Sygeplejerskens wingman

”Jeg lægger et grønt PVK i højre albuebøjning. Jeg har givet to mg. morfin kl. 10.37.” 

Sådan kan det lyde på Holbæk Akutafdelings akutstue, når sygeplejerske og souschef Katja Larsen står bøjet over en kritisk syg patient. Og informationerne bliver dokumenteret lige så hurtigt, som Katja når at sige dem højt. 

Afdelingens lægesekretærer oplæres nemlig i at varetage den sygeplejefaglige dokumentation, når de dårligste medicinske patienter rulles ind på afdelingen. 

Hidtil har lægesekretærer kun assisteret for det samlede traumeteam ved de sværest tilskadekomne patienter. Ved den medicinske patient er de nu udelukkende sygeplejerskernes sekretærer. Det frigiver sygeplejerskens tid til patienten og sikrer mere præcis og tidstro dokumentation. 

Dokumentation følger patienten

”Der skal helst registreres lige med det samme, for ellers kommer man lynhurtigt bagud og der kan ske fejl. Det er kritiske minutter,” siger Katja Larsen og fortæller, at de dårligste patienter ofte køres direkte fra akut- til intensivafdelingen. 

Hvis en patient får morfin kort før, han forlader akutafdelingen, kan han f.eks. risikere at få en dobbeltdosis, hvis det ikke er dokumenteret, når han lander på intensiv. 

”Det går stærkt på en akutstue, og der er et væld af ordinationer og interventioner på kort tid. Det vil en sygeplejerske aldrig kunne dokumentere tidstro nok,” siger hun.

Forsinkelsen er også en udfordring i selve overflytningen fra én afdeling til en anden. Patienten kan ikke rykke til en ny afdeling i Sundhedsplatformen, før der er registreret et såkaldt ’patientflyt’ – noget, der ofte først kan gå i gang, når behandlingen er afsluttet og patienten køres ud af afdelingen. 

”Men jeg kan lave forflytningen allerede i det øjeblik, patienten kører ud fra akutstuen, så dokumentationen følger patienten,” siger Lenette Lund Ludvigsen, der er kvalitetskoordinator og én af akutafdelingens Sygeplejefaglige Assistance Sekretærer, som funktionen er blevet døbt. 

Hun fik for syv år siden den spæde idé til funktionen, da hun læste overbygningen til lægesekretæruddannelsen. Her undersøgte hun, hvad det ville betyde, hvis man lod lægesekretærer assistere den sygeplejefaglige dokumentation i behandlingen af patienter med hjertestop. 

Senere affødte en række utilsigtede hændelser på afdelingen et behov for at gøre dokumentationen mere tidstro og fyldestgørende, og så blev idéen til virkelighed. 

Ledelsesopbakning fra start

Implementeringen har betydet, at den tid, der før gik med at dokumentere, er givet tilbage til sygeplejerskerne. Nu kan de i højere grad udøve den kliniske sygepleje og omsorg, som medicinske patienter og pårørende har brug for. 

”Sekretærerne er blevet medspillere på stuen, så vi kan have hænderne på patienten frem for på computeren. Sekretæren er sygeplejerskens wingman,” fortæller Katja Larsen. 

En af de afgørende faktorer for projektets succes har været opbakning fra ledelsen. Afdelingens chefsygeplejerske, Hanne Baden, kunne fra start se idéens potentiale. 

”Både jeg og den ledende lægesekretær har været på beatet fra dag ét, for det her er ganske enkelt en god idé. Det giver mening for både patienter og personale, og det letter alles arbejdsgange,” siger hun.

En opnormering gjorde det muligt at ansatte flere lægesekretærer, og afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske står for løbende oplæring. Sekretærerne undervises i alt fra triage, CPAP, flow, modstand og  størrelserne på iltmasker.

”For vi skal selvfølgelig have en vis viden, så vi er klar på, hvad der kræves af den sygeplejefaglige dokumentation. Men vi overtager ikke sygeplejerskernes opgaver. Vi har en assisterende funktion, der er styret af deres kliniske blik, vurderinger og observationer,” siger Lenette Lund Ludvigsen.

Erstatter ikke sygeplejersker

Også Hanne Baden understreger, at tiltaget ikke er en nødløsning i mangel på sygeplejersker. Det handler om at give behandlingen et kvalitetsløft.

”Jeg er stor fortaler for, at man bruger de tilgængelige kompetencer bedst muligt. Vi har gennem en årrække set, hvordan lægesekretærer er blevet nedprioriteret på afdelingerne. Sygeplejerskerne har overtaget flere og flere af deres opgaver, uden nogen har koncentreret sig om, hvad det gør ved sygeplejen,” siger hun og fortsætter:

”Nu bruger faglighederne de kompetencer, de er uddannet til: Sygeplejerskerne yder sygepleje og sekretærerne dokumenterer.”

Learning by doing

Katja Larsen og Lenette Lund Ludvigsen har undervejs foretaget en nøje auditeringsproces for at sikre, at projektet lever op til både patientsikkerhed og det sygeplejefaglige kvalitetsløft, afdelingen har ønsket.  

De har bl.a. gennemført interviews med sekretærerne for at blive klogere på deres erfaringer. Lenette Lund Ludvigsen stod f.eks. tidligt i processen klar til at gå med ind til en patient, der viste sig at være i isolation.

”Her går det op for os, at lægesekretærerne slet ikke er oplært i dén proces. Hvordan tager man isolationstøj på? Hvad med handsker og computer? Hvad må man røre ved?” fortæller Katja Larsen.

Derpå fik afdelingens hygiejneansvarlige sygeplejerske til opgave at undervise lægesekretærerne i, hvordan man tilgår en isolationsstue. På den måde løses udfordringerne generelt i takt med, at de opstår. 

Udfordring at dokumentere

En anden udfordring er af mere teknisk karakter. I Sundhedsplatformen har en lægesekretær ikke de samme dokumentationsrettigheder som en sygeplejerske. 

”Som systemet er nu, har vi ikke ret til at kvittere for den medicin, der bliver administreret. Vi skriver alt ned, men sygeplejersken må dokumentere for os bagefter,” fortæller Lenette Lund Ludvigsen. 

Selvom det aflaster sygeplejerskerne, at sekretærerne har overblikket over medicinen, ville det eliminere en unødig forsinkelse, hvis de samtidigt kunne dokumentere. Derfor arbejder afdelingen nu på at ansøge SP-teamet på Holbæk Sygehus om at tilpasse systemet til sekretærernes nye funktion. 

”Det er ikke nemt at få lavet ting om i SP, og slet ikke for én enkelt afdeling. Men vi ved, at andre afdelinger ville få lige så meget glæde af Sygeplejefaglige Assistance Sekretærer som os. Vi håber derfor på sigt at kunne lave en fælles anmodning, for så står vi stærkere,” siger Hanne Baden. 

Ny samarbejdskultur

Udover at give lægesekretærerne et kompetenceløft, har forløbet også gjort godt for afdelingens tværfaglige samarbejde.

”Vi ser hinanden på en helt anden måde. Vi har fået større forståelse for hinandens arbejdsopgaver, styrker og udfordringer. Det har skabt en helt ny samarbejdskultur i afdelingen,” siger Lenette Lund Ludvigsen. 
Hanne Baden supplerer: 

”Det er vigtigt, at man ikke drukner i drift. Rent udviklingsmæssigt et det godt for en afdeling at have nogle projekter, som lykkes – og så rykker det også ved arbejdsglæden.”