Sygeplejersken
Grete Christensen: Krisen kalder på et lønløft
Arbejdet i Lønstrukturkomitéen har været et langt og sejt træk, men Grete Christensen og Dansk Sygeplejeråd kæmpede til sidste komma. Bl.a. for at genetillæg ikke skulle regnes med i lønsammenligningerne.
Sygeplejersken 2023 nr. 8, s. 40-41
Af:
Helle Lindberg Emarati , journalist,
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto:
Martin Sylvest
Umiddelbart efter, at Lønstrukturkomitéen havde fremlagt sin rapport, stod formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen klar på DSR’s eget pressemøde for at fortælle verden, hvilke vigtige konklusioner, hun også læste i rapporten.
Pressemødet var den foreløbige kulmination på to års hårdt arbejde. To år med møder, diskussioner, forhandlinger og tovtrækkeri. Med beskyldninger om ”syltekrukker,” men også med håb og spænding. To år, hvor mediebevågenheden omkring sygeplejerskerne har været nær konstant, og krisen i sundhedsvæsnet kun er forværret.
Beskeden, som Grete Christensen gav de fremmødte journalister, var klar: Der er et lønefterslæb for sygeplejerskerne. Kvindefagene halter lønmæssigt bagefter mandefagene. Det viser beregninger i rapporten, hvis man læser den til ende.
Vi fastholder presset
Trods en lækket enkeltstående graf og overskrifter som ”sygeplejersker får den løn, de skal have” i nyhedsbilledet, er rapporten fra Lønstrukturkomitéen og nogle af dens konklusioner nemlig værd at dvæle ved. Det slår Grete Christensen fast, da Sygeplejersken efter pressemødet møder hende til interview.
Du sagde på pressemødet, at sygeplejerskerne nu står stærkere end før. Hvordan det?
”Vi har med komitéen først og fremmest fastholdt det politiske pres fra strejken i 2021, og det bliver vi ved med. Det er helt tydeligt, at der ikke er nogen, der nu kan tale om sundhedsvæsenet uden også at tale om situationen med manglen på sygeplejersker. Det har rapporten været medvirkende til, for alle har jo ventet på resultatet, og derfor har vi kunnet holde gryden i kog,” forklarer hun.
Nogle medlemmer er skuffede, fordi en graf fra rapporten peger på, at sygeplejersker får en passende løn, hvis man tager genetillæg med i beregningen. Hvad vil du sige til dem?
”Når man ikke regner genetillæg med, har sygeplejerskerne et lønefterslæb. Det har vi sagt hele tiden, og det fremgår af rapporten. Jeg har kæmpet for, at det kom til at stå endnu tydeligere, men jeg har også før sagt, at arbejdet i komitéen har været meget vanskeligt. Der har været mange parter med forskellige særinteresser. Vi har i Dansk Sygeplejeråd helt til det sidste møde i komitéen stået hårdt fast på, at der skulle være grafer og statistikker med i rapporten, som også sammenligner løn uden genetillæg. Det er vi lykkedes med.”
Kan du forstå de sygeplejersker, der mener, at du ikke har kæmpet hårdt nok eller burde have trukket dig fra komitéen?
”Det er de selvfølgelig i deres fulde ret til at mene. Mit svar til dem er, at hvis jeg var gået, fordi jeg syntes, at det her ikke så ud til at gå vores vej – jamen, hvem skulle så have kæmpet vores sag? Vi har fået presset nogle gode ting igennem, som vi ellers ikke ville have fået, hvis vi havde trukket os,” siger Grete Christensen.
Sammen kommer vi længst
Det er derfor en fortrøstningsfuld formand for Dansk Sygeplejeråd, der nu ser frem mod de trepartsforhandlinger, som skal gøde jorden til OK24.
”Det er hårdt arbejde hele tiden, men det går jo den rigtige vej. Hvis ikke vi havde fået den her komité, så tror jeg ikke på, at vi havde haft udsigt til nogen trepartsforhandlinger, hvor der er flere penge til rådighed,” siger Grete Christensen.
Er der så også udsigt til, at sygeplejerskerne får mere løn?
”Der er fra politisk hold sat en milliard af i 2024 til et ekstraordinært lønløft ved siden af OK24. De skal fordeles i forhold til de rekrutteringsudfordringer, der er, og de stiger til 3 mia. i 2030. Hvis ikke det skulle betyde, at sygeplejerskerne får et lønløft, så ved jeg simpelthen ikke, hvem der skulle få det,” siger Grete Christensen.
Men nu peger pilen især på politikerne og beslutningstagerne, understreger hun.
”Analyserne er på plads. Nu er det virkeligheden og krisen i sundhedsvæsnet, der kalder på handling, og den kan kun komme fra politikerne og arbejdsgiverne. Regeringen har allerede besluttet at sætte ekstra penge af til lønløft, men der ligger også et kæmpe ansvar hos de regionale og kommunale arbejdsgivere, som er med til at beslutte, hvor vægten skal lægges,” siger Grete Christensen.
Hun kan ikke love sygeplejerskerne, at alle deres løndrømme vil gå i opfyldelse, men hun opfordrer til, at så mange som muligt kaster sig ind i den offentlige debat og lader deres stemmer blive hørt.
”Jeg tror på, at sygeplejerskerne sammen med Dansk Sygeplejeråd kan være med til at lægge endnu mere pres på, så vi får så mange af vores krav opfyldt som muligt. Jo mere, vi står sammen i det her, både op mod trepartsforhandlingerne og OK24, jo større pres lægger vi jo på arbejdsgiverne. Og jo længere kan vi komme.”
Kampen fortsætter?
”Det gør den.”