Samarbejde med pårørende kræver tid

For seks år siden havde medarbejderne på Dragsbækcentret i Thisted mest lyst til at krybe i flyverskjul, når de så familiemedlemmer til beboerne komme. Samarbejdet med de pårørende til plejecentrets 32 beboere bød nemlig ofte på udfordringer, fortæller sygeplejerske Nadja Gam:

”Nogle pårørende kunne altid finde fejl, uanset hvad vi gjorde. Det var et stort irritationsmoment i dagligdagen, og når de kom, forsvandt alle medarbejdere ind på kontorer eller i lejligheder for at undgå konfrontationen.”

Lotte Kjærgaard Bloch blev ansat som leder i 2017 og så også, at samarbejdet med de pårørende bød på udfordringer.

Efter kort betænkningstid kontaktede hun Værdighedsrejseholdet fra Videnscenter for Værdig Ældrepleje under Sundhedsstyrelsen for at få hjælp til at styrke samarbejdet med de pårørende. Rejseholdet rykkede ud, og efter et forløb over ca. seks måneder var 10 sundhedsfaglige medarbejdere ud af de i alt ca. 30 blevet uddannet til værdighedsambassadører på Dragsbækcentret. 

”Det var supergodt, at undervisningen foregik hos os, da vi kunne tage udgangspunkt i vores praksis og de problemstillinger og udfordringer, vi stod med,” siger hun og fortsætter:

”Værdighedsambassadørerne gør en verden til forskel i forhold til at forankre den nye faglige viden og den kulturforandring, der var brug for, i dagligdagen.”

Hvem gør hvad?

Foruden nye arbejdsmetoder som Isbjerget, Værdighedshjulet og Blomsten gav forløbet ledelse og medarbejdere tre principper for det gode samarbejde med pårørende: Systematik, perspektivskifte og tid, fortæller Lotte Kjærgaard Bloch. 

”Kodeordet er først og fremmest systematik – det kræver en systematisk indsats. Dernæst skal man se tingene fra de pårørendes perspektiv og ikke mindst tage sig tid det. Nogle siger straks, at det er der ikke tid til – jeg siger, at vi ikke har tid til at lade være.”

I dag begynder den systematiske indsats allerede ved visitation af en ny beboer. Lotte Kjærgaard Bloch eller teamleder Annette Kjærby Thomassen tager kontakt til beboer og pårørende og tilbyder en rundvisning før indflytning, hvilket langt de fleste takker ja til. 

”Det giver et godt kendskab til dem, hvilket hjælper os til at afklare, hvem der fagligt og personligt vil være bedst som kontaktperson,” siger Lotte Kjærgaard Bloch.

14 dage efter indflytning er der et møde mellem Annette Kjærby Thomassen, kontaktpersonen, beboer og pårørende om det fremtidige samarbejde. Hvem sørger for hvad, f.eks. frisør eller fodpleje. Og vil beboeren have et uforpligtende besøg af plejehjemslægen?

Ledere er vigtige lynafledere

Inden for de første tre måneder er der mindst endnu et møde med beboer og pårørende, hvor snakken tager udgangspunkt i Værdighedshjulet. Det sikrer, at alle pårørende bliver set og hørt på samme måde. 

Værdighedshjulet består af seks emner, bl.a. Dit hjem og samarbejde, Tillid og tryghed, Fællesskab, familie og venner. Under hvert emne findes en række spørgsmål rettet mod beboer og pårørende, f.eks. hvor meget de pårørende oplever at blive inddraget i plejehjemmets hverdag. 

Herefter kører samarbejdet mere individuelt fra beboer til beboer med møder efter behov. De pårørende kan dog altid få fat i ledelsen, understreger Lotte Kjærgaard Bloch. 

”Kontaktpersoner holder jo også ferie. Det er vigtigt, de pårørende ved, hvor de skal gå hen, så evt. problemer ikke vokser sig store. Vi er også lynafledere nogle gange – ikke alle pårørendekrav er rimelige, og her skal vi hjælpe medarbejderne med at prioritere, så de har tid til at være fagprofessionelle omkring beboerne.”

Forebygger konflikter

I dag er arbejdsmiljøet blevet markant bedre, fortæller Lotte Kjærgaard Bloch. Det faglige niveau er løftet, hvilket bl.a. afspejles i fejlfrie tilsynsrapporter fra bl.a. Styrelsen for Patientsikkerhed og Thisted Kommune. Og medarbejdere i flyverskjul hører fortiden til, selvom hverdagen stadig kan byde på udfordringer med pårørende, fortæller sygeplejerske Nadja Gam.

”Vi er blevet langt bedre til at skifte perspektiv og se situationen fra de pårørendes vinkel. Vi kan forebygge de fleste konflikter ved at lytte til og imødekomme de pårørende ud fra vores værdisæt og kvalitetsstandarder,” fortæller sygeplejersken. 

Som datter til 86-årige Inger Marie Nielsen, der har boet på Dragsbækcentret i to år, føler Lene Skovgaard sig set og hørt. Samarbejdet med personalet fungerer upåklageligt, og hun er sammen med sine tre søskende blevet meget klogere på sin egen rolle som pårørende. 

Hun fremhæver især de samtaler, der har taget udgangspunkt i Værdighedshjulet.

”Vi var nye som pårørende, og pårørendehjulet tvang os til at tage stilling til nogle svære ting, f.eks. hvad tryghed og tillid er for os. Jeg blev også bevidst om, at min mor kan forvente noget andet, og som pårørende skal vi jo primært varetage min mors forventninger og behov, ikke vores egne.”  

Læs evt. tema i Sygeplejersken nr. 3/2023: "Når pårørende bliver sygeplejersker"