Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

På mit natbord: Når omsorgspersoner gør skade

"Jeg hæfter mig ved, at den skadelige omsorgsperson gør det, fordi vedkommende har brug for opmærksomhed."

Sygeplejersken 2023 nr. 4, s. 47

Af:

Michael Holbek, journalist

Kim Jørgensen
Kim Jørgensen
Kim Jørgensen
Adjunkt, cand.cur., ph.d.,
Institut for Mennesker og Teknologi – Sygepleje, Roskilde Universitet.

Hvad læser du lige nu?
”’Marco effekten’ af Jussi Adler-Olsen.” 

Hvordan har den inspireret dig?
”En dejlig krimi med lejemord, svindel, Carl Mørck og Afdeling Q, der kommer på sporet af systematisk korruption med ulandsbistand og opklarer et bestialsk mord. Jeg bliver fanget af disse bøger og er imponeret over, hvordan Carl Mørck evner at opklare gamle, henlagte sager.” 

Hvilken bog burde alle sygeplejersker læse – og hvorfor?
”Kristian Corfixens bog ’Sygeplejersken – En af Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager’. Bogen stiller spørgsmål til motivationen bag, at en omsorgsperson kan finde på at gøre bevidst skade på dem, der befinder sig i en hjælpetrængende og sårbar situation. Mange sager er siden opstået, hvor sundhedsprofessionelle bevidst giver medicin for at afkorte patienters eller borgeres liv f.eks. på et plejecenter. Jeg hæfter mig ved en forklaring, der ofte dukker op, som handler om, at den skadelige omsorgsperson gør det, fordi vedkommende har brug for opmærksomhed. Bogen giver mange indsigter i, hvordan så ulykkelige omstændigheder kan opstå, og hvor svært det kan være at tage fat i problemet.” 

Hvilken bog fik du aldrig læst helt til ende?
”Sørens Pinds bog ’Frie Ord’. Selv om jeg fascineres af Pinds aktive politiske liv, kunne bogen ikke holde mig vågen.”