Læserbrev: Ansæt de højest uddannede sygeplejersker i klinisk praksis

Videreuddannede sygeplejersker i klinisk praksis fører til færre komplikationer, øget patientoverlevelse og bedre kvalitet.

Alligevel bliver sygeplejersker med kandidatuddannelse og forskeruddannelse rekrutteret til forskningsenheder og stillinger med funktion på ydersiden af klinisk praksis. 

Det handler måske om oplevelsen af prestige i at være på ydersiden af klinisk praksis. Eller måske ved organisationen ikke, hvordan de nye kompetencer kan anvendes og har ikke stillinger til dem i klinisk praksis.  

Videreuddannelse er et middel, der skal indgå i faglige strategier for at skabe den bedst mulige kvalitet og udvikling. Sikring af kvalificeret pleje og omsorg kræver, at sygeplejersker, der videreuddanner sig, oplever, at det er attraktivt med ansættelse i klinisk praksis.

Der er brug for deres viden og kompetencer dér, hvor patienterne er. De skal understøtte kvalitet og faglig udvikling i klinisk praksis ved:

1. direkte patient- og plejekontakt
2. undervisning og vejledning af personale
3. udvikling og forskning inden for kliniske problemstillinger
4. i samspil med lederen at understøtte et fagligt miljø, hvor afdelingens sygeplejersker og øvrige personale involveres i faglige aktiviteter og udvikling.  

Sygeplejersker siger op eller forlader faget, fordi de oplever, der mangler faglighed. Sygeplejersker motiveres af faglige mål og efterspørger ledere med faglighed - ikke management-ledelse, hvor drift og økonomi styrer. 

Styringsoptikken skal udskiftes med faglighedens optik, og sygeplejefaglige ledere må tage ansvar for den sygeplejefaglige kvalitet.

Som et enkelt, men meget vigtigt led heri bør der oprettes attraktive stillinger i klinisk praksis for sygeplejersker med videreuddannelse. 

Det er ikke nogen enkel opgave. Men med reference til min tidligere arbejdsplads ved jeg, at det er muligt. 

Marianne Tewes er tidligere centerchefsygeplejerske på Hjertecentret, Rigshospitalet