Sygeplejersken
Sygeplejerske slår verdensrekorder i issvømning
Sygeplejersken 2023 nr. 2, s. 14
Af:
Mai Rathje Skovgaard, journalist
To guldmedaljer, en sølvmedalje og to verdensrekorder. Det var hvad Aarhus Universitetshospitals kliniske sygeplejespecialist, Lene Nørbøge, hev hjem, da hun deltog i verdensmesterskaberne i issvømning i januar.
Issvømning fungerer på samme måde som en almindelig svømmekonkurrence med forskellige distancer og discipliner – dog skal vandet være under fem grader.
Det var første gang Lene Nørbøge deltog i verdensmesterskaberne, der fandt sted i en alpesø i Samöens i Frankrig. Her slog hun verdensrekorderne i henholdsvis 1.000 meter freestyle og 100 meter individuel medley i aldersgruppen 60-64 år.