Mange ved for lidt om transkønnede

Billedtekst: For 10 år siden talte ingen om kønsidentitet i børne- og ungepsykiatrien, fortæller psykiatrisk sygeplejerske San Sørensen: ”I dag møder jeg transkønnede patienter flere gange om måneden."

Fotograf: Kasper Løftgaard

San Sørensen er sygeplejerske. Og nonbinær. Hun vil helst tiltales de/den. Og så har de godt styr på, hvordan sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle bør møde transkønnede patienter – en lille, men voksende patientgruppe i det danske sundhedsvæsen.

”Vi skal møde transkønnede og andre nonkonforme kønsidentiteter på samme måde, som vi møder alle andre patienter – med respekt og professionel nysgerrighed,” fastslår San Sørensen, der er psykiatrisk sygeplejerske med specialfunktion på Psykiatrisk Akutafsnit B205, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup.

Men undersøgelser peger på, at mange sygeplejersker mangler viden om transkønnede patienter.
F.eks. en dansk spørgeskemaundersøgelse med 15 transkønnede patienter, hvor 53 pct. vurderede, at sygeplejersker slet ikke, i mindre grad eller i nogen grad var kompetente til at håndtere deres kønsidentitet. (”Upassende nysgerrighed i mødet med transpersoner”, Forstyrrelsen nr. 2/2020)

To sygeplejersker blev også interviewet, og både de og de transkønnede patienter efterlyste mere viden og uddannelse. San Sørensen tilføjer:

”Mange er enten misinformeret, præget af fordomme eller finder emnet for tabubelagt til, at de vil tale om det. Mange mangler viden, hvilket kan skabe usikkerhed, og det gør det sværere at være professionel,” siger de og fortsætter:

”Jeg oplever, at flere sygeplejersker ofte ubevidst kommer til at lade deres private overbevisninger overskygge den pleje og behandling, de udfører. De kan blive unødigt nysgerrige og stille spørgsmål uden relevans for plejen,” fortæller San Sørensen og refererer til de såkaldte tre P’er (roller), sygeplejersker kan agere inden for: professionel, personlig og privat.
”Vi skal altid være professionelle, og vi må også godt være personlige, men aldrig private.”

Paradigmeskift kræver ny viden
San Sørensen underviser selv sygeplejersker i køn og kønsidentitet i sygeplejen på bl.a. specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje i Region Hovedstaden.

Langt de fleste sygeplejersker kommer med et åbent sind for at suge ny viden til sig. Men nogle gange møder de sygeplejersker, der synes, det er fjollet at tale om køn som identitet frem for biologi.

”Det er heldigvis en lille skare, der enten ikke vil eller kan forstå det paradigmeskift, der er sket i forståelsen af køn. Jeg tror, der er tale om en generationskløft, men uddannelse er nødvendig, hvis vi skal undgå, at patienter med kønsidentiteter, der falder uden for den ciskønnede norm, kan opleve sig dårligt behandlet.”

Jannie Sternberg er en af de sygeplejersker, der har manglet viden om transkønnede patienter og andre LGBT+-minoriteter. Hun er ciskønnet og udviklingssygeplejerske på Jægersborghave Plejeboliger i Gentofte Kommune. Hun blev bevidst om problematikken, da en tidligere kollega gik i transition:

”Jeg oplevede, hvor hårdt mødet med sundhedsvæsenet kan være. Der blev f.eks. sat spørgsmålstegn ved min kollegas mentale helbred flere gange.”

Jannie Sternberg er tovholder på et nyt landsdækkende netværk i Dansk Sygeplejeråd for sygeplejersker med interesse for LGBT+. Hun er ikke i tvivl om, at netværket har sin berettigelse:

”Jeg ønsker ikke at slå nogen i hovedet, men vi er mange, der mangler redskaber og et sprog, vi kan bruge, når vi skal tænke køn som andet end en binær konstellation og en biologisk konstruktion. Og det skal vi – for patienternes skyld,” siger hun.

Transkønnede har selv et ansvar
Sygeplejerske Henrik List har over 25 års erfaring fra klinikken og arbejder i dag som produktspecialist og selvstændig psykoterapeut.Han er enig i, at sygeplejersker skal møde transkønnede patienter på lige fod med alle andre – med respekt og værdighed. Men han påpeger også, at transkønnethed kan skabe dilemmaer:
”Hvilken stue skal man f.eks. indlægge en transkvinde på? Skal patienten ligge sammen med andre kvinder, selvom kroppen siger, det er en mand?”

Han mener også, at sygeplejersker skal italesætte det, der kan være svært:

”Man skal f.eks. turde sige: ”Jeg ser en mand, der siger, han er kvinde. Det vil jeg gerne imødekomme, men jeg kan komme til at sige ”han” i stedet for ”hun”. Det mener jeg er mest værdigt for begge parter,” siger Henrik List og tilføjer, at transkønnede også selv har et ansvar for at italesætte deres ønsker og behov tydeligt.

