Sygeplejersken
Fanebærer ved et tilfælde
Sygeplejersken 2023 nr. 6, s. 48-49
Af:
Nikolai Linares, fotojournalist
Det er 1. maj, og optoget fra bl.a. Dansk Sygeplejeråds Kreds Hovedstaden bevæger sig over Dronning Louises Bro på vej mod Fælledparken i København.
Kredsen har samme formiddag holdt et 1. maj-arrangement med 80 tilmeldte sygeplejersker.
Thomas Sørensen (i ternet skjorte) er ved en tilfældighed endt med at være den, der går med sygeplejerskernes fane.
Han er sygeplejerske i psykiatrien i Region Hovedstaden og medlem af kredsbestyrelsen i Kreds Hovedstaden.
Det er første gang, han går med den tunge fane de små tre kilometer.
“Jeg glæder mig til at få en fadøl i Fælledparken, og for én gangs skyld vil den være velfortjent,” siger han med et grin.