Tvungne vagter reducerer patientsikkerheden

Jeg har læst artiklen ’Massive frustrationer over tvungne vagter’ i Sygeplejersken nr. 7/2023 og vil gerne tilføje nogle vigtige faglige argumenter.

At tvinge højt specialiserede ambulatoriesygeplejersker til at tage vagter på sengeafdelinger reducerer kvaliteten i ambulant behandling, fordi patienterne bliver set med et længere interval, som reducerer kontinuiteten.

En stor del af de ambulante funktioner forebygger sygehusindlæggelser, hvilket samfundsmæssigt er en besparelse og giver øget livskvalitet for patienterne og bl.a. skyldes ambulatoriesygeplejerskers høje faglighed.

Med de få psykiatriske sengepladser der er, er det nødvendigt at forebygge, at psykisk syge borgere bliver indlagt.

Og fordi der mangler psykiatere, har mange psykiatriske sygeplejersker overtaget lægefaglige opgaver, såsom indledende samtaler, facilitering af psykoeducatIon – der øger psykisk syges mestringsevner – udførelse af behandlingsplaner, ajourføring af FMK, udførelse af rammeordination af psykiatrisk medicin og epikriser.

Disse opgaver kan ikke udføres med samme patientsikkerhed, hvis man arbejder færre dage i et ambulatorie, da arbejdsmængden stiger de dage, man er der, og risikoen for fejl øges.

Der er politisk ønske om at overholde behandlingsgarantien, men den kan ikke opretholdes, når personalet flyttes til andre afdelinger og dermed har færre arbejdsdage i ambulatorierne.

Udviklingen skaber stor bekymring blandt alle sygeplejersker, og jeg vil gerne høre, hvad Dansk Sygeplejeråd tænker om den?

Annette Christiansen er specialuddannet sygeplejerske ansat i psykiatrisk ambulatorie, tidligere i somatisk ambulatorie.

2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, svarer:

Kære Annette Christiansen.

Vi er i DSR stærkt bekymrede over udviklingen med at tvinge vagtarbejde ned over hovedet på sygeplejersker. Regeringens akutplan har sat fart i udrulningen, uden at vi på noget tidspunkt er blevet spurgt til råds.

Problemer med at få besat de vagtbærende stillinger fordrer nytænkning. Arbejdsgiverne bør dog starte med at skabe sengeafdelinger, hvor sygeplejersker har lyst til at arbejde. I stedet har man forsøgt sig med såkaldt ”vagtudtynding”.

Der kan være et potentiale i kombinationsstillinger, hvor man både er i ambulatoriet og sengeafsnittet. En forudsætning er dog, at stillingen hænger sammen både organisatorisk og fagligt. Måske skal der flyttes mursten frem for sygeplejersker, så ambulatorie og sengeafsnit hænger sammen? Eller noget helt andet? Jeg forstår ikke, hvorfor lederne ikke inddrager sygeplejerskerne. Og jeg forstår slet ikke, hvorfor man ikke gør det frivilligt. 

Den vej har arbejdsgiverne (mange steder) ikke valgt at gå. Sygeplejerskerne skal som ludo-brikker dække vagter på ukendte områder. Konsekvenserne er bl.a. forringet patientsikkerhed, og at andre vigtige opgaver på ambulatorier, med forskning, kvalitetsudvikling m.v. udhules.

Men det værste er måske, at ”vagtudtyndingen” får endnu flere til at forlade sygehusvæsenet.

Tilgangen fra arbejdsgiverne svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen. Afhjælper det problemet med huller i vagtplanen? Kortvarigt, måske. På sigt vil det kun forværre manglen på sygeplejersker. Så står vi et endnu værre sted. Det vil vi fortsat fortælle politikere og arbejdsgivere.