Sygeplejerskers søvnkursus får patienter til at sove

<Billedtekst> ”Patienter med søvnløshed har større risiko for angst og depression, og det smitter af på deres sociale liv og arbejdsliv,” siger sygeplejerske Susanne Pia Nielsen, her fotograferet mellem Lise Bjerrum Thisted (tv.) og Camilla Pless-Aagaard (th.).

”Hvis ikke det var for søvnkurset, så havde jeg siddet og hulket ind i en væg i går aftes bare ved tanken om, at jeg skulle herud i dag,” fortæller den 43-årige mor til to, Camilla Pless-Aagaard.
Sygeplejersken møder hende på Klinik for Senfølger efter Kræft, for i 2019 fik hun konstateret en aggressiv form for brystkræft.

I dag er hun kræftfri, men senfølger er hun ikke gået fri for. Ligesom langt de fleste overlevere efter kræft kæmper hun i dag med efterdønninger af sit behandlingsforløb med kemoterapi. Bl.a. kronisk fatigue, nerveskader og hukommelsesbesvær.

Men værst af alt har været søvnløsheden. I flere år fik Camilla Pless-Aagaard på en god nat kun fire til seks timers søvn – sammenlagt. Konsekvensen blev en voldsomt forringet livskvalitet. Hun stoppede med at deltage i forældremøder. Måtte melde afbud til børnenes sportsstævner og skrue sociale aktiviteter ned til et minimum.

Baseret på kognitiv adfærdsterapi
”Det var invaliderende. Jeg gik rundt i en tåge, og det tog mig en time at forlade sengen hver morgen. Når jeg var ude, brugte jeg al min energi på at være til stede i omverdenen, og når jeg så kom hjem, faldt jeg sammen som en klud,” fortæller Camilla Pless-Aagaard.

Det søvnkursus, hun nu har været på, har hun fået på Klinik for Senfølger efter Kræft i Roskilde. Klinikken har kun eksisteret i to år, men har allerede haft omkring 200 patienter igennem.

Op mod 50 pct. af alle overlevere efter kræft lider af søvnløshed som senfølge. Derfor opstod idéen om at få et konkret værktøj til at afhjælpe søvnløshed, fortæller Lise Bjerrum Thisted, som er sygeplejerske i klinikken.

Sammen med sin kollega Susanne Pia Nielsen har hun siden januar 2023 afholdt og undervist på to kursusforløb for senfølge-patienter.

Søvnkurset er baseret på et undervisningsforløb i kognitiv adfærdsterapi, som klinikkens sygeplejersker har taget ved en søvnpsykolog. Efterfølgende har de tilpasset materialet specifikt til deres patientgruppe.

Kurserne består af fem undervisningsgange a to timers varighed, og de har været afholdt som gruppe­baserede forløb med ca. 10 kursister pr. hold.

Forskel på søvnig og træt
Kronisk fatigue, som Camilla Pless-Aagaard lider af, er en udbredt senfølge efter kræftbehandling. Når man lider af det, er kroppen træt hele tiden. Det kan gøre det svært at skelne mellem, om man er træt eller søvnig. Her ligger roden til søvnløsheden ofte, forklarer Susanne Pia Nielsen:

”Man er søvnig, når man begynder at gabe, ikke kan holde øjnene åbne og f.eks. sidder og nikker med hovedet, når man ser en film. Og søvnighed kalder på søvn. Men træthed, som især patienter med kronisk fatigue kan føle det meste af dagen, handler i højere grad om at være udmattet. Ikke at orke at tage opvasken eller samle noget op fra gulvet.”

Lise Bjerrum Thisted forklarer videre, at man instinktivt vil forsøge at hvile sig, når man føler sig træt. Gå tidligere i seng, sove længere eller tage en lur i løbet af dagen. Men når man lægger søvn ind på skæve tidspunkter i døgnet, selvom kroppen egentlig ikke er søvnig, får man stille og roligt forrykket sit søvndøgn.

