Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Teknik tager tid

Telemedicin udrulles i disse år i flere dele af sundhedsvæsnet, men mange undervurderer, hvor lang tid det tager at implementere, og at det kræver nye måder at tænke sygepleje på. Det er ikke et nemt fix, siger forsker.

Sygeplejersken 2023 nr. 8, s. 24-25

Af:

Andreas Rasmussen, journalist,

Mikkel Berg Pedersen, fotograf

60082295

Foto:

Mikkel Berg Pedersen

At kommunikation i sundhedsvæsenet kan foregå digitalt, er ikke en spritny tanke. Allerede i starten af 90’erne begyndte det danske sundhedsvæsen så småt at kommunikere digitalt, og i starten af dette årtusinde tog det for alvor fart. Fra politisk hold har der været store drømme om at spare penge i sundhedsvæsenet og forkorte ventelister ved at bruge digitale løsninger, og det giver nye faglige udfordringer for sygeplejerskerne. 

“Erfaringerne viser, at telemedicin kan udnyttes mere intensivt til at forny og effektivisere den offentlige service, behandling og pleje,” lød det f.eks. i 2012 i ‘National plan for udbredelse af telemedicin’ som Thorning-regeringen stod bag i samarbejde med KL og Danske Regioner.

Men virkeligheden har ikke helt kunnet følge med. Det fortæller Stinne Aaløkke Ballegaard, der er chefanalytiker i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). For selvom den teknologiske udvikling er gået stærkt, skal medarbejdere, borgere og patienter også med.

“Der er ikke noget teknologi, der er et nemt fix. Man skal hele tiden forholde sig til, hvordan vi bruger det bedst. Den refleksion er vigtig i det daglige,” siger hun og uddyber:

“Man går i gang med at implementere ny teknologi, hvor man har udarbejdet en business case, men sikrer ikke tid til implementeringen. Der mangler en erkendelse af, at det tager tid at tage teknologien i brug. Det er vigtigt, at det er modne løsninger, og at man forstår, at det kræver arbejde at få det til at fungere lokalt.”


Faglighed på spil

I disse år sker der især en udvikling i kommunerne, hvor man indfører ”skærmbesøg”. På den måde kan hjemmeplejen sikre, at borgeren tager sin medicin, eller hjælpe med at udregne insulin-mængde uden at være fysisk på besøg, samtidig med at man sparer køretiden. Men det påvirker sundhedspersonalets syn på deres egen faglighed.

“For dele af personalet er det en hjælp, fordi de oplever, at det giver borgeren mulighed for at bevare egenkontrollen. For andre medarbejdere føles det som et tab af muligheden for at udøve omsorg, fordi den fysiske tilstedeværelse er en del af deres faglige selvforståelse,” forklarer Stinne Aaløkke Ballegaard og uddyber:

“Man kan godt udvikle et digitalt klinisk blik. Men det stiller nye krav til både borgere og personale. Der var en borger, der kun fik skærmopkald og hver dag sagde, at han havde det fint, og at han tog sin medicin. Men lokalcentret ringede til hjemmeplejen og fortalte, at de ikke havde set ham i en måned, og da hjemmeplejen fulgte op med et fysisk besøg, kunne de se, at han havde det rigtig dårligt. Den erkendelse havde han ikke selv gjort i forbindelse med videoopkaldene.”

Her stilles der nye udfordringer til sygeplejerskerne:

”Hvordan undgår man de situationer? Det stiller krav til både spørgeteknik og udvælgelsen af hvilke borgere, der skal bruge den slags digitale besøg. Det er et stort arbejde,” siger Stinne Aaløkke Ballegaard.

Derfor er det helt essentielt, at der er plads til at oplære personalet.

“Man skal vide og forstå, hvor data kommer fra, og hvordan man ”ser” patienten, når det er via telefon eller video. Det er nye kompetencer, man skal øve, og det er sådan, man får det digitale kliniske blik,” siger hun. 


Udrulning er forsinket

Selvom der er fremskridt, er der også projekter, der er udfordret. Det gælder f.eks. ambitionen om at udvikle en landsdækkende løsning til telemedicin til patienter med KOL. 

“I 2015 vedtog politikerne, at der skulle laves et system til borgere og sundhedsfagligt personale, samt en infrastruktur, der kunne tale sammen med de elektroniske patientjournaler. Man forventede, at løsningen ville være klar i 2020, men projektet er blevet forsinket, da man har været nødt til at lave et nyt udbud undervejs. I stedet håber man, at løsningen er fuldt implementeret i 2025,” fortæller Stinne Aaløkke Ballegaard.

Men i det store og hele går det fremad, understreger hun:

“Vi ser en øget brug, og ikke kun i hjemmepleje og hjemmesygepleje, men også i hospitalsvæsnet, hvor sygeplejersker har videosamtaler med patienter, der er derhjemme. Det kan f.eks. være diabetes-

patienter, hvor kontroller og hjælp til insulinpumper kan gøres via video, så de sparer en tur ind på ambulatoriet.”