Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Selvstændig sygepleje ved hjertestop

Dengang, 1975. På hjerteafdelingen måtte sygeplejerskerne dengang påbegynde hjertemassage, udføre defibrillering og give kunstig ventilation, før lægen kom og overtog behandlingen.

Sygeplejersken 2023 nr. 13, s. 26-27

Af:

Dansk Sygeplejehistorisk Museum

61812896

Foto:

Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

I Tidsskrift for Sygeplejersker kunne man i 1975 læse, hvordan man på Rigshospitalets afd. B oplærte sygeplejersker, så de selvstændigt kunne indlede den livreddende behandling af patienter med hjertestop.

Sygeplejerskerne måtte på hjerteafdelingen påbegynde hjertemassage, udføre defibrillering og give kunstig ventilation, før lægen kom og overtog behandlingen.

Da koronar-afsnittet åbnede i 1965, var det ellers kun lægefagligt personale, der måtte give patienten DC-stød samt hjertemassage.

Man erkendte dog med tiden, at patienternes overlevelseschancer blev stærk forbedret, hvis sygeplejerskerne startede med behandlingen, inden lægen nåede frem.