Risiko for underbehandling af patienter med skizofreni og diabetes

Tanja Juhl Mikkelsen har arbejdet med diabetespatienter, siden hun blev sygeplejerske i 2012. Da hun fem år senere tog en kandidat i klinisk sygepleje, blev hun opmærksom på, at et stort antal personer med skizofreni desuden har diagnosen diabetes, og at emnet var utilstrækkeligt belyst.

Ud af de henved 27.700 danskere med skizofreni har 10-15 pct. type 2-diabetes. Udviklingen af diabetes bidrager til en kortere forventet levetid på op til 15-20 år. Cirka 75 pct. af de tidlige dødsfald kan tilskrives somatiske sygdomme som f.eks. komplikationer til diabetes.

”Der er evidens for metaboliske bivirkninger af den medicin, som mange med skizofreni får. En af bivirkningerne er, at de kan udvikle type 2-diabetes. Jeg blev nysgerrig på dobbeltperspektivet i forhold til somatisk og psykisk sygdom, fordi jeg oplever en berøringsangst over for patienterne, som til dels handler om faglig usikkerhed i forhold til områder, som ligger uden for den enkelte fagprofessionelles specialviden,” fortæller Tanja Juhl Mikkelsen.

Bekræftet ved observationer
Hendes oplevelse er blevet bekræftet i løbet af sit arbejde med en ph.d. om patienter med både skizofreni og type 2-diabetes:

”I første del af min ph.d. sad jeg som en flue på væggen ved konsultationer både på Steno og i lokalpsykiatrien, og det var tydeligt, at behandlerne begge steder kun havde fokus på deres eget område og slet ikke havde øje for dobbeltperspektivet. Når en patient f.eks. fortalte, at han havde det ad h… til i hele kroppen, talte behandlerne i psykiatrien naturligt om skizofreni. Imens sad jeg helt ude på kanten af stolen og havde lyst til at spørge til, om årsagen kunne være for højt blodsukker.”

Tanja Juhl Mikkelsens interviews med fagpersoner i almen praksis viser tilsvarende, at behandlingen er kompleks. Hun håber derfor, at hendes forskning også vil være til gavn for almen praksis, hvor mange af patienterne f.eks. kommer til årskontroller hos konsultationssygeplejersker.

Sygeplejersker har vigtig rolle
Patienter med skizofreni og type 2-diabetes bliver desuden ofte mødt med diskrimination og stigmatisering i sundhedsvæsenet, hvilket kan føre til underbehandling. Det viser en række samtaler, som Tanja Juhl Mikkelsen har haft med patienter.

”De oplever, at der er en forventning om, at de ikke kan rumme så meget information, hvilket afspejles i en begrænset mængde viden og manglende inddragelse i beslutningsprocesser vedrørende deres egen behandling,” siger hun.
Hun mener, at sygeplejersker og andre behandlere kan spille en vigtig rolle for at højne livskvaliteten gennem grundlæggende patientomsorg.

”Denne patientgruppe har brug for mere guidning for at forstå kompleksiteten i samspillet mellem diabetes og skizofreni. Behandlere kan med fordel understøtte symptomsynlighed for at opnå bedre sygdomsforståelse hos patienterne. For de har svært ved at finde ud af, hvad der er hvad, når de får det dårligt, og handle på det,” forklarer hun og fortsætter:

”Hvis man ikke mærker sin diabetes, fordi man ikke ved, hvordan symptomerne føles, eller fordi andre symptomer ’overdøver’ diabetes, underprioriterer man sygdommen. Det ser vi f.eks. tydeligt på Steno, hvor frafaldet til konsultationer er meget højere end i psykiatrien. Det psykiske fylder mere for patienterne og har førsteprioritet.”

Sidste år inviterede hun behandlere fra Steno og lokalpsykiatrien samt praktiserende læger, behandlere i kommunen m.fl. til workshops med patienter med skizofreni og type 2-diabetes for at visualisere problemfeltet.

”Her idégenererede vi på koncepter, der kan imødekomme nogle af de udfordringer, patienterne har, og jeg oplevede stor interesse for videndeling. F.eks. blev det tydeligt, at behandlerne ønsker samarbejde og forbedret koordination, mens patienterne ønsker mere nære og håndholdte tilbud.”

Vil uddanne mentorer
I psykiatrien er der mange velfungerende peer-to-peer-projekter, og Tanja Juhl Mikkelsen håber, at der kan etableres et støttende miljø for patienter med skizofreni og diabetes baseret på frivillige mentorer.

”Tanken er at matche patienterne med mentorer, som kan understøtte hverdagen med diabetes, uden at mentorerne dog selv også har en psykisk sygdom. Mentorerne vil kunne hjælpe med at identificere symptomerne på diabetes og støtte op om de lavpraktiske gøremål i hverdagen, som kan have betydning for diabetes. Det gælder f.eks., at motion ikke alene handler om sport og fitness. Bare det at rede sin seng eller gå ud at handle øger forbrændingen og vil være godt for patienterne,” forklarer hun.

Det første forsøg måtte dog opgives på grund af flere faktorer:

”Der er masser af gode intentioner hos offentlige og frivillige organisationer, men der er fortsat en organisatorisk umodenhed i forhold til at turde etablere sådan en ordning. Det skyldes dels fordomme overfor mennesker med psykisk sygdom og multisygdom, dels erfaringer der viser, at mentorer kræver meget understøttelse,” siger Tanja Juhl Mikkelsen.

Hun har derfor udviklet materiale til en diagnosespecifik uddannelse til mentorer, som er ved at blive evalueret af repræsentanter fra både psykiatrien og somatikken samt borgere og en frivillig organisation.

”Jeg forventer, at uddannelsesmaterialet ligger klar ved udgangen af ph.d.-forløbet til foråret, og jeg håber på at få en postdoc-stilling bagefter, hvor jeg kan teste konceptet, så patienter med skizofreni og type 2-diabetes kan møde mentorer i trygge og tillidsfulde rammer,” siger forskeren.