"Er jeg nu god nok?"

Illustration: Thomas Thorhauge

Jeg tænker, mange studerende kan relatere til tanken om 6. semester, med et enten: “Så er man endelig snart færdig” eller “Åh nej, er jeg nu god nok, har jeg nu nok erfaring?”

Jeg havde nok den sidste tanke selv, indtil jeg startede på mit kliniksted. Og siden jeg startede på uddannelsen og i min første klinik, hvor jeg mødte en 6.-semester-studerende, som primært var selvstændig, tænkte jeg: ”Tænk at være så langt henne i uddannelsen og være så dygtig.”

Nu er jeg selv på 6. semester på gynækologisk obstetrisk afdeling Nordsjællands Hospital i Hillerød.

Allerede fra første uge på afdelingen havde jeg en god fornemmelse af personalet og specialet og gik hjem hver dag med et smil på læben. Jeg blev taget utrolig godt imod af alle, hvilket er en dejlig følelse, når man kommer udefra og er studerende.

Generelt lagde jeg hurtigt mærke til, hvor god kommunikation, der er på afdelingen. Jeg blev hurtig inkluderet og sat ind i de forskellige procedurer, der bliver fortaget på afdelingen.

Jeg fik også lov til at få mine egne patienter, selvfølgelig med en sygeplejerske i ryggen. Det var grænseoverskridende at skulle stå med det fulde ansvar ”alene” og alligevel en fantastisk følelse af at være selvstændig.

Jeg havde en patient med ovariecancer, som i starten ikke var særlig glad for, at det var mig, der skulle være hendes sygeplejerske, da jeg kun var studerende. Jeg kan huske, at mine håndflader blev svedige og en lille knude begyndte at vokse sig større og større i min mave.

Men i stedet for at blive nedtrykt, valgte jeg at tage en stol hen til hende og sætte mig ned og spørge ind til hvorfor. Her fik vi en god dialog, og jeg fik et indblik i, at hun ikke var glad for den medicin, hun fik, og ingen appetit havde.

Fra en tidligere klinik, hvor jeg var på onkologisk afdeling, havde jeg erfaring med, at patienters smagsløg kan ændre sig. Så jeg fik lavet en aftale med hende om, at næste gang hun skulle have medicin, ville jeg lave en speciel ”drink” til hende. Senere hen fik jeg også lov til at mobilisere hende og få hende i bad.

Den sidste dag jeg var inde hos hende, tog hun fat i min hånd og sagde, at jeg ville blive en fantastisk sygeplejerske. Det var nok det bedste kompliment at få. Det var rart at have en succesoplevelse med at være selvstændig og at kunne bruge den erfaring, jeg havde.

Lige så rart var det, at jeg kunne sparre og reflektere sammen med min kliniske vejleder. Det gav mig utrolig meget at få snakket det hele igennem. Dels er det dejligt at tale om en god oplevelse og mærke følelsen igen, men også den feedback, som min vejleder gav, var brugbar og værdifuld. Den oplevelse gav mig blod på tanden.