Dét er på spil ved OK24

Forhandlingerne ved OK24 er i fuld gang. I løbet af de kommende uger skal arbejdsgiverne og arbejdstagerorganisationerne forsøge at blive enige om løn- og arbejdsvilkår for de offentligt ansatte – herunder sygeplejerskerne.

Men hvornår skal parterne senest have indgået en aftale? Hvad sker der, hvis de ikke kan blive enige? Og hvad kommer til at fylde ved forhandlingsbordene denne gang? Med hjælp fra arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen guider Sygeplejersken dig her gennem OK-forhandlingerne.

Inflationen får stor betydning
Kort før jul udvekslede Dansk Sygeplejeråd og de andre faglige organisationer formelle krav med arbejdsgiverne. Torsdag d. 4. januar gik OK24 så i gang, da Forhandlingsfællesskabet indledte lønforhandlinger med Kommunernes Landsforening (KL) med formand for fagforbundet FOA Mona Striib som forhandlingsleder.

Dagen efter indledtes forhandlingerne med Danske Regioner, med forkvinde for DSR Dorthe Boe Danbjørg og Mona Striib som forhandlingsledere.

Temaerne er især løn og fleksibilitet – og det ser ud til, at der er noget at komme efter, vurderer Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS).
”Inflationen vil f.eks. få stor betydning for forhandlingerne og for lønmodtagernes forventninger. Vi har haft flere års høj inflation, som har forringet købekraften og gjort indhug i reallønnen. Det er et godt udgangspunkt for lønmodtagersiden, som vil gå målrettet efter at forbedre reallønnen,” forklarer hun.

Privates OK23 som pejlemærke
I 2023 var der overenskomstforhandlinger på det private område, hvor lønmodtagerne fik et resultat, der tegner til tocifrede procentuelle lønstigninger. Det har betydning for de offentligt ansatte ved OK24, mener Nana Wesley Hansen.

”Ved OK24 vil man skele kraftigt til resultatet af de private forhandlinger ved OK23. Vi har allerede reguleringsordningen, der skal sikre de offentligt ansatte en lønudvikling, der følger udviklingen i det private. Dertil kommer så forventningerne til dansk økonomi og løndannelsen fremadrettet,” siger hun.

Hun peger på, at den danske økonomi står stærkt, selvom der længe har været en forventning om afmatning, som dog endnu ikke for alvor har vist sig.

”Derfor vil man på lønmodtagersiden argumentere for, at der er råderum til at indhente noget efterslæb, så man følger de privatansatte,” fortæller Nana Wesley Hansen.

Går efter tocifret stigning
Dorthe Boe Danbjørgs budskab om, hvad sygeplejerskerne kan forvente ligner Nana Wesley Hansens.

”Vi har høje forventninger, fordi der landede et godt forlig ved OK23. De seneste år er lønnen desuden blevet udhulet af en buldrende inflation, som har givet et efterslæb. Det hul går vi efter at lukke,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Hun lader sig ikke slå ud af, at finansminister Nikolai Wammen (S) før jul meddelte, at han går til forhandlingerne med et loft på lønstigninger, der hedder 8,8 pct. over de næste to år.

”Jeg har hørt finansministeren, men vi går stadig efter en højere ramme og en tocifret procentstigning, så vi kan sikre en reallønsudvikling til bl.a. sygeplejerskerne,” fastslår Dorthe Boe Danbjørg.

Hun tilføjer, at Forhandlingsfællesskabet også går efter et betydeligt beløb ved det såkaldte særlige forhandlingsbord, hvor der forhandles om organisationsmidlerne. Det er de midler, hver arbejdstagerorganisation får til egne særinteresser. De er ikke en del af de generelle forhandlinger.

”Der skal noget på det særlige forhandlingsbord denne gang. Der har været en trepart, hvor nogle grupper har fået penge og andre ikke har. Derfor er det vigtigt, at der også bliver afsat midler, som organisationerne – efter aftale med arbejdsgiverne – selv kan råde over,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Høje krav til forhandlerne
Finansministerens udmelding viser dog, at der er områder, hvor man står langt fra hinanden, siger Nana Wesley Hansen.

”Imens lønmodtagersiden kigger tilbage på de seneste års udvikling, er arbejdsgiverne mere fremadskuende. De har især fokus på ikke at overvurdere forventninger til løn i 2025, og at der ikke skal indgås aftaler, der forringer arbejdsudbuddet, fordi der er en kraftig efterspørgsel på arbejdskraft i det offentlige. Vi får f.eks. flere og flere ældre, som skaber et øget behov for personale på sundheds- og ældreområdet,” forklarer hun.

Det stiller høje krav til forhandlerne, hvis de skal lande et forlig, som et flertal af arbejdstagerorganisationernes medlemmer kan se sig selv i.

”Oven i hatten går udvalgte faggrupper til OK24 med nogle milliarder og vedhæftede betingelser fra trepartsforhandlingerne, som de nu skal forhandle helt på plads med arbejdsgiverne. Det bliver også udfordrende,” siger Nana Wesley Hansen.

Lav risiko for konflikt
Forhandlernes deadline for at indgå et forlig er d. 29. februar. Har man ikke en fælles aftale inden da, overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen, som derefter skal mægle og forsøge at få parterne til at mødes.

Lykkes det ikke, vil en eventuel konflikt tidligst træde i kraft d. 1. april.

Nana Wesley Hansen vurderer dog, at risikoen for en konflikt er til stede, men umiddelbart lavere end normalt. Det skyldes, at resultatet af urafstemningerne, hvor medlemmerne af de enkelte arbejdstagerorganisationer stemmer om den aftale, forhandlerne bliver enige om – er kædet sammen denne gang.

Sammenkædningen var et ufravigeligt krav fra arbejdsgiverne til trepartsforhandlingerne og betyder, at enkeltorganisationer ikke kan stemme nej til en aftale og konflikte på egen hånd. Skal der blive konflikt, kræver det, at et flertal af medlemmer på tværs af organisationerne i f.eks. Forhandlingsfællesskabet stemmer nej.

”Sammenkædningen kan ændre på forhandlingsdynamikken. Nogle organisationer risikerer f.eks. at opleve at blive tromlet af andre. På den anden side mindsker det risikoen for en storkonflikt, som er en dyr omgang for både lønmodtagerne, arbejdsgiverne og samfundet,” forklarer Nana Wesley Hansen.

Kæmper for sygeplejerskerne
Forskeren påpeger, at selvom mange mente, det var gratis for regeringen at lade sygeplejerskerne strejke i 10 uger ved OK21, så kostede det dyrt, med lange ventelister, milliardudgifter og en forværret krise i sundhedsvæsnet.

”Derfor lægger sammenkædningen yderligere pres på forhandlerne for at nå frem til en aftale, som et bredt flertal kan stemme ja til. Man vil rigtig gerne undgå en storkonflikt,” siger Nana Wesley Hansen.

Hos Dorthe Boe Danbjørg er der masser af kampgejst at spore. Hun vil arbejde for, at så mange som muligt af sygeplejerskernes krav bliver presset igennem. Hun ved dog også, at det på nogle områder bliver svært, fordi arbejdsgiverne har skrappe modkrav.

”Vi er kommet rigtig godt fra start til forhandlingerne, men vi kommer ikke til at lykkes med det hele. Derfor er det også vigtigt for mig at sige til medlemmerne: Vi hører jer, og vi kæmper for jer – og de ting, vi ikke får igennem ved OK24, fortsætter vi med at kæmpe for,” siger Dorthe Boe Danbjørg.