"Lønnen er elefanten i rummet"

”Hej, velkommen til. Undskyld, at I har måttet vente.”

Sophie Løhde (V) har travlt. Hun kommer direkte fra et besøg i Styrelsen for Patientsikkerhed og skal om ca. 35 minutter videre til lufthavnen og et rådsmøde i Bruxelles. Hun ligner da også én, der kun lige har nået at få sin frakke af, da Sygeplejersken bliver vist ind på hendes ministerkontor på Slotsholmen. 

Kontoret er ikke færdigindrettet, selvom Sophie Løhde tiltrådte som indenrigs- og sundhedsminister i december. Måske en afspejling af opgaven med at løse den historisk store krise i det danske sundhedsvæsen, som hun i kraft af sit embede har taget på sig: Det er et arbejde i proces.

”Jeg er pinligt bevidst om, hvor stor en udfordring vi står over for. Det er en opgave, vi er nødt til at arbejde med på flere fronter, bl.a. ved at gøre noget her og nu, hvor vi har en situation med enormt lange ventelister og rigtig mange patienter, der venter på operationer og behandlinger i meget lang tid,” siger Sophie Løhde.

Akutplanen er ikke et quick fix

”Her og nu” har fået en køreplan – nærmere betegnet en akutplan. På et pressemøde i starten af februar præsenterede Sophie Løhde sammen med de tre regeringsledere i alt 16 forskellige initiativer, der på kort sigt skal stabilisere situationen i sundhedsvæsnet. Målet med planen er bl.a. at nedbringe ventelisterne og normalisere overholdelsen af udredningsretten.

Akutplanen er dog fra flere sider blevet kritiseret for ikke at have fokus på det mest presserende problem i sundhedsvæsnet: Manglen på arbejdskraft. Dansk Sygeplejeråd har desuden problematiseret, at regeringen med akutplanen igen lægger op, at sygeplejerskerne skal arbejde mere.

Kritikken er ikke prellet af på sundhedsministeren. Hun mener dog, at akutplanen grundlæggende er misforstået.

”Vi har fra regeringens side aldrig forsøgt at bilde nogen ind, at akutplanen ville løse sygeplejerskemanglen. Det er ikke et forsøg på et quick fix. Det her er noget, der skal lette presset på sundhedsvæsenet på den korte bane. Det handler bl.a. om at få produktiviteten op, så vi kan få høvlet af på ventelisterne. Men det er på ingen måde svaret på de store udfordringer, vi står med i det samlede sundhedsvæsen på den lidt længere bane, og som jo ikke kun kan isoleres til vores sygehuse,” siger hun.

”Vi vil ikke tvinge nogen”

Løsningerne på de store udfordringer – herunder manglen på sygeplejersker – skal ifølge sundhedsministeren udspringe af den bebudede Sundhedsstrukturkommission, som regeringen vil nedsætte her i foråret samt den allerede nedsatte Robusthedskommission, som Dansk Sygeplejeråd også er en del af.

”Jeg har sådan set store forventninger til, at vi skal kunne komme med nogle reelle, substantielle indsatser på ryggen af de to kommissioner. Så sygeplejerskerne kan godt have tillid til, at der kommer nogle mere langsigtede og håndgribelige løsninger,” siger Sophie Løhde.

Sygeplejerskerne peger på, at akutplanen netop ikke gør noget godt for deres tillid til Christiansborg, fordi de ikke føler, at de bliver lyttet til. De har f.eks. ad flere omgange gjort klart, at de ikke kan eller vil arbejde mere, og at de ikke vil tage flere vagter. Alligevel er det dét, I lægger op til i akutplanen. Hvorfor?  
”Vi foreslår intet, der minder om tvang. Vi vil jo ikke tvinge nogen til at arbejde mere. Men vi vil gerne give flere lyst til at tage del i f.eks. de forskellige vagter. Vi vil også gerne give flere – ikke mindst unge – lyst til at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen.” 

Men akutplanens indhold er det stik modsatte af, hvad sygeplejerskerne selv siger vil give dem lyst til at arbejde i det offentlige sundhedsvæsen. De peger i stedet på bedre arbejdsvilkår og løn. Hvad tænker du om det?
”Og selvfølgelig skal vi også levere på de ting. Igen, akutpakkens initiativer er til den korte bane,” siger Sophie Løhde. 

Hun henviser til, at de f.eks. på akutmodtagelsen i Horsens har gjort sig konkrete erfaringer med fleksibel vagtilrettelæggelse, og at man på Odense Universitetshospital allerede får alle nyansatte sygeplejersker til at arbejde på tværs af afsnit. 

”Hvordan kan vi arbejde med de erfaringer andre steder i vores sundhedsvæsen? Det er dét, akutpakken bl.a. handler om. Og så handler det også om, at vi nødt til at fokusere på, at der er en stor del af vagtbelastningen, som hviler på for få skuldre,” siger ministeren.

Akutplanen har fået kritik, men Sophie Løhde mener, den er misforstået. ”Det har aldrig været intention med planen, at den skulle løse sygeplejerskemanglen,” siger hun.

Foto: Bax Lindhardt

Sygeplejerskerne skal stige i løn

Løn er dog et stridsæble, som er svært at komme uden om i diskussionen om manglende arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Ikke mindst oven på en valgkamp med mange løfter om højere løn til sygeplejerskerne – blandt andet fra Moderaterne, som nu sidder med i regeringen. 

Selv kalder sundhedsministeren lønspørgsmålet for ”elefanten i rummet.”

