Sorggrupper og pårørendestøtte sparet væk

Hvis man på søger på ”pårørendevejledning” eller ”sorggruppe” på Hørsholms Kommunes hjemmeside, dukker der nul resultater op.

Sådan plejede det ellers ikke at være. De seneste fire år har sygeplejerske Helena Lindholm nemlig været ansat som pårørendevejleder i kommunen, men kommunen valgte sidste år at nedlægge stillingen som led i besparelser. Da februar blev til marts blev Helena Lindholm arbejdsløs, og kommunens små 25.000 borgere har ikke længere adgang til hverken pårørendevejledning eller sorggrupper.

Det bekymrer hende, for presset på de pårørende er kun blevet større.

“I denne tid bliver pårørende mere eller mindre frivilligt tvunget til at tage sig mere og mere af de nærtstående. Alligevel vælger man at spare en støttefunktion for de pårørende væk. Det hænger ikke sammen,” siger Helena Lindholm.

Hun uddyber:

“Der bliver flere og flere pårørende, som ikke har noget valg. De får besked om, at ”vi kommer ikke og skifter sengetøj hos din mor mere end hver fjerde uge”, og så siger de pårørende: ”Nå okay, jamen så må jeg jo selv gøre det”. Samtidig fjerner man en mulighed for, at den pårørende kan få en skulder at læsse af på. For dét, at jeg var der og lyttede til de her belastede pårørende, det betød, at de bedre kunne holde ud at være i en svær situation.”

Det var Helena Lindholm selv, der opbyggede funktionen som pårørendevejleder i Hørsholm Kommune. I løbet af de ca. fire år stillingen eksisterede, var hun tovholder på sorggrupper i syv omgange – forår og efterår – ligesom hun snakkede med omkring 150 borgere, der alle var pårørende til en alvorligt syg.

“Som pårørende bliver man ramt på eksistensen. De havde et stort behov for at komme af med frustrationerne, og nu er der ikke noget sted at gå hen og få luft,” siger hun.

Fatalt at lukke det ned

En af dem, der har brugt Helena Lindholm som støtte, er Tina. Hun var i en årrække nærmeste pårørende til en alkoholiseret mand. Igennem tre år mødtes hun jævnligt med pårørendevejlederen for at få støtte og sparring. 

“Jeg henvendte mig, fordi min mand havde været alkoholiseret igennem mange år, og det blev værre og værre. Vi boede i hver sin lejlighed, men i samme ejendom. Jeg var meget på, når der var krise, samtidig med at jeg passede mit fuldtidsjob,” siger hun og fortsætter:

“For mig handlede det om at få lov til at tale med én, som var uvildig og måske kunne bidrage til at lette presset. Selvom både venner og familie har været helt klar over situationen, så er det lettere at tale med én, der ikke er følelsesmæssigt involveret.

Det gav mig mulighed for at få lidt luft. Jeg var jo altid på, døgnet rundt. Hvis jeg ikke var på arbejde, så var jeg standby for ham.”

Tina oplevede også, at det var en fordel, at Helena Lindholm som sygeplejerske kunne svare på spørgsmål om ægtefællens symptomer. 

Hun er meget frustreret over, at stillingen er nedlagt.

“Jeg synes, det er fatalt, at kommunen har lukket for funktionen. Vi pårørende bliver jo selv syge. Jeg har selv været udsat for et utroligt pres og stress og er selv blevet syg med hjertet, og det tror jeg hænger sammen med at være under dét pres. Det ender med at koste i den anden ende, det er der ingen tvivl om,” siger Tina.

Hendes mand er i dag alkoholfri og har været det i halvandet år.

“Han fik til sidst en seniorbolig, og dér var der en anden sygeplejerske, der sagde de rigtige ord til ham på det rigtige tidspunkt, og så stoppede han med alkoholen fra den ene dag til den anden. Efterfølgende fik han støtte og medicinsk behandling,” fortæller Tina.

Skal-funktion i Norge og Sverige

At Tina holdt ud, indtil det endte lykkeligt, er dog ikke en selvfølge, siger hun.

“For mig har samtalerne med pårørendevejlederen givet mig vejledning og opmuntring til at tackle mit eget liv og håndtere mit mentale helbred. Det har været en aflastning og har givet mig værktøjer til at finde ud af, hvordan jeg skulle håndtere konkrete situationer. At kunne snakke med Helena hjalp mig med at holde ud.”

Helena Lindholm selv har nu søgt seniorpension pga. nedslidning. Det sker, efter at hun har fået afslag på en række jobansøgninger. Det ærgrer hende, men det ærgrer hende endnu mere, at det ikke er et krav til kommunerne at have en pårørendevejleder.

“Kommunens argument for at nedlægge stillingen var, at det er en kan-funktion, ikke en skal-funktion. Der er intet lovgivningskrav om, at der skal være støtte til pårørende. Det er der ellers i Sverige og Norge. Nogle siger, at sorg er ikke en sygdom, og de har ret, men til gengæld er det en stor belastning for mennesker, og nogle har altså brug for hjælp til at komme videre. Det forebygger både komplicerede sorgreaktioner, depression og ensomhed.”

Fra politisk hold er Annette Wiencken ærgerlig over, at stillingen er blevet nedlagt. Hun er kommunalbestyrelsesmedlem i Hørsholm for De Konservative og formand for Social- og Seniorudvalget.

“Vi vil jo helst ikke spare nogen steder, men vi var i gang med en stor runde, hvor vi var nødt til at finde besparelser for at holde os under driftsloftet. Lige dér var pårørendevejlederen en af de stillinger, vi kunne pege på. Hun har gjort et stort og vigtigt stykke arbejde. Vi har et meget velfungerende frivillighedscenter i byen, som har mange rådgivere ansat, og to aktivitetscentre, så vi fandt, at vi godt kunne tillade os det,” siger hun. 

Tina optræder anonymt af hensyn til sit og ægtefællens privatliv. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

Læs også

Sygeplejersker fyres efter sparerunder i kommunerne