Sygeplejersker fyres efter sparerunder i kommunerne

For nylig gennemførte Odsherred Kommune i Nordvestsjælland en række besparelser. Det betød bl.a., at to af de tolv medarbejdere i visitationen blev fyret – den ene af dem er en sygeplejerske.

“Det får nogle konsekvenser, der spreder sig som ringe i vandet. Først og fremmest så mærker borgerne det, når de f.eks. venter på visitationsbesøg, hvor man skal vurdere hvilke ydelser, de har behov for, og hvad de har mulighed for at søge om. Det betyder også noget for sagsbehandlingen, hvor ventetiden kan blive længere,” forklarer Vicki Porsild, som er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Odsherred Kommune.

Hun fortsætter:

“Fyringerne kan også have den konsekvens, at kollegaerne må vente på, at visitationssagerne bliver effektueret, så de kan komme i gang med at udføre de ydelser, der er visiteret til.”

Vicki Porsild forklarer, at visitationen blev ramt, fordi den formelt set tæller som administration. En kortlægning havde nemlig vist, at Odsherred Kommune havde en større andel administrative medarbejdere end sammenlignelige kommuner.

Selvom hun kun har rosende ord til overs for sin nærmeste ledelse, der ifølge Vicki Porsild har været rigtigt god til at fordele opgaverne og skabe ro i afdelingen, så skaber situationen alligevel bekymring:

“Vi har den samme mængde skal-opgaver, men de er fordelt på færre hoveder. Det betyder, at kollegaerne skal rende stærkere for at nå det samme, og man kan forestille sig, at det vil gå ud over serviceniveauet på et tidspunkt. Og hvad gør det ved mine kollegaer, hvis man skal blive ved med at hakke en hæl og klippe en tå?” spørger Vicki Porsild.

Omlægning af arbejdsgange

Maria Liv Holck, der er formand for Social-, Ældre- og Psykiatriudvalget i Odsherred og selv er uddannet specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje, mener ikke, at besparelserne medfører lavere kvalitet. I en skriftlig udtalelse til Sygeplejersken forklarer hun, at besparelserne kommer på baggrund af høje administrationsudgifter.

“Det er klart, at en nednormering betyder, at man som leder og medarbejder er nødt til at tænke nyt i forhold til opgaveløsningen. Det samme krav stiller den kommende ældrelov. Derfor har vores visitation sat gang i en omlægning af arbejdsgangene, hvilket allerede har givet positive resultater. Vi har f.eks. ikke længere visitationen inde over, når vi bevilliger ekstra eller mindre tid på en ydelse, eller når vi bevilliger en 2.-hjælper. Det er opgaver, som vores hjemmepleje sagtens kan løse selv. Vi har også sparet et overflødigt administrativt led, når vi bevilliger enkle hjælpemidler som rollatorer. Og ingen af disse eksempler opleves som serviceforringelser for borgerne eller dårligere arbejdsforhold for medarbejderne, tværtimod,” lyder det fra Maria Liv Holck, som tilføjer:

“Jeg er derfor ikke enig i, at nednormeringen nødvendigvis medfører lavere kvalitet, dårligere serviceniveau eller længere sagsbehandlingstid. Det kan have en positiv effekt at skulle tænke nyt. Og jeg er overbevist om, at det vil gavne både borgere og medarbejdere, når vores visitation i mindre grad skal have fokus på minutter og enkeltydelser og i stedet via dialogmøder med hjemmeplejen har overblik over det samlede borgerforløb.”

Maria Liv Holck blev valgt til byrådet for Nye Borgerlige, men repræsenterer nu lokallisten Frit Borgerligt Fællesskab.

Skærer i sygeplejen

Vicki Porsild er ikke den eneste tillidsrepræsentant, der navigerer i besparelser og fyringer for tiden.

Dansk Sygeplejeråds analyseafdeling har gennemført en rundspørge blandt sygeplejerskers tillidsrepræsentanter i landets kommuner. Analyseafdelingen har spurgt en tillidsvalgt i hver af landets 98 kommuner og har fået svar fra 87.

 

Er der aktuelt besparelser (gennemførte/planlagte) på sundheds- og ældreområdet i din kommune? 

Svar fra i alt 87 tillidsrepræsentanter fra  87 kommuner. 59 (68 pct.) svarer ja på spørgsmålet, 21 (24 pct.) svarer nej, mens 7 (8 pct.) svarer ’ved ikke’. 

 

Betyder besparelserne reduktion af antallet af syge-/sundhedsplejersker?

Svar fra i alt tillidsrepræsentanter fra 59 kommuner med besparelser. 13 (22 pct.) svarer ja på spørgsmålet, 29 (49 pct.) svarer nej, mens 13 (22 pct.) svarer ’ved ikke’ og 4 (7 pct.) ikke besvarer. 

 

I hvilken grad vurderer du, at besparelserne vil have negative konsekvenser for kommunernes arbejde ifm. sektorovergangen mellem region og kommune, når f.eks. borgere udskrives?

Svar fra i alt 59 tillidsrepræsentanter fra 59 kommuner med besparelser. 4 (7 pct.) svarer ’i høj grad’ på spørgsmålet, 21 (36 pct.) svarer ’i nogen grad’, 14 (24 pct.) svarer ’i mindre grad’, 5 (8 pct.) svarer ’slet ikke’, mens 11 (19 pct.) svarer ’ved ikke/kan ikke vurdere’ og 4 (7 pct.) ikke besvarer. 

 

 

I hvilken grad vurderer du, at kommunens tilbud/service til borgerne er forringet som følge af besparelserne?

