Bog/lydbog. En nat i august, Jeanette Øbro, Politikens Forlag 2023.
Stefanie vil være jordemoder, selvom hun både er bange for nåle og for, at der vil ske noget forfærdeligt med kvinder og børn. Og det gør der. 22 år efter den obstetriske katastrofe vender forfatteren tilbage til faget. Fortællingen er delvist baseret på forfatterens egne oplevelser som jordemoder. Find bogen på gratislydbog.dk
Podcast. Sundheds- kapital med professor Kristian Larsen.
Podcastserien ’Gentænk – Bourdieu i praksis’ handler i dette afsnit om ulighed inden for sundhed. Hvad er sundhedskapital, hvordan kan den ændre vores blik på ulighed i sundhed, og hvordan ser den legitime krop ud? Find podcasten på Spotify.
Bog. Novo Nordisk, Kurt Jacobsen, Gads Forlag 2023.
Historien om Novo Nordisk er en fortælling om banebrydende forskning og store satsninger, men også om tilbageslag og kriser. Om stærke ledere og personligheder, men også om familiestridigheder og interne personopgør. Bogen er skrevet på fagvidenskabeligt grundlag og giver et enestående indblik i Danmarks største industriselskabs udvikling gennem 100 år.
Bog. Spis dig i balance - Med fokus på PCOS, stofskifte og overgangsalder. Engell & Hartvig, Gads Forlag 2023.
Hver femte kvinde er i hormonel ubalance. Fedtet sætter sig på maven, humøret svinger, og der er uregelmæssige menstruationer, insulinresistens, inflammation og stress. Kost har stor indflydelse på balancen. Bogens forfattere er uddannet hhv. klinisk diætist og BA i ernæring og sundhed. Se mere på www.hartvig-engell.dk