Vegetar, muslim eller transkønnet?

Billedtekst: Det kan være grænseoverskridende at spørge ind til patienternes kønsidentitet, erkender psykiatrisk sygeplejerske San Sørensen (tv.), her i samtale med 17-årige Amanda Noga Børsting Nicklin. 

Fotograf: Kasper Løftgaard

'Navn, anvendt navn og pronomen'

De tre punkter står sammen med feltet CPR-nr. øverst på A4-arket, som sygeplejerskerne på Psykiatrisk Akutafsnit B205 i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup bruger, når de laver indledende sygeplejefaglige vurderinger af nye patienter.

Punkterne skal sikre, at alle patienter føler sig set, hørt og respekteret, uanset hvilken kønsidentitet de har, fortæller San Sørensen, psykiatrisk sygeplejerske med specialfunktion.

”Det tager os to sekunder at stille spørgsmålene. Nogle patienter forstår ikke helt, hvorfor vi spørger, men vi har aldrig oplevet negative reaktioner – tværtimod. Det betyder alverden for de patienter, der har en anden kønsidentitet. Her giver det virkelig mening,” fortæller San Sørensen.

Noterer ønsker på tavle
Akutafsnittet har plads til 10 patienter. Inden morgenkonferencen går San Sørensen, der er nonbinær og selv anvender pronomenerne de/den, forbi kontoret og den elektroniske oversigtstavle. Her er dagens patienter listet med bl.a. stue-nummer, navn og diagnose. Og skulle nogle have ønsker til pronomener, der ikke stemmer overens med patientens oprindelige køn, noteres det også her.

”Det sikrer, at vi alle anvender patientens foretrukne navn og de samme pronomener, også internt mellem os, når vi omtaler patienten. Der er faktisk ingen anmærkninger i dag, det er ret atypisk,” siger de.

Da San Sørensen havde deres første job i børne- og ungepsykiatrien for snart 10 år siden, var kønsidentitet ikke noget, man talte om:

”Patienterne var der, men ingen talte åbent om det. I dag møder jeg transkønnede patienter flere gange om måneden.”

Spørg respektfuldt til køn
San Sørensen har længe haft en personlig interesse for området, og i forbindelse med sin eksamensopgave på specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje i 2021 satte de sig for at blive klogere på sygepleje til især unge transkønnede.

Sammen med en gruppe transkønnede udviklede de et spørgeskema, der kan hjælpe sygeplejersker med at spørge respektfuldt ind til patientens kønsidentitet – noget som Sundhedsplatformen faktisk giver mulighed for i dag, hvor patienterne også selv kan opdatere deres informationer via MinSP. Det er det spørgeskema, San Sørensen og kollegerne tager udgangspunkt i i deres sygeplejefaglige vurderinger.

Patienterne på akutafsnittet er ved at vågne, bl.a. 17-årige Amanda Noga Børsting Nicklin, der denne junidag har fundet en solplads i gårdhaven. Hun er ved af afslutte 9. klasse, men blev indlagt for et par dage siden pga. forværring af psykotiske symptomer. Hun sidder og tegner og glæder sig til sit højskoleophold efter sommerferien. Hun er ciskønnet, men har flere transkønnede venner, bl.a. en, hun boede sammen med på et bosted.

”Han var i transition og ønskede at blive kaldt et andet navn end det, der stod i journalen. Men det afviste personalet. De havde ikke tilladelse til det, sagde de, hvilket gjorde ham meget ked af det og frustreret,” fortæller hun.

”Bare en fase”
For sygeplejerske Isabel Coomer giver det god mening at respektere patienternes ønsker uanset hvad.

”Mange af vores patienter har udfordringer i forhold til deres kønsidentitet, og jeg synes, det er rart at være på en arbejdsplads, hvor vi taler åbent om det. Det vigtigste er, at vi er professionelle og ikke, om vi forstår det eller ej,” siger hun og fortæller, at spørgsmålene om anvendt navn og pronomener kan være direkte forløsende:

”Det kan give nogle patienter mod til stå ved deres følelser – det, at de bliver mødt som den, de er. Men det kan også skabe gnidninger og dilemmaer, især med forældrene, der kan have svært ved at acceptere det og tænker, at det bare er en fase. Men selv i faser skal vi være professionelle og møde patienterne der, hvor de er."

Patienter kopierer hinanden
Psykiatrisk sygeplejerske Esengül Canbaz er også for den systematiske tilgang.

"Jeg har altid tilrettelagt min sygepleje individuelt og spurgt patienterne ind til hvem de er, hvor de kommer fra og hvad der fylder. Men det er en sårbar patientgruppe. Nogle gange kan en patient ønske at blive tiltalt ”hun” den ene dag og ”han” den anden,” fortæller hun og uddyber:

”Nogle gange kopierer vores patienter hinandens adfærd, og det er jeg også opmærksom på her.”

San Sørensen værdsætter de mange synspunkter og snakke kollegerne imellem:

”Vi bliver nødt til at kommunikere åbent og ærligt om tingene. For nogle kan det være grænseoverskridende at spørge ind til patientens kønsidentitet. Men lighed i sundhed kræver, at vi tager højde for, at mennesker er forskellige. Vi spørger jo uden problemer ind til patienternes behov, når det f.eks. kommer til kost og religion.”

Læs mere om arbejdet med køn og kønsidentitet på afsnit B205 i artiklen ”Det koster dig ikke noget at respektere andre mennesker” i Psykiatrisk Sygepleje, december 2021.