Sygeplejersken
Kunstig intelligens - pas på arbejdsmiljøet
I et sundhedsvæsen med for få sygeplejersker kan robotter og kunstig intelligens frigive tid og spare skridt og forstyrrelser. Den nye teknologi kan gavne arbejdsmiljøet, men det kræver, at medarbejderne involveres og klædes på. Og at teknologien har en effekt, der giver mening.
Sygeplejersken 2023 nr. 14, s. 16-20
Af:
Ulla Abildtrup, Journalist
Foto:
Illustration: Thomas Thorhauge
Ny teknologi kan i den bedste af alle verdener være med til at styrke både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø for sygeplejersker og højne kvaliteten af sygeplejen. Forudsætningen er dog, at sygeplejersker peger på, hvad der giver mening for patienter og pleje.
En sygeplejerske med årelang erfaring med it-udvikling og innovation mener, at sygeplejersker bør gå foran i udviklingen. Hun – Mette Maria Skjøth – er chefsygeplejerske på OUH’s Hudafdeling og Allergicentret, og hun er meget opmærksom på arbejdsmiljøet i forbindelse med indførelse af ny teknologi.
”Vi udnævnte to sygeplejersker som ressourcepersoner for halvandet år siden. De fungerer som brobyggere til afdelingens øvrige fagprofessionelle i forbindelse med digitalisering. Når vi f.eks. indfører virtuelle konsultationer, ser vi på, hvad der kan udfordre patienten i situationen, og hvordan sygeplejerskerne forbereder sig bedst muligt til konsultationen,” forklarer Mette Maria Skjøth.
Hun har arbejdet med it-udvikling og innovation både nationalt og internationalt i 15 år. Hun er bl.a. bestyrelsesformand for det rådgivende udvalg af den europæiske afdeling af den amerikanske nonprofitorganisation Healthcare Information and Management Systems Society, som arbejder med informationsteknologi.
Involvér medarbejderne
Mette Maria Skjøth fremhæver sygeplejerskers betydning:
”Der er ingen tvivl om, at teknologi kan tilføre ekstra kvalitet til pleje og behandling. Jeg mener, at sygeplejersker skal gå foran i udviklingen, for vi har den direkte kontakt med patienterne og ved, hvad der giver mening, og hvad der ikke gør.”
Hun oplever, at afdelingens tilgang til involvering af medarbejderne har gjort dem mere positive over for den nye teknologi på stedet.
”Tidligere skulle man bruge en masse ressourcer på at skabe opbakning til projekter med ny teknologi. Nu efterspørger personalet selv smarte løsninger,” siger hun.
Afdelingen har også ansat en administrativ koordinator, som har til opgave at håndtere udfordringer med den nye teknik:
”Det er et vilkår, at teknikken går ned nogle gange eller driller på andre måder. Men det er vigtigt, at der er én, som tager sig af de problemer, der opstår,” siger Mette Maria Skjøth.
"Sygeplejersker skal gå foran i udviklingen, vi har den direkte kontakt med patienterne og ved, hvad der giver mening"
Mette Maria Skjøth
chefsygeplejerske på OUH’s
Hudafdeling og Allergicentret
Minister bakker op
Ordene ”teknologi” og ”digitale løsninger” gik igen, da Robusthedskommissionen tidligere i år præsenterede sine anbefalinger til et robust sundhedsvæsen. Med udsigt til langt flere ældre med behov for pleje og behandling og et stigende antal multisyge skal kunstig intelligens og robotter i langt højere grad i brug. Det skal især ske i sygehusvæsenet, hvor der særligt mangler sygeplejersker. Her er tre af Robusthedskommissionens anbefalinger:
- Ny teknologi og den digitale infrastruktur skal understøtte det diagnostiske område.
- Der skal udvikles stillinger, der kombinerer klinisk arbejde, forskning og udvikling af teknologi.
- Sundhedspersonalet skal betrygges i behandleransvaret ved brug af digitale løsninger og teknologi i udredningen og behandlingen af patienter.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) bakker op om anbefalingerne:
”Jeg deler fuldstændig analysen af, at vi hverken kan købe eller rekruttere os ud af udfordringerne. Vi bliver nødt til at løse opgaverne på nye måder, og Robusthedskommissionen kommer med en række gode bud på, hvordan vi kan fremtidssikre sundhedsvæsnet,” sagde hun i en pressemeddelelse i efteråret.
Ro til kerneopgaven
Et flertal af befolkningen ser positivt på kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Analyseinstituttet Wilke har på vegne af teknologivirksomheden Milestone Systems spurgt danskerne om deres syn på f.eks. brugen af kunstig intelligens til at overvåge patienter. 83 pct. betegner det som “positivt” eller “meget positivt”, at videoteknologi kan slå alarm, hvis en patient er ved at falde ud af sengen.
Netop den form for teknologi er alle-rede i brug. På Ældremedicinsk Afdeling i Hjørring registrerer sensorer patienternes bevægelser og kan alarmere personalet, hvis en patient er i fare for at falde.
”Systemet fungerer som et ekstra par øjne på patienten og kan give medarbejderne ro i maven til at koncentrere sig om kerneopgaven,” fortæller oversygeplejerske Dorte Nielsen.
