Moralsk stress kan avle forråelse

Nu er den her igen. Forråelsen. Den dukker op med jævne mellemrum i medierne, hvor vi hører om borgere på pleje-centre, der bliver talt nedladende til, ligesom børn i vuggestuer og børnehaver også har været skydeskive for forråelsens skarpe pile.

Senest har vi set eksempler fra politiet og på bosteder, hvor man i TV2-dokumentaren ’Nødråb i natten’ ser voksne med handicap blive udsat for psykisk vold og andre former for svigt: En borger får ikke skiftet ble, en anden bliver følelseskoldt overladt til sig selv med sin selvskadende adfærd og en tredje bliver talt til på en kynisk og nedladende måde.

Men hvad er forråelsen egentlig et udtryk for? Og hvad med sygeplejerskerne - eksisterer den også blandt dem?

Spørger man psykolog Dorthe Birkmose, der har udgivet bøger om emnet, er svaret et klart ja.

“Forråelse er også en risiko for sygeplejersker, ligesom det er en risiko for alle andre velfærdsprofessionelle.

Når sygeplejersker bliver slidte nok, og når de står alene nok, kan det ende i forråelse,” siger Dorthe Birkmose.

Gennem 20 år har hun som foredragsholder på arbejdspladser lyttet til fortællinger om forråelse og andre mestringsstrategier blandt velfærdsprofessionelle (se boks side 32). Ofte kommer strategierne i spil, når arbejdsvilkårene forhindrer medarbejdere og ledere i at arbejde.

“Moralsk stress er en af årsagerne til, at forråelse kan blive en mestringsstrategi, og den opstår, når arbejdsvilkårene står i vejen for, at man kan udføre sit arbejde fagligt og moralsk forsvarligt,” siger hun

To typer forråelse
Forråelsen er en mestringsstrategi, der handler om at gøre sig selv mere hård og ligeglad, end man egentlig er.

“Forråelse kan komme til udtryk ved, at man bliver irriteret og vred på andre, at man skælder ud på andre eller får lyst til at afvise andre. Forråelsen kan også være mere stilfærdig, idet man kan gøre sig ligeglad, resignere og påføre sig selvcensur.”

Ifølge Dorthe Birkmose kan forråelse opstå som følge af længerevarende psykisk slid, men man kan også blive ansat på en arbejdsplads, hvor forråelse allerede er en kultur, og personalet f.eks. laver parodier på en patient eller taler nedladende om de pårørende:

“Som menneske vil man gøre meget for at være en del af gruppen. Hvis de andre griner, kan man derfor grine med, selvom man slet ikke morer sig.”

Styringskontrol på max
Spørger med antropolog Dennis Nørmark, der for nyligt har udgivet bogen ’Ufrihedens Pris’, er der en tydelig forklaring på, hvorfor man ser forråelse og de andre mestringsstrategier blandt sygeplejersker.

“Det hænger i den grad sammen med, at de hele tiden skal planlægge, dokumentere og registrere, og det tager tiden væk fra kerneydelsen. Jo mere man accepterer det, jo mere dysfunktionelt bliver systemet. Til sidst bliver kerneydelsen nærmest at sørge for, at tingene bliver udført til punkt og prikke, så folk ikke kan komme efter dig,” siger han.

Han fortsætter:

“Men vi skal passe på, at vi ikke får et bureaukratisk mindset, hvor vi glemmer at værne om sygeplejerskers dømmekraft og almindelig faglighed.”

Dennis Nørmark mener, at der skal frigøres ressourcer, så sygeplejerskerne får mere plads til at udøve deres faglighed:

“Vi har drejet styringskontrollen fuldstændig over på max, hvor den skader mere end gavner. Min egen søster er sygeplejerske, men hun gider ikke at arbejde som sygeplejerske. Og det samme ser vi hos mange andre. Hvis vi ikke vil have folk til at flygte fra faget, skal vi give dem de organisatoriske rammer, der giver dem plads til at gøre deres arbejde ordentligt.“

Quiet quitting vs. skyggearbejde
Tillbage til mestringsstrategierne. Dorthe Birkmose kan få øje på ni individuelle strategier. Hvis flere af dem er i spil på samme arbejdsplads, kan der opstå unødvendige konflikter.

F.eks. står de to mestringsstrategier quiet quitting og skyggearbejde i skærende kontrast til hinanden. Ved quiet quitting stopper sygeplejersken med at overpræstere, tager ikke ekstravagter, er syg, når hun er syg, går til tiden og gør kun det, hun skal.

Skyggearbejde – som psykolog og forsker Malene Friis Andersen har forsket i – handler om det modsatte. Her arbejder sygeplejersken i al hemmelighed og gør mere, end hun er ansat til for at opretholde det faglige niveau.

“Den, der skyggearbejder, kan blive irriteret på hende, der kun gør, hvad hun er ansat til. Og den, der bruger quiet quitting, kan blive irriteret på hende, der overpræsterer sig selv i stykker. De to er egentlig ikke i konflikt med hinanden. De bruger bare to forskellige mestringsstrategier for at håndtere det fælles problem: Moralsk stress,” fortæller Dorthe Birkmose.

Selvcensur giver sygedage
Ofte ser man, at der opstår nye afledte problemer ved de forskellige strategier. F.eks. er selvcensur en mestringsstrategi, hvor man stopper med at sige noget og dropper al kritik, fordi man alligevel ikke bliver hørt. Men man ved fra forskningen, at selvcensur er en væsentlig årsag til langvarigt sygefravær.

Ved mestringsstrategien ærlighed erkender man, at arbejdet ikke gøres godt nok. Men det får man blot endnu mere dårlig samvittighed af. Og taler vi om forråelsen, kan man selv få det dårligt af at behandle andre skidt, ligesom ens moral skrider, når man gør sig selv ligeglad med noget, man ikke er ligeglad med.

“De individuelle mestringsstrategier er forsøg på at håndtere den moralske stress. Men de virker ikke. Moralsk stress skyldes, at arbejdsvilkårene er for ringe. Det vil sige, at moralsk stress er et organisatorisk problem, der kun kan løses organisatorisk,” siger Dorthe Birkmose.

30 pct. råderum er optimalt
Men hvad er så løsningen? Dorthe Birkmose er enig med Dennis Nørmark i, at man må forsøge at frigøre ressourcer. Samtidig taler hun om biler og asfalt - eller rettere kø-teorien, som den danske matematiker Agner Krarup Erlang blev verdenskendt for:

“Hvis man har en motorvej og fylder 70 pct. af asfalten op med biler, så kører trafikken perfekt. Så snart 80 pct. af asfalten er fyldt op, opstår der køer. Når 90 pct. er fyldt med biler, går trafikken i stå, og så sander det til. Der er nødt til at være 30 procents slack for at sikre optimal effektivitet,” siger Dorthe Birkmose.

Man har afprøvet samme kø-teori på et sygehusafsnit. Her kunne man se, at hvis der er et par ledige senge, så passer det med, at der er senge nok til de ekstra patienter, der kommer:

“Det eneste, der er sikkert, er nemlig, at det uforudsete vil ske. Derfor er der brug for 30 pct. uudnyttet råderum. Organisatorisk slack gør det muligt at håndtere uforudsete situationer, hvor medarbejdere bliver syge, eller der kommer ekstra patienter. Desværre prøver man på de fleste arbejdspladser at belaste systemet med 100 pct., og så mangler man det nødvendige råderum,” siger hun og tilføjer:

“I samme sekund, der sker noget uforudset, så sander alt til.”