”Jeg er godt klar over, at for mange sygeplejersker er der ét svar på det her: Lønnen. Derfor ser jeg også frem til, at Lønstrukturkomitéen snart kommer med sine anbefalinger,” siger Sophie Løhde.

Hun minder i samme åndedrag om, at regeringen til de offentlige lønforhandlinger næste år har øremærket 3 mia. kr., som skal lægges oven i den pengepulje, der allerede er på bordet. 

Er det i din optik vigtigt for sundhedsvæsenet, at sygeplejerskerne bliver prioriteret i de kommende trepartsforhandlinger? 
”Ja, selvfølgelig. Og sygeplejerskerne skal selvfølgelig også stige i løn, det er et vigtigt fokus. Men nu er det jo ikke staten, der bare tager overenskomstforhandlingerne med sygeplejerskerne,” siger Sophie Løhde.

Forståelse for utålmodighed

Robusthedskommissionen. Sundhedsstrukturkommissionen. Lønstrukturkomitéen. Det er tre lange ord, som mange sygeplejersker på de sociale medier i stedet har omskrevet til ”politiske syltekrukker.” 
Selv er sundhedsminister Sophie Løhde optimistisk. Hun tror fortsat på, at kommissionerne vil kaste reelle løsninger på sundhedskrisen af sig.

Sygeplejerskerne har over en bred kam givet udtryk for, at de mangler tillid til, at der rent faktisk kommer nogle langsigtede løsninger fra regeringen. De har mistet tilliden til, at politikerne forstår, hvor galt det står til. Kan du forstå dem?
”Jeg kan godt forstå, hvis tålmodigheden med det politiske niveau er sluppet op hos rigtig mange sygeplejersker. Selvfølgelig bliver man en lille smule træt i ansigtet, når man hører om komitéer og kommissioner, når man sådan set bare gerne vil have, at der kommer nogle løsninger, som gør en mærkbar forskel ude på ens arbejdsplads,” siger hun.

Så sygeplejerskerne kan have tillid til, at I mener det denne gang?
”Man kan stole på, at vi mener, hvad vi siger, når vi peger på behovet for at styrke vores samlede sundhedsvæsen. Jeg vil bare heller ikke sidde her og forsøge at give et indtryk af, at hvis vi bare hurtigt gør sådan og sådan, så er alle problemerne forsvundet. Jeg har selv arbejdet med sundhedsvæsenet gennem mange år og plejer at sige, at det er en stor supertanker. Den skal hele tiden have et skub i den rigtige retning,” siger Sophie Løhde.

”Vi skal lytte til deres ønsker”

Det er nogle målrettede og præcise skub, der ifølge sundhedsministeren skal til, hvis presset på sundhedsvæsnet skal lettes omgående. Hun håber derfor, at flere sygeplejersker får lyst til at tage del i f.eks. det patientnære arbejde og vil gå med til at deles om vagtbyrden.

Men sygeplejerskerne har længe givet udtryk for, at de er udbrændte, og at de ikke kan arbejde mere, end de allerede gør. Er det overhovedet rimeligt at bede dem om at arbejde ekstra?
”Jeg vil meget gerne være med til at anerkende den enormt vigtige indsats, som alle landets sygeplejersker hver eneste dag er med til at udføre. Derfor skal vi selvfølgelig også lytte til deres ønsker og gå i dialog med dem omkring, hvordan vi kan tilvejebringe nogle af de løsninger, der er behov for,” siger hun.

Én af de løsninger, der ifølge regeringens akutplan er behov for, er øget brug af kapaciteten på privathospitalerne. Mere aktivitet på de private operationsstuer skal være med til at bringe ventelisterne tilbage til normale tilstande. 

Både Dansk Sygeplejeråd og sygeplejersker i medierne har dog advaret om, at vejen over i den private sektor blot vil blive endnu kortere for de sygeplejersker, der stadig befinder sig i det offentlige sundhedsvæsen, i takt med at privathospitalerne opruster og søger flere medarbejdere.

Der var en anæstesisygeplejerske fra Aalborg, der for nylig lagde en video på Facebook stilet til dig, som du også har reageret på med et indlæg i Nordjyske. Hun spurgte dig, hvorfor sygeplejersker som hende skal blive i det offentlige sundhedsvæsen, når lønnen, vilkårene og rammerne er bedre i det private. Hvorfor skal de blive?
”Først og fremmest, så skal man blive i det offentlige sundhedsvæsen af de samme grunde, som i sin tid har gjort, at man har valgt at uddanne sig til sygeplejerske,” siger Sophie Løhde efter et par sekunders tænkepause.

Hun fortsætter:
”Med det sagt, så ønsker vi i regeringen at sende et klart signal til alle landets sygeplejersker om, at vi er stærkt optaget af at styrke vores offentlige sundhedsvæsen – og dermed også at forbedre arbejdsvilkårene og sikre sammenhængskraften for både for personalet, men i særdeleshed også for patienterne. Det har vi ganske enkelt et politisk ansvar for at levere på.”

De 35 minutter er gået. Sundhedsministeren skal videre til lufthavnen for at nå sit fly. Hun trækker sin grønne frakke på igen og følger Sygeplejersken ud på gangen.

”Jeg har som sagt bidt mærke i kritikken af akutplanen, men jeg synes, den er forfejlet,” siger hun på vej ud. 

”Der ville tværtimod være noget galt med vores politiske ambitioner, hvis vi ikke ønskede at styrke det offentlige sundhedsvæsen hele vejen rundt. Det er det, vi forsøger at gøre nu. Alt andet er for fattigt.”