Et andet eksempel på udnyttelse af ny teknologi er Sjællands Universitetshospital i Køge, der som det første sygehus i Region Sjælland i 2019 fik en robot til at transportere sterile engangsartikler fra sterilcentralen til fem afdelinger. Siden er der opført en automatiseret varemodtagelse, og her er robotten blev suppleret med 20 andre robotter, der kører forsyninger ud til afdelingerne fra varemodtagelsen. Næste år følger endnu 15 robotter, som skal løse en række af transportopgaver, herunder affaldskørsel.
”Vi forsøger at løse de tunge og ensidige opgaver, så det sundhedsfaglige personale kan bruge hænderne og ressourcerne på kerneopgaven, og vi løser en række arbejdsmiljøproblematikker med skub og træk,” siger Michael Biolzi Melbye, specialist i Robotter & Automatisk Varemodtagelse på Sjællands Universitetshospital.
Forståelig skepsis
Sygeplejersker er dog generelt mere skeptiske overfor ny teknologi end det store flertal af befolkningen, viser undersøgelsen fra Wilke, som har et bud på, hvad årsagerne kan være:
”Det kan muligvis skyldes, at sygeplejersker nærer bekymring om ansvarspålæggelse ved brug af videomonitorering, mens sygeplejerskerne også synes at være mere opmærksomme på etiske overvejelser.”
Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, mener, der kan være flere årsager til sygeplejerskers tilbageholdenhed.
”Sygeplejersker er eminente til at arbejde personcentreret, og de ved, at vi mennesker er forskellige. Vi reagerer forskelligt på diagnoser, og vi ser også forskelligt på ny teknologi. Nogle synes, det er spændende, andre er knap så begejstrede. Jeg synes, det er naturligt med en vis skepsis. Også på baggrund af tidligere erfaringer, hvor sundhedsfaglige medarbejdere er blevet præsenteret for løsninger, som slet ikke passede ind i arbejdsgangene, eller som var til fare for patientsikkerheden,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
"Vi er nødt til at vide, hvad teknologien kan hjælpe os med."
Dorthe Boe Danbjørg
forkvinde i Dansk Sygeplejeråd
Nærvær eller fremmedgørelse
Dansk Sygeplejeråd har vedtaget 10 anbefalinger til teknologi i sundhedsvæsenet. I den første anbefaling lyder det: ”Det er vigtigt, at teknologi bidrager til at højne kvaliteten af sygepleje og understøtter kerneopgaven for sygeplejersker.”
”Sygeplejersken er naturligt optaget af relationen til patienten, og nogle kan være bekymrede for, om den nye teknologi går ud over netop det relationelle. Her er det vigtigt, at ny teknik går hånd i hånd med teknologiforståelse. Sygeplejersken kan f.eks. være bekymret for, om det er muligt at yde omsorg via en skærm, eller om et skærmopkald føles fremmedgørende for patienten. Men mange patienter oplever faktisk skærmkonsultationer som nærværende og er lettede over, at de slipper for flere timers transporttid,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger understreger også, at teknologi skal bidrage til lige adgang til sundhed for patienter og borgere.
”Jeg har selv netop haft en oplevelse på OUH, hvor der i forhallen hænger et stort skilt, som reklamerer for, at man kan få hjælp af frivillige til at bruge sundhedsapps. Det er jo et eksempel på, at teknologien ikke løser alt. Nogle patienter bliver mere aktive og selvhjulpne, mens andre er er nødt til at blive guidet af frivillige for at begå sig digitalt,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Udvikling og evaluering
Dorthe Boe Danbjørg mener, at det er en forudsætning for succes, at nye teknologier bliver udviklet sammen med dem, der skal bruge dem.
”Vi skal have udviklende miljøer, hvor ledelsen prioriterer tid og rum til, at sygeplejersker kan udvikle idéer og indgå i arbejdsgrupper om nye digitale løsninger. Og ellers skal de sundhedsprofessionelle involveres ved udvælgelse, inden ny teknologi indkøbes. Desuden er det meget vigtigt med evalueringer: Løste teknikken nu de udfordringer, som vi troede, at den gjorde? Der er en diskurs, som siger, at teknologien kan redde os ud af alle problemer, men vi er nødt til at vide, hvad teknologien kan hjælpe os med,” mener Dansk Sygeplejeråds forkvinde.
Se Dansk Sygeplejeråds 10 anbefalinger til teknologi i sundhedsvæsenet på dsr.dk/teknologi
Anbefalinger vil sikre arbejdsmiljø
Det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med ny teknologi er centrum for en undersøgelse fra Teknologisk Institut. Med støtte fra Velliv Foreningen har instituttet undersøgt, hvilken betydning brugen af velfærdsteknologi har for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø i plejesektoren. Instituttets pointer er på linje med Dansk Sygeplejeråds 10 anbefalinger.
Teknologisk Institut anfører bl.a.:
- Implementering og drift af velfærdsteknologi er en vigtig ledelsesopgave, der kræver involvering af medarbejderne og med fordel kan tage højde for medarbejdernes forskellige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi.
- De ansatte i plejesektoren finder deres arbejde meningsfuldt, når borgeren har en god oplevelse. Den faktor er væsentlig for, hvornår medarbejderne oplever velfærdsteknologier som meningsfulde.
- Arbejdet med nye velfærdsteknologier kan både opleves som en byrde og som en spændende faglig udfordring, afhængigt af øjnene der ser.
- En god kultur på arbejdspladsen kan være med til at fremme, at velfærdsteknologi bliver udbredt og godt modtaget i organisationen.
Tema: Kunstig intelligens
Læs artiklerne i dette tema om kunstig intelligens