Skal jeg presse på og få ham til at fortælle sin kone om undersøgelsen?

I papirkurven. Der ligger brevet med indkaldelse til den forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft, smear-testen. Kvinden fra Eritrea har modtaget brevet i postkassen, og det er første gang, hun skal have taget celleprøven. Men hun forstår ikke dansk. Hendes mand taler heller ikke meget dansk, så de har taget brevet med op til lægen, hvor deres faste sygeplejerske, Ida, forklarer manden om undersøgelsen:

“Idet han forstår, hvad brevet handler om, siger han bare “nej, det skal hun ikke,” krøller brevet sammen og smider det ud. Så siger han noget med, at hun er omskåret. Han fortæller intet til sin kone om, hvad brevet handler om,” siger Ida og tilføjer:

“Jeg fortæller, at hun godt kan få undersøgelsen lavet, selvom hun er omskåret. Men han lukker ned og vil ikke tale mere om det.”

Lægeklinikken ligger i et område, hvor der bor mange med anden etnisk baggrund end dansk. De første tre år har de ret til en tolk, men derefter skal man selv betale. Det ender ofte med, at manden agerer tolk for konen. Når det handler om underlivsundersøgelser, kønsorganer eller prævention, er det

Idas klare erfaring, at manden typisk undlader at fortælle konen, hvad Ida forklarer.

”Hvis han ikke havde vist mig det brev, havde de måske bare smidt det ud derhjemme. Det, tror jeg, mange gør. Vi ser dem i hvert fald ikke til smear-undersøgelsen.”

Ida er i tvivl om, hvad hun skal gøre, og hun har ikke meget tid til at handle. Om lidt kommer næste patient.

“Nu, hvor de har vist mig det brev, føler jeg også et ansvar for at forklare dem om vigtigheden af undersøgelsen. Tænk nu, hvis hun bliver syg. Det vil jeg have det rigtig svært med.”

Ida tænker omvendt, at det ikke er hendes ansvar at gøre mere. Manden har reageret meget resolut, og hun kender sine patienter. Hun ved, at hun ikke kan trænge igennem med sine argumenter, ligesom hun ikke kan få ham til at uddybe, hvorfor han modsætter sig undersøgelsen. Det er svært at bryde de kulturelle barrierer:

“I de her muslimske familier er der ofte et magtforhold mellem mand og kvinde. Manden bestemmer over kvinden, som skal indordne sig. Men jeg synes jo, hun skal have den undersøgelse. Hvor meget kan jeg tillade mig at blande mig i en kultur, som jeg ikke kender så meget til?”

Parret er kommet i klinikken i mange år. Manden har en kronisk sygdom og kommer et par gange om året til kontrol hos Ida, hvor han får målt blodtryk. Så hun er er nervøs for, om det får konsekvenser, hvis hun insisterer på at tale om undersøgelsen:

“Jeg er bange for, at han bliver vred, og det kan gå ud over deres og vores relation. Jeg risikerer at miste hans tillid, og at vores behandlingsalliance ryger, så de fremover ikke vil komme her så ofte, som de burde.”

Ida er i tvivl om, hvad hun skal gøre. Skal hun insistere på at tale mere om undersøgelsen, eller skal hun trække sig?

Kommentar fra Sygeplejeetisk råd

Vigtigt med systematisk refleksion

Omsorg er en grundværdi i sygeplejen, der peger på, at alle har samme muligheder for at leve det bedst mulige liv. Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer sikrer sygeplejersken, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg.

Men kvinden fra Eritrea er formentlig ikke tilstrækkeligt informeret til at træffe et valg, og muligheden for tolkning er i situationen det, der hindrer Ida i at give den nødvendige information. Her opfordrer retningslinjen til at udfordre love og instrukser, der strider mod professionens etiske værdier.

I dette tilfælde kan tiltag som samarbejde med Bydelsmødrene i nærområdet eller med indvandrermedicinsk klinik evt. give kvinden og andre kvinder viden og måske mulighed for selv at træffe en beslutning,

God etisk praksis er desuden at respektere kvindens ret til selvbestemmelse. Det betyder også retten til at fravælge at bestemme. Spørgsmålet er, om kvinden oplever sig krænket, når manden beslutter, eller betyder kultur og tradition, at hun ser anderledes på dette?

Der er ofte mange ubekendte i et dilemma, og her kan systematisk refleksion hjælpe til overvejelser om, hvad det egentlige dilemma er.

På vegne af Sygeplejeetisk Råd, Birgitte Ehlers og Dorte Tungelund

Det endte Ida med at gøre

Ida talte ikke mere om undersøgelsen.

“Men jeg har efterfølgende tænkt mange gange på, om jeg skulle have gået ham mere på klingen,” siger Ida.

Hun overvejer, om hun skal kontakte kvinden bag om hans ryg eller måske tage undersøgelsen op igen med parret. Men hun er nervøs for mandens reaktion nu, hvor han allerede har sagt nej på konens vegne.