Lønstrukturkomiteen: Grundløn har været hovedprioritet

"Sygeplejerskerne har selv nedprioriteret deres grundløn."

Sådan lød en overskrift til en artikel bragt i Dagbladet Politiken i august 2021, da sygeplejerskernes strejke var på sit højeste. 

Overskriften var baseret på en opgørelse, som avisen havde bedt Danske Regioner om at udarbejde. Den viste, at Dansk Sygeplejeråd siden 2008 ikke har forhandlet penge hjem til forhøjelse af grundlønnen.

Siden er det ofte blevet brugt som skyts mod sygeplejerskerne i lønkampen, at de blot kunne have ladet være med at prioritere deres lønkroner til tillæg – senest som et argument for, at genetillæg skal tælles med, når Lønstrukturkomitéen i sin rapport sammenligner sygeplejerskernes løn med lønnen til andre faggrupper.

Men faktisk anerkender Lønstrukturkomitéen i rapporten, at Dansk Sygeplejeråd historisk har haft grundlønnen som hovedprioritet ved overenskomstforhandlingerne.

Ikke penge nok til alle

Rapporten gennemgår nemlig forhandlingshistorikken i Lønstrukturkomitéen fra 1969-2021. Gennemgangen viser, at sygeplejerskernes primære krav ved overenskomstforhandlinger i perioden har været at løfte grundlønnen for alle sygeplejersker.

Men da der aldrig har været nok penge på bordet ved de enkelte forhandlinger til at kunne løfte grundlønnen et trin for alle, har Dansk Sygeplejeråd i stedet forbedret lønnen via f.eks. trintillæg til erfarne og specialuddannede sygeplejersker og forsøgt at honorere, at sygeplejersker arbejder på alle tider af døgnet og på alle årets dage.

Sagt på en anden måde: Selvom det teknisk set er korrekt, at Dansk Sygeplejeråd ikke har hævet grundlønnen med et helt trin siden 2008, så er det forkert at sige, at forhøjelser af grundlønnen har været nedprioriteret af sygeplejerskerne. Det har bare ikke været muligt at forhandle igennem. Det har man med rapporten nu fået Lønstrukturkomitéens ord for.

Endelig konkluderer rapporten også, at fordi man ved hver af forhandlingerne har givet stort set den samme størrelse pengepose til alle, så har det ikke været muligt for de faggrupper, der var bagud fra start, at indhente eventuelle efterslæb.

250 år for 5.000 kr. mere

Dansk Sygeplejeråd er da også tidligere gået i rette med påstanden om, at sygeplejerskerne har prioriteret genetillæg højere end en forhøjelse af grundlønnen. 

Som et svar på Politikens artikel skrev formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen et debatindlæg, hvor hun argumenterede for, at sygeplejerskernes lønefterslæb aldrig har været et, man har kunnet løse ved forhandlingsbordet alene, fordi der ikke har været sat penge nok af til det fra politisk hold.

Hvis Dansk Sygeplejeråd havde brugt samtlige midler på grundlønnen ved OK-forhandlingerne, så ville sygeplejerskerne stadig skulle kigge langt efter den lønforhøjelse på 5.000 kr., som de brændende ønsker sig.

”Det ville tage ca. 30 år at opnå en lønstigning på knap 650 kr. til nyuddannede gennem organisationsmidlerne alene. Ud fra denne logik, som Politiken har valgt at anlægge, ville det tage rundt regnet 250 år at opnå en lønstigning på 5.000 kr.,” skriver hun.

Regionerne lægger op til flere genetillæg

Noget tyder dog på, at man i hvert fald i Danske Regioner fortsat skeler til de omstridte genetillæg som et middel til at rekruttere og fastholde sygeplejersker til at dække de skæve vagter i det offentlige sundhedsvæsen. 

I hvert fald lægger formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Heino Knudsen, i et interview med mediet Sundhedsmonitor op til, at det er den vej, man vil gå.

”Der er ingen tvivl om, at vi har en opgave, vi skal løse for borgerne, og det er bl.a., at vi kan hjælpe, hvis man bliver syg hele døgnet. Derfor må vi også se på, at det er blevet sværere i de senere år at få besat eksempelvis stillinger, hvor der er meget natarbejde. En af måderne at prøve at motivere til det på er jo også at have det fokus, når vi skal forhandle løn,” siger han.