har nogle virkelighedsnære akutstuer, som de studerende agerer i, ud fra det de har lært. Det kan f.eks. være et hjertestop eller en akut dårlig patient.

De studerende efterspørger ofte, hvordan man omsætter teori til praksis. Her er simulation et oplagt valg, da det bidrager til både kognitiv og kropslig læring. Det handler om at lære på andre måder, end at jeg sætter en PowerPoint på og taler i to timer. For hvis der ikke er nogen interaktion med de studerende, og de ikke er aktivt med, så kan det være lige meget.

Strithår sænker skuldrene
Fordi man er meget på, og ens kammerater kan følge med, kan simulationsundervisning være en smule grænseoverskridende. Derfor kræver det nogle gode aftaler, inden man går i gang. Vi taler om, at vi gør det for at øve os og lære af det. Det er vigtigt for mig at skabe et åbent læringsrum, hvor der er plads til at fejle.
Jeg har opfundet en karakter, der hedder Doktor Gesundheit.

Han er en karikatur på en læge med hvid kittel, tykke briller og hår, der stritter ud til alle sider. Første gang jeg laver simulationsundervisning med en klasse, plejer jeg at møde op som Doktor Gesundheit. Det giver noget, hvis man selv går forrest, så kan vi grine lidt af det og sænke skuldrene.

Altid klar til sporskifte
Når man har et hold på 20-40 studerende, kan det være svært at få alle med. Det er alfa og omega at være godt forberedt. Men jeg kommer sjældent med en agenda om, at nu gør vi sådan og sådan. Jeg kommer med en håndfuld idéer til, hvordan undervisningen kan se ud den pågældende lektion.

Når jeg går ind i klasselokalet, scanner jeg rummet og måler energiniveauet – er de friske eller trætte efter en lang dag? Er det mandag morgen, og de er friske og veloplagte, så kan vi starte op med noget ordinær tavleundervisning og så gå ud i grupper og arbejde.

Andre gange er de trætte efter en lang dag med anden undervisning. Så giver det mere, hvis vi laver walk and talk med refleksionsspørgsmål og laver fælles opsamling efter.

Det er den bedste følelse overhovedet, når mine studerende lykkes. Hvis jeg kan se, at de går derfra med hovedet højt og smil på læben, så er jeg en glad mand. Det giver mig en følelse af, at jeg bidrager til at fastholde og sende nogle dygtige sygeplejersker ud i verden.

Hædersgave til familien
I september i år modtog jeg Undervisningsprisen, som uddeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Jeg var jublende glad, stolt og ovenud lykkelig. Det er en kæmpe anerkendelse, særligt fordi det er de studerende, der indstiller til prisen.

Det giver blod på tanden, at nogen kan se ens potentialer og anerkender, at man sagtens kan komme med gode ideer, selvom man er ny i undervisningsfaget.

Med i prisen kommer en halv million kroner, hvoraf 300.000 går til udvikling af undervisningen på sygeplejeuddannelsen i Aabenraa. De resterende 200.000 kroner er en personlig hædersgave. Den skal hele min familie nyde godt af, så vi skal ud at rejse.

At starte nyt job, gå ind i et adjunktforløb og samtidig læse en master, kan tære lidt på familien. På den måde, er det hele familiens præstation, så det skal vi alle selvfølgelig have noget ud af.