Boganmeldelser

Jakob Seerup
Valborg Hjorth – Sygeplejerske ved Øst- og Vestfronten
Hakon Holm Publishing 2022, 216 sider – 275 kr. 

OBS: I papirudgaven af Sygeplejersken står anført ved denne anmeldelse af bogen om Valborg Hjorth, at bogen sælges med 25 pct. rabat til medlemmer af DSR. Det er en fejl. Bogen kan intetsteds købes med rabat. Redaktionen beklager den fejlagtige oplysning.

Læseren føres åndeløst gennem faglige udfordringer og svære menneskelige lidelser, fra usle rejser i blodig uniform til overdådige fester og mødet med konger og dronninger i sygeplejersken Valborg Sofie Hjorths (1884-1970) erindringer. Den særdeles læseværdige bog er skabt af kulturhistoriker Jacob Seerup, som har været i Dansk Sygeplejehistorisk Museums arkiv. 

Den historiske kontekst er flot fortalt gennem introduktioner af de enkelte kapitler, hvorefter Valborgs fortælling taler for sig selv kun suppleret af relevante fodnoter og en rigdom af fotografier.

Bogen dækker den periode på knap 10 år, hvor Valborg var udsendt som krigssygeplejerske under 1. Verdenskrig ved såvel Øst- som Vestfronten. Hun var som flere af sine samtidige mere rejselysten end giftelysten, så efter afsluttet uddannelse på Næstved sygehus i 1911 ville hun ud at se verden. Hun tog ansættelse på en privat klinik i Bruxelles. 

Klinikkens ejer var professor Antoine Depage (1862-1925). Han tog Valborg under sine vinger, for hun var en dygtig operationssygeplejerske. 

I 1912 brød Balkankrigen ud og Depage bad hende om at tage med sig til et belgisk Røde Kors-lazaret i Konstantinopel. Derfra fortæller Valborg kapitel efter kapitel, hvordan den ene opgave som krigssygeplejerske fulgte den anden. 

1. Verdenskrig brød ud i 1914, og i 1915 tog hun til Vestfronten og senere samme år gik turen til Rusland gennem Dansk Røde kors. Hun vendte tilbage til Danmark i 1916, og fra 1917 nød de godt af hendes erfaringer i krigsfangelejrene i Hald ved Viborg og Horserød i Nordsjælland. 

Arbejdet i fangelejrene indebar bl.a. farlige rejser med udveksling af fanger. I 1917 var hun på en sådan rejse til Dvinsk (Letland) og blev på hjemrejsen ramt af den spanske syge. Hun var mildt ramt og kunne derfor yde en stor indsats, da epidemien ramte. 

Valborg holdt kun få pauser mellem sine rejseeventyr, men i 1920 vendte hun hjem til sin fødeø Bornholm, hvor hun frem til pensionsalderen var ansat på et tuberkulosesanatorium.
Valborg skrev sine erindringer til en kollega, der lå alvorligt syg efter 1. Verdenskrig. 

Så vi går fra det ene eventyr til andet og lærer så ufattelig meget om praktisk sygepleje under ubeskriveligt svære betingelser, menneskelig lidelse, der skal forvaltes professionelt og empatisk, og et sygeplejefag, der prøver at få fodfæste. 

Valborg demonstrerer i sin fortælling en evne til at være fordomsfri og rummelig i skiftende kulturer, en skarp iagttagelsesevne for kvindens position i datiden og en stor evne til at løse faglige problemstillinger. Dertil kommer, at hun er en guddommelig formidler. 

Læs om udstillingen om krigssygeplejersker på Dansk Sygeplejehistorisk Museum 

Susanne Malchau Dietz, sygeplejehistoriker, ph.d. 

Ditte Høgsgaard (red.)
Fagligt samarbejde i sundhedssektoren. Grundbog i sygepleje
FADL’s Forlag 2022, 262 sider – 349,95 kr.

Særdeles velskrevet bog med høj faglighed giver en dybdegående indføring i samarbejdsstrukturen i det danske sundhedsvæsen. Vigtige emner, perspektiver og etiske dilemmaer kombineres med viden, der kan fremme godt fagligt samarbejde. Lærebogen er målrettet sygeplejestuderende og andre med interesse i samarbejdets vilkår og betingelser. 

Bogen kan stærkt anbefales som et opslagsværk, da viden er tætpakket, tema-erne er overskueligt opdelt, og der ofte er sammenfatninger efter endt afsnit. 

At skulle læse bogen fra ende til anden synes dog at være en uoverskuelig opgave. Der er fokus på viden, og selvom der er mange nye og vigtige ting at lære, brænder tingene sig desværre ikke rigtig fast i hukommelsen, da informationerne står i kø linje for linje, hvormed der ikke er efterladt mange pauser med mulighed for reflektion og praksis-kontekstualisering. 

De adskillige forfattere gør læsevenligheden vekslende, ligesom brugen af refleksionsspørgsmål og sammenfatninger ikke er konsekvent. 

Kan vi ikke snart gøre op med, at lærebøger skal være søvndyssende, for at de er fagligt aktuelle? At faglitteratur i højere grad kan bruges til både undervisning og underholdning for i højere grad at engagere læseren og skabe huskeværdigt materiale. 

Men når det er sagt, er relevansen og fagligheden ej at betvivle.

Kamilla-Emilie Nørgaard Abramsson, sygeplejerske og cand.cur.