Tusindvis af sygeplejersker har forladt sygehusene

Hver ottende sygeplejerske har på bare ét år forladt sin stilling i sygehusvæsenet. Mere præcist 4.600 ud af 35.000 sygeplejersker, svarende til 13,3 pct. i perioden november 2021 til november 2022. 

Det viser en ny analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed (ISB), der blev offentliggjort den 20. juni. Analysen skal vise, i hvor høj grad sygehuse og regioner evner at fastholde sygeplejersker i en tid med stigende mangel.  

Og her har lønnen en betydning, viser analysen, som konkluderer, at sandsynligheden for afgang er lavere, jo højere bruttoløn en sygeplejerske har.

Analysen viser flere andre faktorer, der øger risikoen for, at sygeplejersker opsiger deres stillinger på hospitalerne. Der er f.eks. større afgangsprocent, jo længere afstanden er til ansættelseshospitalet og blandt sygeplejersker med 20 eller flere timers weekendarbejde om måneden. 

Særligt sygeplejersker på akutafdelinger søger væk. De havde i 2020 en afgangsprocent på 24,6 pct. mod 14,2 pct. på øvrige afdelinger. Afgangsprocenten var lidt højere blandt sygeplejersker i psykiatrien end i somatikken og højest blandt sygeplejersker uden speciale og blandt de yngste og ældste aldersgrupper. 

20 pct. til det private

Af de sygeplejersker, der forlod sygehusene imellem november 2021 og september 2022, var 59 pct. fortsat i beskæftigelse. 

21 pct. af dem skiftede til kommunerne, mens 20 pct. af de afgående sygeplejersker gik over til det private – primært den private sundhedssektor.  

Generelt er der mellem 2020-2022 sket en stigning på 2,5 procentpoint i afgangen blandt sygeplejersker på sygehusene, der ellers har ligget stabilt i perioden 2017-2020. 

Det kan hænge sammen med covid-19-epidemien i 2020-2022, med sygeplejerskestrejken i 2021 eller med den utilfredshed blandt sygeplejersker, som strejken repræsenterede, lyder det i analysen. 

Analysen siger dog ikke noget om udviklingen i det samlede antal ansatte, da afgangsprocenten ikke er holdt op imod tilgangsprocenten i samme periode. Tallene i analysen er baseret på tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, og Dansk Sygeplejeråd har til analysen bidraget med baggrundsinformation og sparring om bl.a. datakilder.