Hvordan har du det?

Uanset hvor du bor, får du til februar en mail i din e-boks fra Region Hovedstaden Forskning. Det er vigtigt, at du åbner den og svarer på spørgsmålene. Svarene skal bruges til Den Danske Sygeplejerskekohorte, som Mette Kildevæld Simonsen er forskningsleder for.

Rygestop blandt kræftoverlevere forlænger levetiden. Og aften- og nattevagter øger risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes og demens.

Det er bare nogle få eksempler på den viden, som tusindvis af danske sygeplejersker har bidraget til, fordi de har valgt at besvare en lang række spørgsmål om helbred, arbejdsliv, søvn og trivsel fra Den Danske Sygeplejerskekohorte.

Lige om lidt er der mulighed for at gøre det igen, da alle medlemmer af Dansk Sygeplejeråd i februar 2024 modtager en besked i e-Boks fra Region Hovedstaden Forskning.

Uanset, hvor man bor i landet, håber afsenderen – sygeplejerske, ph.d. og forskningsleder for Den Danske Sygeplejerskekohorte, Mette Kildevæld Simonsen, – at alle vil åbne beskeden og bruge de ca. 15 min., det tager at besvare undersøgelsen.

En høj svarprocent er nemlig afgørende for, at både danske og internationale forskere kan arbejde videre med resultaterne, fortæller hun.

”Ellers kan vi ikke generalisere og afdække evt. sammenhænge mellem livsstil, arbejdsmiljø og helbred. Det er igen vigtigt for, at vi kan nedbringe forekomsten af f.eks. brystkræft, hjerte-kar-sygdomme og demens. Vi bruger også data til at undersøge sygeplejerskers arbejdsmiljø og ændringerne fra 1993 til nu.”

Sygeplejersker lever sundere
Kohorteundersøgelsen har siden 1993 zoomet ind på sygeplejerskers helbred og arbejdsmiljø. Det er femte gang, undersøgelsen bliver gennemført, og denne gang vil der bl.a. være fokus på hjernerystelse, søvn, sundhedsadfærd og vægtforhold.   

”Det er virkeligt unikt, også på verdensplan, at vi har fulgt sygeplejerskerne tæt i så mange år. Resultaterne siger noget om både de danske sygeplejerskers helbred og danske kvinder generelt,” siger Mette Kildevæld Simonsen.

Hun refererer til, at resultaterne også bliver samkørt med data fra andre registre, bl.a. de store befolkningsundersøgelser, som Statens Institut for Folkesundhed gennemfører hvert fjerde år.

”Vi kan f.eks. se, at sygeplejerskerne lever sundere end danske kvinder generelt. De motionerer mere og ryger mindre, men drikker dog stadigvæk lidt mere.”

I 2020 blev studerende og mandlige sygeplejersker for første gang inkluderet i undersøgelsen. Det bliver de også fremadrettet, når kohorteundersøgelsen efter planen skal gennemføres hvert tredje år.