Slut med flaskehalse og tidsspilde

I slutningen af oktober førstebehandlede Folketinget et lovforslag, som vil give sygeplejersker mulighed for at handle mere selvstændigt på en række områder, hvor der i dag er krav om delegation fra en læge.

Det er rigtig godt nyt, mener Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd.

”Vi har kæmpet for et forbeholdt virksomhedsområde i mange år, så det er virkelig positivt, at der nu er et lovforslag, som Folketinget skal tage stilling til. Det er en anerkendelse af sygeplejerskernes profession og kompetencer, og det er sund fornuft,” siger hun og uddyber:

”Det vil også fjerne flaskehalse og frigive en masse tid, ikke mindst i kommunerne, samt betyde kortere ventetid for borgerne.”

Naturlig udvikling
Mange andre lande har længe haft regler, der betyder, at sygeplejersker kan træffe flere selvstændige beslutninger. Erfaringerne er gode, både ift. patientsikkerhed, bedre personcentreret pleje og sammenhæng for patienten.

Derfor er det også på høje tid, at danske sygeplejersker får et forbeholdt virksomhedsområde, mener Dorthe Boe Danbjørg:

”Sygeplejeprofessionen har udviklet sig meget over årene, og derfor er det helt naturligt, at man også tilpasser og moderniserer lovgivningen. De opgaver, det drejer sig om, bliver allerede i dag udført af sygeplejersker, og der er ingen grund til, at lægen er flaskehals på områder, hvor sygeplejersker selv har den nødvendige faglighed til at tage stilling.”

Formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne, Inge Jekes, mener også, at et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker er en gevinst.

”Der vil blive sparet mange opringninger til lægerne, og meget administrativt arbejde vil kunne skæres væk. Vi skal ikke bruge tid på at udarbejde rammedelegationer sammen med lægerne hele tiden. Og det kommer i allerhøjeste grad patienterne til gode, da det vil betyde, at de vil blive behandlet hurtigere.”

Løftestang til lokale løndrøftelser
Inge Jekes har dog også et par bekymringspunkter, bl.a. om, hvordan loven vil blive implementeret.

”Det er vigtigt, at man politisk arbejder for, at regioner, kommuner og praktiserende læger så vidt, det er muligt, bliver enige om, hvilke opgaver sygeplejerskerne skal varetage, så der ikke er uoverensstemmelser mellem, hvad sygeplejerskerne gør i den ene og den anden kommune.”

Og hvad angår punktet om udtagelse af kapillær- og veneblodprøver, siger hun:

”Vi skal passe på, vi ikke kommer til at fungere som lægens forlængede arm. Vi skal ikke påtage os flere opgaver, men udføre de samme opgaver – bare uden at skulle spørge en læge hver gang.”

Selvom et forbeholdt virksomhedsområde vil betyde mere ansvar, følger der ikke mere løn med, da regeringen mener, at eventuelle tillæg skal forhandles indenfor rammerne af den danske model.

Som i alle andre situationer, hvor faget eller opgaver udvikler sig, opfordrer Dansk Sygeplejeråd derfor til, at man indleder lokale drøftelser om løn og arbejdsvilkår.

Lovforslaget skal efter planen tredjebehandles den 12. december og forventes at træde i kraft den 1. januar 2024.

Læs også i dette nummer af Sygeplejersken

Snart slut med at bede om tilgivelse

Obligatorisk akutfunktion