Sundhedsvæsentligt: Brug AI som redskab

Billedtekst: Illustration er genereret med AI-værktøjet Midjourney ud fra kommandoen
’/imagine: Nurse and AI working together, vector illustration, isometric, flat shading, simple, solid background, png, svg og er efterfølgende blevet farvejusteret. 

Illustration: Midjourney/Mathias N Justesen

Hver tredje dansker er bekymret for, at kunstig intelligens vil erstatte deres jobfunktion i fremtiden.

Det viser en undersøgelse fra juni i år. Men sygeplejersker bør bestemt ikke bekymre sig, mener Kristian Kidholm. Han er innovationsprofessor ved Syddansk Universitet og forskningsleder for Center for Innovativ Medicinsk Teknologi.

”Sygeplejersker er veluddannede og virkelig gode til teknologi – de har ingen grund til at frygte, at de mister deres job pga. kunstig intelligens. Jeg har selv været indlagt på OUH og oplevede, hvordan sygeplejerskerne rendte rundt med digitalt udstyr og kom ind med slanger og ledninger, mens lægerne mest sad på sengekanten og snakkede,” siger professoren med et glimt i øjet.

Kristian Kidholm påpeger, at sygeplejersker har en stor rolle i udviklingen af de nye teknologiske løsninger inden for kunstig intelligens:

”På Center for Innovativ Medicinsk Teknologi har vi 30 tilknyttede ph.d.-studerende, og ca. halvdelen er sygeplejersker. De forsker i ny teknologi og anvendelse af kunstig intelligens og laver design- og effektstudier. Sygeplejerskerne er særligt gode til ”participatory design”, hvor de inddrager patienter og pårørende i udviklingen af teknologierne.”

”Det største problem med mange nye teknologier er nemlig, at 80 pct. af patienterne holder op med at bruge dem, fordi teknologien ikke passer til behovet. Patienten skal f.eks. bruge en app, måle sine værdier og indrapportere data hver dag, men hvis teknologien ikke er udviklet sammen med patienter og personale, er der stor risiko for, at projektet falder på gulvet,” siger Kristian Kidholm.

Fordobler videosamtaler

Professoren har før været kritisk over for digitaliseringen af sundhedsvæsenet, men han har ændret holdning:

”Vi har store problemer med mangel på personale på danske sygehuse, og mange må lukke sengeafsnit pga. for få sygeplejersker. Problemet ser ikke ud til at blive mindre de kommende år, måske tværtimod. Selvom vi håber på at få flere sygeplejeuddannede, sker det ikke lige med det samme. Så spørgsmålet er: Hvordan holder vi sundhedsvæsenet kørende i en tid, hvor den demografiske udvikling med flere og flere plejekrævende ældre for alvor slår igennem?” spørger Kristian Kidholm.

”Svaret er naturligvis nye digitale teknologier, som her og nu er vores bedste løsning på udfordringerne,” mener han.

På kort sigt forudser Kristian Kidholm ikke en revolution af sundhedsvæsenet pga. kunstig intelligens, men han anslår, at 10-20 pct. af hospitalspatienterne i højere grad vil kunne behandles i hjemmet:

”På OUH har vi de seneste år årligt fordoblet antallet af videosamtaler med patienter. Kognitivt friske patienter med pårørende tæt på kan i mange tilfælde monitoreres i eget hjem og f.eks. selv måle blodtryk, blodsukker, iltmætning mv. og sende data til hospitalet med deres smartphone.”

”I Danmark bliver titusinder hvert år indlagt på grund af en infektion, som skal behandles med IV. I Region Syddanmark bliver en del af de patienter nu sendt hjem med en rygsæk med en digital pumpe med antibiotika, i stedet for at de skal ligge en eller flere uger på hospitalet,” tilføjer han.

Glade for hjemmebehandling

Kristian Kidholm understreger, at patienter i hjemmebehandling skal udvælges nøje, så behandlingen er sikker, og patienterne føler sig trygge.

”Forskningen viser kort sagt, at flertallet af patienter er godt tilfredse med telemedicin og hjemmebehandling. Men vi skal være opmærksomme på, at ca. 10 pct. af danskerne ikke ønsker digital kontakt med det offentlige, og det skal vi respektere.”

