Sygeplejersker opsporer diabetes-stress

Diabetes-stress blandt borgere med type 1-diabetes opspores ved hjælp af nyudviklet spørgeskema.

På Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) har forskere og sygeplejersker udviklet et screeningsværktøj til opsporing af diabetes-stress. Redskabet skal være med til at fange flere personer med type 1-diabetes, der har diabetes-stress, så de kan få tilbudt behandling.

Jette Normann Christensen er diabetes-sygeplejerske på SDCC. Hun har sammen med diabetesforsker Vibeke Stenov fået bevilget midler til at ”pilot-teste” opsporingsredskabet. I praksis er det nemlig sygeplejerskerne, der i konsultationerne skal stå for den systematiske opsporing, ligesom de skal stå for behandlingen.

Selvom diabetes-stress ikke er en diagnose, men en normal psykisk reaktion hos mange mennesker, der lever med type-1 diabetes, rammer tilstanden hver tredje, og den kan ramme hårdt. Derfor bør der holdes øje med det regelmæssigt, fortæller Jette Normann Christensen:

”Det er jo ikke bare én gang, man skal screenes. Det skal jo være gentagende og helst lægges ind i deres årsstatus, så vi kan holde øje med det.”

Gruppeforløb
Screeningsredskabet er et spørgeskema, der indeholder udsagn om forskellige kilder til bekymringer, som voksne med type 1-diabetes oplever. Spørgeskemaet er en reduceret og specificeret udgave af en anden anerkendt screeningsmetode til at opspore diabetes-stress, der hedder ’T1-DDS’ og er et spørgeskema med 28 spørgsmål.

På SDCC har de reduceret de 28 spørgsmål til syv. Det skal gøre opsporingen mindre ressourcekrævende, hurtigere og mere præcis, så det fungerer i sygeplejerskernes hektiske hverdag.

Viser opsporingen, at man oplever diabetes-stress, er det også en del af projektet, at man får et tilbud om et gruppeforløb, som sygeplejerskerne står for.

Gruppeforløbene kaldes ’REDUCE´. Her bliver personer med type 1-diabetes og moderat til høj diabetes-stress samlet i grupper, hvor de sammen kan tale om deres udfordringer og tanker. Sygeplejerskerne medbringer forskellige temaer og værktøjer, f.eks. samtalekort, som personenere kan tale ud fra.

”Vi har rigtig god erfaring med dét at tale om diabetes-stress med andre, der er i den samme situation. Det reducerer diabetes-stress og forbedrer samtidig den generelle livskvalitet,” fortæller Jette Normann Christensen