”Så får man ikke opbygget det søvnpres og den søvnighed, der skal til for at kunne falde i søvn. Så er det, man ligger og vender og drejer sig i sengen i stedet for at sove,” siger hun.

Søvndagbog og søvnvindue
”Søvn handler utroligt meget om adfærd og psyke. Derfor handler kurset i bund og grund om hjælp til selvhjælp.

Og det er ret simple greb,” forklarer Lise Bjerrum Thisted.

Patienterne fører bl.a. søvndagbog, så de sammen med sygeplejerskerne kan kortlægge deres søvnmønster og -behov. Nogle tror fejlagtigt, at de bør sove ni timer hver nat, men deres behov er måske reelt kun syv, siger Lise Bjerrum Thisted.

Camilla Pless-Aagaard fik f.eks. i en periode strikse ordrer på, at hun først måtte gå i seng klokken et om natten: Et såkaldt søvnvindue. På den måde fik hun oparbejdet det nødvendige søvnpres til at kunne falde i søvn, når hun lagde sig i sengen.

Patienterne bliver også instrueret i ikke at kigge på uret, når de vågner om natten. Mange kender nok følelsen af at ligge og vende og dreje sig i sengen uden at kunne finde ind i søvnen, mens man tjekker uret igen og igen.

”Her er det typisk den mentale stress over, at der bliver færre og færre timer at sove i, der holder os vågne,” forklarer Susanne Pia Nielsen.

Forlad soveværelset
Et andet greb går ud på, at kursisterne instrueres i at forlade soveværelset, hvis de vågner og ikke kan finde tilbage i søvnen. Efter længere tids søvnløshed kan man få et negativt forhold til soveværelset, og det kan fremprovokere negative tanker, så snart man træder ind over dørtærsklen.

”Sengen skal simpelthen være din ven. Den skal være et sted, hvor du sover. Hvis den er forbundet med natteroderi, frustration og angst for ikke at sove, så har det en selvforstærkende effekt. Man skal træne sin hjerne til igen at lave en kobling mellem soveværelset og dét at sove,” siger Susanne Pia Nielsen.

Klinikken har målt kursisternes ISI-score, som er et redskab til at måle graden af søvnløshed før, umiddel­bart efter og tre måneder efter kurset. Resultaterne viser en markant forbedring hos stort set alle. De fleste lider slet ikke af søvnløshed længere, og kun én kursist var efterfølgende stadig ramt af moderat søvnløshed.

Inspiration til andre specialer
Det er ikke kun kræftoverlevere, der døjer særligt med søvnløshed. Blandt patienter, der lider af f.eks. KOL og hjerteproblemer, er der også høj forekomst af insomni.

På landsplan estimeres det, at omkring 300.000 danskere lider af søvnløshed i så svær grad, at det går ud over livskvaliteten og har konsekvenser for dagligdagen. F.eks. ved at de får svært ved at bestride et arbejde eller deltage i sociale aktiviteter som for Camilla Pless-Aagaard.

Derfor vil Susanne Pia Nielsen og Lise Bjerrum Thisted gerne dele deres erfaringer med sygeplejersker i andre specialer.

”Med en forholdsvis lille indsats kan man tilegne sig en kompetence, der virkelig kan rykke på patienternes livskvalitet. Dét her er i den grad en opgave, som sygeplejersker kan varetage,” siger Susanne Pia Nielsen og fortsætter:

”Og man behøver ikke udbyde et 10-timers kursus, som vi har gjort. Alene ved at sætte sig ind i de overordnede principper, kan man blive i stand til at guide sin patient til bedre søvn.”

I dag sover Camilla Pless-Aagaard bedre, og hun tilskriver søvnkurset, at hun har fået en stor del af sin livskvalitet tilbage.

”Det er jo ikke raketvidenskab. Men jeg havde prøvet alt før det kursus. Dét, at de kunne forklare mig den bagvedliggende årsag til min søvnløshed og give mig konkrete værktøjer, gjorde hele forskellen. Det var guld værd.”

Læs også "De oversete senfølger efter kræft" i Fag&Forskning nr. 1/2016