Svar fra i alt 59 tillidsrepræsentanter fra 59 kommuner med besparelser. 8 (14 pct.) svarer ’i høj grad’ på spørgsmålet, 24 (41 pct.) svarer ’i nogen grad’, 13 (22 pct.) svarer ’i mindre grad’, ingen svarer ’slet ikke’, mens 10 (17 pct.)svarer ’ved ikke/kan ikke vurdere’ og 4 (7 pct.) ikke besvarer. 

 

Her svarer to tredjedele, at der aktuelt gennemføres besparelser på sundheds- og ældreområdet i deres kommune.

I 22 pct. eller mere end hver femte kommune – hvor der er besparelser – betyder det, at antallet af sygeplejersker reduceres, typisk ved fyringer eller ved ikke at genbesætte ledige stillinger.

Det huer ikke Inge Jekes, som er formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne.

“Det er er voldsomt bekymrende, når vi står overfor en sundhedsreform, hvor mange flere opgaver skal ud til kommunerne, samtidig med at de er ufinansierede eller underfinansierede,” siger hun.

Opgaver gives til ufaglærte

Inge Jekes henviser til en rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der beskriver en sammenhæng mellem kommuner med flere sygeplejersker ansat og færre ældre borgeres indlæggelsesdage på medicinske afdelinger. Læs mere om rapporten i faktaboks side 53.

Derfor er Inge Jekes slet ikke tilfreds med, at 22 pct. af de kommuner, der skal spare, ifølge tillidsrepræsentanterne reducerer antallet af sygeplejersker.

“Jo færre sygeplejersker i en kommune, desto flere indlæggelser. Hvis man vil initiativerne i sundhedsreformen, så kan man ikke tillade sig at spare. Det er ikke forsvarligt.”

Hun fortsætter:

“Der er store rekrutteringsproblemer, så de opgaver, der før kunne videregives til SOSU-assistenter og -hjælpere bliver i stedet givet til ufaglærte. Det kommer til at true patientsikkerheden.”

Sårbar sektorovergang

I over halvdelen af kommunerne, som skal spare, vurderer tillidsrepræsentanterne, at kommunens tilbud og service til borgerne ”i høj grad” (14 pct.) eller ”i nogen grad” (41 pct.) – tilsammen 55 pct. – bliver forringet som følge af besparelserne.

Og dét er Inge Jekes slet ikke i tvivl om:

“Det er en konsekvens. Det kan ikke være anderledes. Vi kan kun dét, vi kan. Der er allerede skåret meget ind til benet. Resultatet er, at der bliver set på opgaven, ikke på mennesket.”

I fire ud af 10 kommuner med besparelser vurderer tillidsrepræsentanter desuden, at besparelserne vil have negative konsekvenser for kommunernes arbejde i forbindelse med sektorovergange mellem regioner og kommuner.

“Det tror jeg er rigtigt. De patienter vi modtager har komplekse problemstillinger og er mere multisyge, og det kræver mere koordination. Også i udskrivelsen. Det vil blive mere sårbart. Man skal tænke i mange alternative løsninger, hvis man skal sikre en ordentlig sektorovergang,” siger formanden for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne.

Svækket sundhed i Sorø

Et andet sted, hvor besparelserne fylder, er i Sorø midt på Sjælland. Her er der lagt op til besparelser for 43 mio. kr. i kommunens budget, og en stor del af de penge skal findes på sundheds- og omsorgsområdet. Det har vakt store protester, og både borgere og flere faggrupper deltog i en demonstration i byen på årets første forårsdag.

Alice Boysen, der er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Sorø kommune, fortæller om situationen:

“Lige nu betyder det, at vi har flere ubesatte stillinger i sygeplejen, hvor der ikke bliver ansat nye kollegaer. Vi er lidt heldige, fordi vi slipper for fyringer, men vi kommer til at skulle løbe stærkere. Der sker en øget opgaveoverdragelse fra regionen, så det bekymrer mig, at vi har ledige stillinger.”

Det forsøger ledelsen at imødegå ved at lave en omorganisering af sygeplejerskerne, hvilket ifølge Alice Boysen er en god model.

Men samtidig er der også en række andre begrænsninger, fortæller hun:

“Vi har en enkelt kollega afsted nu, men derefter kommer der ikke flere på uddannelsen i borgernær sygepleje i år. Al kompetenceudvikling er sat på vågeblus, hvilket er katastrofalt, når vi skal være klædt på til at få flere opgaver fra regionerne. Vi må heller ikke bruge vikarer, hvilket vi dog i forvejen næsten ikke gjorde.”

Stigende sygefravær

Derudover har politikerne varslet, at der skal laves en sygeplejeanalyse i kommunen.

“Vi er bekymrede for, hvad resultatet bliver, og hvad der skal ske efterfølgende,” siger Alice Boysen og fortsætter:

“Vi frygter, at man vil spare på nogle af kan-opgaverne, som eksempelvis ernæringsscreening. Det er jo dér, vi taler om kost med de ældre, og det kan i sidste ende være katastrofalt, hvis ældre ikke får korrekt ernæring,” siger hun.

Det går også ud over medarbejderne, påpeger hun:

“Hvis man ikke må besætte stillingerne, og der bliver ved med at komme flere opgaver fra sygehusene, så kan det give problemer med arbejdsmiljøet. Det er presset. Når folk skal afvikle ferie eller holde omsorgsdage, så er vi langt nede personalemæssigt. Selvom alle har ja-hatten på, så synes jeg, man kan mærke det. Sygefraværet er allerede stigende.” 

Formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Sorø Kommune er ikke vendt tilbage på Sygeplejerskens interviewforespørgsler.

Efter redaktionens afslutning af dette blad skal Sorøs byråd vedtage en endelig spareplan. 

Læs også

Sorggrupper og pårørendestøtte sparet væk