Sensorer giver ro til kerneopgaven

En lille hvid plastikkasse i loftet på sengestuerne registrerer bevægelser i rummet og transformerer dem til animerede figurer på en skærm i personalestuen på Ældremedicinsk Afdeling i Hjørring.

Medarbejderne kan indstille systemet, så de får en alarm, hvis en patient f.eks. pludselig sætter sig op på sengekanten og er på vej ud af sengen.

”Vores patienter er ældre, skrøbelige mennesker, og nogle af dem er delirøse. For dem kan et fald få alvorlige konsekvenser, men vi kan jo ikke være hos dem hele tiden – og det ville de heller ikke bryde sig om, da de har brug for ro. Derfor fungerer systemet her som et ekstra par øjne på patienten og kan give medarbejderne ro i maven til at koncentrere sig om kerneopgaven,” siger oversygeplejerske Dorte Nielsen.

Hun var med til at implementere den kunstige intelligens på afdelingen i juni og håber allerede, at de får lov at beholde den, når projektet slutter næste sommer.

”Systemet har allerede reduceret antallet af fald med 84 pct., fordi vi nu får en alarm, når der er forhøjet risiko for fald og ofte kan nå ind til patienten og forhindre det,” fortæller hun.

Indkøringsvanskeligheder
Alarmerne har især stor betydning for medarbejderne i aften- og nattevagter samt weekender, hvor der er få på arbejde til mange komplekse og plejekrævende patienter.

”Systemet kan jo aldrig erstatte den tætte kontakt til patienterne og heller ikke garantere, at vi aldrig oplever fald, men vi har færre fald på afdelingen, og det skaber en tryghed, som er godt for arbejdsmiljøet. Medarbejderne bliver så påvirkede og føler, at de har svigtet, når en patient falder og f.eks. slår hovedet,” siger Dorte Nielsen.

Afdelingen i Hjørring er testafdeling for implementering af kunstig intelligens i et år for Region Nordjylland, og selvom Dorte Nielsen er begejstret nu, har der været indkøringsvanskeligheder.

”Vi samarbejdede først med et firma, der slet ikke lyttede til medarbejderne. Det kom aldrig til at fungere. Men nu har vi den danske iværksættervirksomhed Teton.ai som partner, som vi hele tiden er i dialog med om forbedringer,” forklarer oversygeplejersken.

Som eksempel nævner hun de første dage, hvor alarmerne bimlede og bamlede, så medarbejderne blev unødvendigt forstyrret.

”Virksomheden havde i den bedste hensigt indstillet systemet, så alle patienter som udgangspunkt var i højrisiko for fald. Det betød, at alarmen hele tiden gik. Nu er det ændret, så alle patienter står på lav risiko, medmindre medarbejderne ændrer niveauet til mellem eller høj risiko,” fortæller Dorte Nielsen.

Optagelser afgør scanning
Den korte tid fra erkendelse af et problem til problemløsning er en af de store fordele ved samarbejdet, mener Dorte Nielsen:

”Vi er vant til, at ændringer kan tage flere år om at komme igennem systemet. Her er det fra dag til dag eller uge til uge, og vi samarbejder hele tiden om at forbedre systemet.”

I september fik afdelingen desuden adgang til optagelser fra stuerne, som de kan anvende, når der sker fald.

”På optagelserne er patienterne registreret som en rød prik, og så kan man spole tilbage og se, hvad der skete med patienten ved faldet. Den viden kan være med til at afgøre, om patienten skal til røntgen eller scanning for at blive undersøgt for brud, eller om vi kan undgå det. Tidligere kunne vi være usikre og afvente situationen i en til to dage, før vi sendte patienterne afsted, for de har jo heller ikke godt af for mange stråler,” siger Dorte Nielsen.

Optagelserne kan også vise, om en patient har sovet uroligt og været oppe mange gange en nat. Så kan personalet sørge for, at patienten får ro til at hvile sig i løbet af dagen.

System mindsker bekymring
Det skaber med jævne mellemrum overskrifter i medierne, når en patient er faldet og har ligget længe uden hjælp. Tallene fra det nye system på Ældremedicinsk Afdeling i Hjørring viser, at systemet er med til at sikre, at personalet nu kommer patienterne langt hurtigere til hjælp, når de falder.

Desuden har medarbejderne fået indrettet det nye overvågningssystem sådan, at de nu også får en alarm, hvis en patient ikke er vendt tilbage til sin seng efter 15 minutter på toilettet, fordi det kan skyldes et fald.

”Vi har travlt på afdelingen og døjer til tider med vakante stillinger og overbelægning. Så man går ofte med en forfærdelig dårlig samvittighed over, at man ikke når ind til patienterne så ofte, som man gerne vil. Hvis der så sker et fald f.eks. på badeværelset, og en patient kommer til at ligge i længere tid, tager det hårdt på én. Så systemet kan øge patientsikkerheden og være med til at mindske bekymringer hos personalet,” mener Dorte Nielsen.

Ingen overvågning
Hun har ikke oplevet betænkeligheder ift. overvågning fra hverken medarbejdere eller patienters side.

”Personalet bliver registreret som en grøn prik på skærmen, så det er ikke sådan, at man kan se den enkelte medarbejder. Og det er en af pointerne ved projektet her. Det handler ikke om at finde fejl, men om at forebygge fald og minimere skaderne, når der sker fald,” understreger oversygeplejersken.

Der hænger en orienteringsskrivelse på alle døre til patientstuerne, og på patientbordene ligger en folder, som orienterer om projektet.

”Ingen patienter har frabedt sig at være med – det samme gælder de pårørende, som vi har spurgt, hvis patienten var inhabil,” siger Dorte Nielsen.

Endnu en device at bære
Hun ser flere udviklingsmuligheder i samarbejdet med Teton.ai.

”Som systemet er i dag, skal personalet bære rundt på både deres telefon og alarmen fra Teton.ai. Det kan godt være lidt besværligt, så vi har talt om, at det kunne være smart, hvis de kan udvikle en slags Apple Watch, som kan hænge i brystlommen i stedet,” fortæller hun.

Virksomheden er desuden ved at videreudvikle systemet, så det kan registrere sygeplejerskers målinger af f.eks. patientens blodsukker eller insulin.

”Den del af systemet er i første omgang målrettet kommunerne, men jeg kunne da godt se for mig, at det også kunne aflaste os for nogle af dokumentationskravene, så vi havde mere tid til patienterne,” siger Dorte Nielsen og tilføjer:

”Politikerne i Nordjylland har spurgt mig, om systemet kan erstatte personale, og der er svaret klart nej. Men det kan hjælpe os med at løse opgaver, som vi i dag har svært ved at nå og frigive tid til kerneopgaven.”