Absurde spørgsmål
Ifølge sundhed.dk er ca. 0,5-2 pct. af befolkningen transkønnede. Årligt henvises ca. 1.000 danskere over 18 år til et af landets tre centre for kønsidentitet, mens ca. 80 danskere opsøgte kirurgisk eller hormonel behandling i 2008.

34-årige Norr Tofte Nielsen er tildelt kønnet kvinde ved fødslen, men identificerer sig i dag som mand. Den fysiske transition tog flere år og bød på gode, men også dårlige oplevelser.

I forbindelse med den indledende udredning blev han f.eks. spurgt, om han legede med Barbie eller Lego som barn.

”Og man spurgte også, om jeg ligger øverst eller nederst, når jeg har sex. Jeg havde heldigvis en alder, hvor jeg kunne grine lidt ad det. Men det var absurd og havde intet at gøre med, at jeg ikke følte mig tilpas i mit fødselstildelte køn,” fortæller han.

Norr Tofte Nielsen kom i hormonbehandling og har også fået en dobbelt mastektomi. Han ventede i flere år på operationen og oplevede, at planlagte operationstider blev aflyst pga. akutte operationer af bl.a. patienter med brystcancer:

”En gang spurgte jeg, hvornår jeg så kunne forvente at komme til. Svaret lød: ”Det kan jeg ikke sige, men du vil vel ikke have, at folk dør pga. dig?”. Jeg har altid været meget skamfuld omkring mit brystparti. Ventetiden slog mig næsten helt ud, og jeg drømte om selv at få brystkræft, så jeg kunne komme hurtigere til.”

Slemt at blive miskønnet
Norr Tofte Nielsen er ikke alene om sine stigmatiserende oplevelser, fortæller Ben Farid Røjgaard Nielsen, lektor, sygeplejerske og cand.cur., Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, Sundhedsfagligt Fakultet, Københavns Professionshøjskole.

Han har skrevet flere artikler om emnet og henviser til internationale og danske undersøgelser, der viser, at transkønnede patienter ofte udsættes for diskrimination og umyndiggørelse i sundhedsvæsenet. Også i mødet med sygeplejersker, hvor danske studier viser, at transkønnede patienter føler, at deres køn bliver usynliggjort, afvist eller ikke taget seriøst.

Særligt slemt er situationer, hvor de bliver miskønnet (f.eks. en transkvinde, der bliver tiltalt som ”han”). Og konsekvenserne kan være alvorlige, fortæller Ben Farid Røjgaard Nielsen:

”Det kan skabe minoritetsstress, der opstår, når personer oplever, at samfundets normer afviser, mistænkeliggør eller udskammer dem, fordi deres seksualitet, køn eller kroppe bryder med normerne. Og fakta er, at transkønnede personer oftere bliver ramt af udfordringer som negativ selvopfattelse, depression, angst, selvmordstanker og -forsøg.”

Emotionel skade bør indberettes
Ben Farid Røjgaard Nielsen mener derfor, at begrebet ”emotionel skade” bør vægtes lige så højt i sundhedsvæsenets kvalitetsarbejde som utilsigtede hændelser med fysiske skader. Begrebet stammer fra USA, og Dansk Selskab for Patientsikkerhed er så småt begyndt at se på, hvordan det kan bruges til at skabe læring i sundhedsvæsenet.

”Begrebet dækker over skader på patientens værdighed, som sker, hvis der ikke udvises passende respekt for patienten som person. Det vil ofte være utilsigtet, men kan have store konsekvenser. Mange mister tilliden til sundhedsvæsenet og opsøger det ikke igen eller undlader at dele vigtige oplysninger,” siger han.

Mere uddannelse, tak
Ifølge Ben Farid Røjgaard Nielsen har etableringen af de tre nationale centre for kønsidentitet i hhv. København, Odense og Aalborg skabt bedre vilkår for transkønnede de seneste år. Men han efterlyser mere undervisning på sygeplejerskeuddannelsen - ikke blot i transkønnethed, men i minoriteter og mangfoldighed generelt.

Her henviser han til regeringens LGBT+-handlingsplan 2022-25 ’Plads til forskellighed i fællesskabet’, hvis formål netop er at fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+-personer i Danmark.

Ifølge et af handlingsplanens 39 initiativer skal Uddannelses- og Forskningsministeriet gå i dialog med lederne af bl.a. sygeplejerskeuddannelserne om, hvordan der kan arbejdes med at klæde de studerende på i forhold til køn, seksuel orientering og mangfoldighed.

Ministeriet oplyser i juni 2023 til Sygeplejersken, at dialogen ikke er påbegyndt, men vil ske inden 2025. Det imponerer ikke Ben Farid Røjgaard Nielsen:

”På pædagoguddannelsen har man siden 2014 haft et nationalt undervisningsmodul i køn, seksualitet og mangfoldighed. Det er lidt beskæmmende, at vi ikke har det på alle velfærdsuddannelserne endnu.”

Læs også Sundhedsstyrelsens 'Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold' fra 2018.