Praktik styrkede min evne til at sige fra

Det ideelle praktiksted bør skabe en tryg ramme, hvor studerende føler sig velkomne og støttet. Desværre er dette ikke altid tilfældet, som jeg personligt oplevede under min første praktikperiode på 4. semester.

Praktikperioden varer typisk to måneder, her er det afgørende, at perioden er en positiv og udviklende oplevelse for de studerende. En afgørende faktor er den kliniske vejleder, der skal fungere som en mentor og guide i klinisk praksis. Desværre var min oplevelse langt fra ideel. Min kliniske vejleder havde fra begyndelsen en negativ indstilling til mig, hvilket gjorde mig utryg. Hun satte urealistisk høje krav til mine evner og forventede, at jeg skulle mestre alt fra dag ét.

Hendes attitude var ikke hjælpsom eller støttende, og hun fremviste ofte en negativ adfærd. Hun kiggede mig konstant over skulderen, hvilket fik mig til at føle mig konstant overvåget og nervøs. Når jeg ikke kunne besvare hendes spørgsmål, lavede hun øjne af mig, som om jeg var dum. Det var en ydmygende oplevelse, og jeg havde det forfærdeligt.

Jeg var i en situation, hvor jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre, da jeg stadig havde to måneder tilbage af praktikperioden.

Det var tydeligt, at min kliniske vejleder ikke var egnet til at vejlede studerende. Jeg tog modet til mig og konfronterede hende med mine følelser. Jeg forklarede, hvorfor jeg fandt det svært at arbejde sammen med hende, og hvorfor hendes attitude gjorde mig nervøs og usikker. Hendes reaktion var overraskende kold. Hun undervurderede mine følelser og sagde blot: ”Hmm, det kan jeg da ikke se det forkerte i.”

Det blev klart for mig, at hun ikke havde empati eller forståelse for, hvordan hendes opførsel påvirkede mig.

Jeg blev nødt til at tage sagen i egen hånd for at redde min praktikperiode. Jeg bad om at følges med andre kollegaer og have mine egne patienter, hvilket gjorde oplevelsen mere tålelig. Denne episode lærte mig imidlertid en vigtig lektion om at sige fra, når noget føles forkert. Det er afgørende at beskytte sin egen trivsel og læring i en praktikperiode. Det lærte mig, hvordan jeg gerne vil være som sygeplejerske.

I sidste ende har min oplevelse i den udfordrende praktikperiode styrket min evne til at sige fra og har gjort mig mere bevidst om vigtigheden af at skabe et positivt læringsmiljø, vigtigheden af at støtte og motivere de studerende under deres praktikperioder og dermed bidrage til at skabe dygtige og empatiske sygeplejersker i fremtiden.