Sygeplejersken
Skal jeg tage telefonen fra en ung pige med selvskadende adfærd?
Louise har en patient, hvis telefon er meget vigtig for hendes sociale fællesskaber. Men når hun får det dårligt, går hun ind på lukkede selvskadegrupper. Bagefter har hun blødende sår i panden.
Sygeplejersken 2023 nr. 8, s. 56-57
Af:
Laura Elisabeth Lind, journalist,
Andrea Ucini, illustrator
“For lidt tid siden havde vi en ung pige på 16 år. Hun er frivilligt indlagt her på børne- og ungdomspsykiatrisk døgnafsnit og er præget af selvmordstanker og massiv selvskadende adfærd. Vi lurer ret hurtigt, at når hun bliver dårlig, så opsøger hun lukkede selvskade-fora på Instagram og andre sociale medier, hvor man deler billeder af selvskadende handlinger,” fortæller Louise og fortsætter:
“Det kan være, at man lægger billeder eller livestreams op af, at man skærer i sig selv, spiser syreholdige væsker eller af togskinner, som man er på vej ud på.”
Selve de fora bliver adgangsbilletten til at få andres omsorg og opnå status. Det kører efter et pointsystem. Jo vildere og voldsommere og jo mere syg ens selvskadende adfærd er, jo højere status får man. Så hvis en anden ung pige har uploadet noget meget voldsomt, kan man føle sig forpligtet til at lægge noget endnu voldsommere op – ellers får man ikke samme omsorg og samme antal likes.
Trendy pandesår
Louise kan se, at online-grupperne fastholder pigen i den selvskadende adfærd, der hjælper hende til at regulere vanskelige følelser. Hun ved fra forskning, at når man har mentaliseringssvigt og dermed ikke er i stand til at reflektere over egne følelser og adfærd, så stiger ens egen trang til at gøre skade på sig selv, hvis man ser friske sår og blod. Jo mere friskt såret er, og jo mere blod der er, i det man ser, jo mere trigger det selvskaden.
“Når hun får det skidt, så banker hun hovedet ind i væggen og får et stort rundt blodigt åbent sår i panden. På det tidspunkt var det blevet en trend - et slags varemærke blandt selvskadende piger,” siger Louise og fortsætter:
”Det er en kæmpe udfordring. For hun er indlagt for at få nogle mestringsstrategier i situationer, hvor hun får det svært. Der nytter det ikke noget, at hun så tyr til de sociale medier. Hun skal lære at komme til os, så vi kan fange hende, inden hun tyr til de her handlinger.”
Men Louise ved også, at mobilen er vigtig for unge. Særligt for unge som den indlagte pige, der ikke fungerer godt socialt i skolen og ikke ses fysisk med venner. Måske fordi de føler sig ekskluderet fra fysiske fællesskaber. Her kan det have stor værdi at være en del af forskellige onlinefællesskaber, der kan reducere ensomheden og dermed måske også selvskaden fremadrettet.
Louise bliver i tvivl om, hvad hun skal gøre. Hvis de tager telefonen fra pigen, er det en indgriben i hendes kontakt til omverdenen – f.eks. til forældre. Men det vil formentlig mindske pigens selvskadende adfærd. Men kan man tage telefonen? Og bør man gøre det?
Svar fra Sygeplejeetisk Råd
Lav en aftale med den unge pige
Sygeplejersken har pligt til at handle efter de sygeplejeetiske grundværdier, som er knyttet til princippet: Respekt for selvbestemmelse. Dvs. at pigen, som er frivilligt indlagt, så vidt muligt bevarer magten over egen tilværelse og retten til at træffe egne valg.
Men sygeplejersken har også ansvar for at yde omsorg for pigen, så hun oplever velvære. Ligeså har sygeplejersken et fagligt ansvar for, at pigen så vidt muligt ikke har en selvskadende adfærd under indlæggelsen. Idet pigen anvender mobiltelefonen i forbindelse med selvskadende adfærd, bør sygeplejersken derfor motivere hende til at opsøge personalet, når hun får trang til selvskade. Og i svære situationer bør hun få lavet en aftale om, at mobiltelefonen så opbevares af sygeplejersken, indtil pigen oplever selvkontrol igen. Da pigen er frivilligt indlagt, er hun formodentlig ikke til fare for sig selv eller andre, og derfor må man gå ud fra, at hun er i stand til selv at træffe et valg om, at sygeplejersken opbevarer mobiltelefonen i de pressede situationer.
På vegne af Sygeplejeetisk Råd,
Jette Christiansen
Det endte hun med at gøre:
Louise vendte dilemmaet med kollegerne. Det delte vandene i personalegruppen. Men det endte med, at hun talte med patienten, som erkendte, at hun jo var kommet for at få hjælp til at minimere selvskaden, og sammen fandt de frem til at lave en telefonkontrakt. Pigen skrev under på, at hun kun måtte have telefonen 10 minutter dagligt, hvor hun ikke måtte være på sociale medier, men f.eks. kunne ringe til sin familie. Hendes selvskadende adfærd faldt markant.
I dag er loven ændret, og overlægen kan fjerne telefonen, hvis den er til hindring for behandlingen.