Flere ældre kræver flere sygeplejersker

2021 var et skelsættende år for den demografiske udvikling. Det var det år, hvor kurven tippede, og der for første gang nogensinde var flere ældre borgere end børn og unge i Danmark.

Det er en udvikling, som har stor betydning for sundhedsvæsnet – og der er ikke udsigt til, at den vender foreløbig. Tværtimod anslår Danmarks Statistik, at der i 2030 forventes at være 426.236 personer over 85 år i Danmark, cirka 134.500 mere end i dag. I 2040 anslås det, at tallet vil runde knap en halv million.

Ifølge Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er overvægten af ældre borgere et resultat af, at de historisk store årgange er blevet ældre.

”I perioden 1942 til 1967 blev der født næsten 300.000 danskere mere end forventet, hvilket er virkelig mange i historisk forstand. Der var tale om et regulært babyboom. Det er de generationer, som allerede er blevet eller snart bliver gamle. Samtidig lever vi længere end nogensinde før – også de gamle – og vi får færre børn, end vi gjorde før,” fortæller han.

Flere kronikere og multisyge

”De mange ældre borgere lægger et stort pres på et allerede hårdt presset sundhedsvæsen,” forklarer Jes Søgaard og peger på, at flere ældre borgere også betyder flere kronisk syge og multisyge borgere.

”Samtidig blev der i årene 1975 til 1990 født 150.000 danskere for lidt set i forhold til den langsigtede trend. Der er simpelthen for få arbejdsdygtige til at tage sig af den store gruppe af ældre. Den udvikling begynder nu at slå igennem. Der er f.eks. for få læger og sosu’er – og i særdeleshed alt for få sygeplejersker,” siger han.

Netop sygeplejerskerne bliver ifølge Jes Søgaard de helt essentielle nøglespillere, hvis sundhedsvæsnet ikke skal knække under vægten af de mange behandlings- og omsorgskrævende ældre borgere.

”Men man vil stadig ikke rigtig erkende det fra politisk hold og gøre, hvad der skal til for at tiltrække og fastholde sygeplejerskerne i det offentlige sundhedsvæsen, bl.a. ved at hæve grundlønnen. I regionernes rapporter gemmer de sig fortsat bag ord som ”kapacitetsudfordringer” og ”mangel på personale”, i stedet for at sige det rent ud: Der mangler sygeplejersker,” slår han fast.

Sygeplejersker kan stoppe spiralen

Jes Søgaard ser ikke lyst på en fremtid, hvor andelen af ældre borgere vokser, imens antallet af sygeplejersker svinder ind. Han er især bekymret for hospitalerne, hvor patienter strander på akutmodtagelserne eller ikke får livsnødvendig behandling i tide.

”Vi kommer til at se flere eksempler som kræftafdelingen i Aarhus, hvor patienter venter alt for længe på livsreddende operationer. Samtidig vil vi opleve, at uligheden i sundhedsvæsnet øges endnu mere. Det bliver de allerdårligste og mest sårbare ældre, som kommer til at holde for,” siger Jes Søgaard.

Hvis den onde spiral skal stoppes, skal der ifølge sundhedsøkonomen føres flere ressourcer til sundhedsvæsnet.

”Og hvis vi skal have sygehusvæsenet op at køre igen, så er vi nødt til at få sygeplejerskerne tilbage i stedet for at tro, at f.eks. sosu’er, farmakonomer og fysioterapeuter kan overtage deres opgaver. De faggrupper er også vigtige, men de kan ikke yde sygepleje,” påpeger han.

Omsorgen sikrer værdigheden

At sygeplejersker blot vil være endnu vigtigere i et samfund, hvor der bliver stadig flere ældre borgere, er Annelise Norlyk enig i. Hun er uddannet sygeplejerske og professor ved Aarhus Universitet, hvor hun især har fokus på de ældres velbefindende og værdighed i den kommunale sygepleje.

Hun fortæller, at netop den omsorg, som er sygeplejerskens gebet, er afgørende for ældre borgers oplevelse af sundhedsvæsnet.

”Derfor er det også særligt vigtigt, at sygeplejersker ikke mister blikket for betydningen af omsorg i et presset sundhedsvæsen, der samtidig er under forandring. Vi ser f.eks., at mere og mere behandling og sygepleje flyttes ud i hjemmet og dermed kommunerne. Det har stor betydning for de ældres opfattelse af deres liv og behandling, når deres hjem bliver omdannet til en banegård, en arbejdsplads og en sygestue i ét,” siger Annelise Norlyk.

Ifølge professoren er det vigtigt, at sygeplejerskerne sikrer, at de ældre bevarer deres værdighed, selvom de bliver afhængige af hjælp, og selvom mere behandling foregår inden for hjemmets fire vægge. Sygeplejersken spiller nemlig en vigtig rolle, for hun binder trådende sammen i et ofte fragmenteret forløb med mange aktører.

”Forskningen viser, at den omsorgsfulde relation er essentiel i forhold til de ældres opfattelse af, om de får en værdig pleje og behandling. Det er først og fremmest sygeplejersken, der er uddannet til at have et helhedsblik på den enkelte borger. Det er helt centralt, at vi fortsat har fokus på dette i sygeplejen, når rammerne ændrer sig,” forklarer hun.

Stort potentiale i APN’er

Netop derfor ser Annelise Norlyk et stort potentiale i f.eks. APN-sygeplejersker (Advanced Practice Nursing, red.), som er uddannet til at yde avanceret, klinisk sygepleje med omsorg og helhedsblik for den multisyge, ældre borger – og som kan facilitere samspillet mellem kommune, hospital og egen læge. 

”APN’erne har f.eks. potentiale til at kunne gøre en kæmpe forskel i forhold til at forhindre svingdørsindlæggelser af ældre patienter – og dermed lette presset fra sygehusene. De er desværre ikke så udbredte endnu, men jeg håber, de får en større rolle i fremtiden,” siger Annelise Norlyk.

Hun ser dog ikke kun det voksende antal ældre borgere som en tikkende bombe under sundhedssystemet. For der vil også være en stor gruppe raske ældre, som kan være en værdifuld ressource i samfundet, hvis de vel at mærke forbliver raske.

”Det er et kig i krystalkuglen, og det er derfor usikkert, men man kunne f.eks. sagtens forestille sig, at sygeplejersker fremover kommer til at spille en større rolle i forhold til forebyggelse af lidelser og sygdomme hos den ældre befolkning,” siger hun.