Blandt fordelene ved de nye teknologier nævner patienter gerne, at de er glade for at slippe for transporten og besværet med at skulle på hospitalet. Ikke mindst, hvis det er forgæves:

”OUH har f.eks. et værktøj kaldet ’Klar til kemo’, hvor man ud fra patienternes svar på et digitalt spørgeskema kan vurdere, om patienten er frisk nok til at komme på hospitalet til en kemokur eller skal blive hjemme en uge mere.”

”Et andet værktøj overvåger patienter med prostatakræft, som tidligere skulle på hospitalet til kontrol tre gange det første år efter operationen. Nu slipper de mest raske for turen, mens andre kan nøjes med en telefonsamtale med sygehuset, og den sidste gruppe fortsat skal komme til kontrol,” forklarer Kristian Kidholm.

Frygter færre patienter

Holdningen til kunstig intelligens blandt sundhedsmedarbejdere er blandet, siger han.

”Det er ikke alle mine kolleger, der synes, at yderligere digitalisering og hjemmebehandling er den rigtige vej at gå. Nogle sundhedsprofessionelle frygter dårligere patientbehandling, men forskning viser, at digitale behandlingsformer generelt giver samme eller bedre resultater for udvalgte patientgrupper. Andre giver udtryk for, deres afdeling bliver straffet økonomisk, hvis den får færre patienter – og at der dermed er risiko for, at de mister kolleger.”

”Men sygehusene skal ikke længere leve op til krav om øget aktivitet og produktivitet som tidligere. Nu har de fleste afdelinger rammebudgetter, som ligger fast fra januar måned. De fleste afdelinger må godt reducere f.eks. antallet af ambulante besøg, uden at det går ud over økonomien,” slår professoren fast.

Erstatter ikke klinisk blik

Kunstig intelligens bliver også i stigende grad anvendt på Rigshospitalet. Afdelingen for blodsygdomme har det seneste års tid testet den nye monitoreringsteknologi WARD og udvider nu brugen.

”På vores afdeling har vi ikke central overvågning som på intensiv, men vores patienter er komplekse og kan pludselig blive dårlige. Vi måler vores patienters værdier ud fra EWS-algoritmen, som kan være alt fra hver 12. time til hvert 30. minut, afhængig af hvad patienten scorer på algoritmen. Med WARD 24/7 kan vi overvåge patienten hele tiden vha. trådløse sensorer på patienten. Det giver både patienterne og os en større tryghed,” fortæller sygeplejerske Cecilie Outzen Ptak.

WARD 24/7 kan og skal dog ikke erstatte det sygeplejefaglige blik på patienten, understreger hun:
”Hvis patientens værdier pludselig ændrer sig, får jeg en alarm på en smart-phone med et program tilknyttet WARD 24/7. Alarmen kan dog også skyldes en fejlmåling, fordi udstyret ikke sidder rigtigt. Udstyret kan ikke erstatte vores kliniske blik, men WARD-målingerne er et redskab, vi benytter som baggrund for de interventioner, vi iværksætter.”

Kræver samtykke

Cecilie Outzen Ptak synes, det er et ”superfedt redskab” og har oplevet flere patienter, for hvem WARD 24/7 har haft en afgørende forskel for deres forløb.

”Når vi får en patient, og jeg vurderer, at patienten kan blive dårlig, tager jeg gerne initiativ til at spørge patienten, om vi må anvende WARD 24/7. Brugen af systemet kræver samtykke, og patienten kan altid trække sit samtykke tilbage. Fordelen for patienterne er også, at de slipper for, at jeg kommer rendende med EWS-udstyret og måler deres værdier hver time, når de får særlige antistofbehandlinger,” siger Cecilie Outzen Ptak.

Hun vurderer ikke, at der i øjeblikket er den store tidsbesparelse for sygeplejerskerne, men brugen af WARD 24/7 bliver i den kommende tid udvidet, så flere sygeplejersker end projektsygeplejerskerne lærer at opsætte systemet. Dermed kan WARD opsættes døgnet rundt – 24/7.